På kursus i vores parforhold

Fredagsslik

Har du overvejet om dit barn skal have fredagsslik? Det skal de altså her. 

Photocredit

Det eneste tidspunkt, hvor der er ro i vores hjem.. altså sådan rigtig ro. Hvor ingen skriger, slås eller kaster med legetøj.. det er fredag aften kl. 19.00.

Tidspunktet, hvor der bliver taget tre ens plastikkopper ned fra en hylde, hvori der med præcis afmåling bliver fordelt lige mange og ens vingummier. Og det er i den grad afgørende, at antallet matcher. Hvis der så meget er en vingummibamse, der afviger i farve fra de andres, er fanden løs i Laksegade. Så forlanges der omtælling af vingummierne, så vi kan være sikre på, at alle har fået det samme. Præcis som hvis der var tale om et amerikansk midtvejsvalg.

I aften var der ro i lejren. Både slikket og mængden heraf blev godkendt og der blev kun hylet en smule, da kopperne var tomme og der blev sagt nej til mere.

Festlighederne blev dokumenteret på Instagram. Naturligvis. Det skal dokumenteres, når alle mand sidder i sofaen samtidig. Uden det er fordi, at en eller flere er bevidstløse. Men da det blev det, tikkede der en besked ind, hvor der stod følgende:

Jeg synes det er så mærkeligt, at man nu har gjort fredag til en dag, hvor man får slik. Jeg forstår slet ikke konceptet med fredagsslik. Det skal vel ikke være afhængig af en dag eller et tidspunkt.

Men det giver latterlig meget mening. Hvis man da er sådan én, der forpester ens børns indvolde med E-numre og sukker ligesom os. Og det handler jo i princippet ikke om slikket, men om meget mere end det.

Hvis der er noget børn er vilde med, er det rutiner og gentagelser. Noget jeg personligt trives rigtig dårligt i. Jeg havde uendelig svært ved at være på barsel og have helt faste rutiner og rytmer. Jeg dur ikke til det. Min hjerne er alt andet end systematisk.

Men modsat mig er mine børn meget glade for det. De trives, når de ved, hvad der skal ske. Og når de kan genkende hverdagen. De vil fx gerne have nøjagtig det samme til morgenmad hver morgen og vi skal helst gentage den samme aftenrutine hver eneste aften. Hvis de var voksne, havde jeg klart mistænkt dem for at have en form for diagnose.

Og det samme gælder med fredagsslikket. Når den lille kop bliver udleveret fredag aften ved de, at deres arbejdsuge er slut. De ved, at vi nu går ind i weekenden, hvor man kan sove ligeså længe man vil (hvis lige så længe man vil, er at sove til kl. 06.15) De ved, at de må være lidt længere oppe og de ved, at der er en risiko for, at de skal tulle rundt i nattøj til kl. 14.00, når de vågner dagen efter.

Og så er det hyggeligt. Og det er en familietradition. Og jeg kan godt lide familietraditioner. Det betyder nemlig, at man har en familie og nogen, der gider at lave det samme med én – igen og igen og igen. At man så burde kunne levere familietraditioner uden tomme kalorier, er en anden sag. Men nu er det altså, det der virker.

Jeg kan godt lide fredagsslik. Og fredage.

 

 

 

3 kommentarer

  • Jeg kan ikke huske, hvornår fredagsslik blev en fast del af vores fredag, men pludselig var den der og er det endnu. Lige pt. er det blandselv slik der står på programmet og hvert barn må vælge 15 ting hver. De guffer det om eftermiddage, så er weekenden sparket igang. Men derfor kan jeg godt alligevel give slik en helt almindelig onsdag på vej hjem fra skole 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det er sgu også hyggeligt med det fredagsslik. Det er nemlig præcis der man ved, at nu er det ægte weekend ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Simonsen

    Enig! Mine børn er 14,17 og 19, og de synes stadig, det er hyggeligt, nærmest nødvendigt, med traditioner, også fredagsslik. De er ikke længere så hysteriske med, om alle får det samme 😀 Men jeg kan godt huske det. Vi har også traditioner uden slik 😉 Men også mange med! Det er da også en god måde at sige nej til slik når som helst, for “du får jo slik igen på fredag”.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På kursus i vores parforhold