Valentins Dag

Har du en overlevelsesstrategi?

Børn er hårdt arbejde. I perioder er børn så hårdt arbejde, at man reelt kan have behov for en strategi, der gør, at man kan overleve indtil puttetid. Ikke fordi man sådan er bogstavelig talt ved at dø, men ind imellem kan det sagtens føles som om, at ens hoved er ved at eksplodere.

I går aftes havde jeg en sjælden aften alene på sofaen. Det plejer at være mig, der fiser rundt til arrangement efter arrangement, men her til aften har min bedre halvdel fået udgangstilladelse og jeg har passet 3 børn og sofaen.

Det betød popcorn og Sex and the City 2 efter børnene var lagt.

I en scene bryder den ellers overskudsagtige og omsorgsfulde Charlotte sammen. Den ene unge hyler og den anden placerer en muffin med et solidt lag glasur på hendes meget dyre nederdel. Det bliver for meget. Den stakkels kvinde ender med at stille sig ind i et skab og græde, indtil barnepigen med de pæne og utrolig faste bryster opdager hendes nød og tager sig af børnene.

Der tror jeg egentlig, at vi allesammen har været. Altså ikke at have en barnepige med flotte bryster, men at have været så udkørte og frustrerede over ens afkom, at der ikke har været andet at gøre end at græde.

Mig selv inklusiv. Det sker sjældent, men det sker.

Engang havde jeg et meget vigtigt møde på mit arbejde. Det var et møde, hvor jeg skulle var skarp og velforberedt. Jeg havde sat mig godt ind i tingene, fandt et passende sæt tøj frem aftenen før, der endda blev strøget og gik tidligt i seng, så jeg kunne være klar i hovedet efter en god nats søvn.

Den strategi var mit ældste barn ikke enig i. Hun var 1 år og havde lige lært, hvor fedt det var at bygge med klodser. Så helt naturligt vågnede hun klokken 01.30 og var fast besluttet på, at hun skulle op og bygge et tårn eller en form for bondegård med klodser.

Jeg prøvede alt. Jeg sang, puttede, tyssede, aede. Intet resultat. Ungen var fast besluttet og stærk insisterende på, at hun ikke skulle sove. Så klokken 4 kapitulerede jeg. Vi havde ikke sovet den halve nat og jeg endte med at slæbe ungen ind til de forpulede klodser, hvilket resulterede i, at selvtilfredst smil bredte sig på de små læber.

Og så begyndte jeg at græde. Tanken om, at jeg sammenlagt havde sovet 3 timer og jeg nu skulle præstere slog mig ud. Så jeg græd. Og jo mere jeg græd,  jo mere grinede ungen, fordi mor kom med sjove lyde. Og jo mere ungen grinede, jo mere græd moren.

Det var en dejlig nat.

Ingen sov sønderligt meget den nat og jeg tog på arbejde med poser under øjnene. Hvordan dagen gik, husker jeg ikke. Men det er en bivirkninger ved børn. Min korttids-hukommelse og langtidshukommelse for den sags skyld er væk.

Og så tilbage til Sex and the City.  Miranda og Charlotte, der befinder sig i Abu Dabi, sidder i en bar og taler om, hvor hårdt det er at være mor. Charlotte fortæller, hvordan hun indimellem går fra et hylende barn, fordi hun ikke rummer mere. Bare lige i 30 sekunder. Men hun går ind i et andet rum og trækker vejret dybt ned i maven.

Og så overvejede jeg, hvad jeg selv har haft af overlevelsesstrategier, når bølgerne er gået allerhøjest.

 

  1. Noice cancelling høretelefoner 

Fuck slyngevugger, sutteklude og sutter med naturgummi. De høretelefoner har reddet min røv, efter jeg vi er blevet en familie på 5. Og ja, jeg ved godt at man skal være nærværende overfor sine børn, men det er lidt rarere at høre på Aquas Doctor Jones på fuld hammer end det er, at høre på skrigeriet fra 3 børn, der har besluttet, at de nu leger zombier, der skriger og æder alt på deres vej.

Da det var rigtig slemt og vi havde et barn, der græd mange timer i streg pga. refluks brugte jeg dem.  Det var en frygtelig følelse ikke at kunne trøste sit barn. Så hun røg i en vikle og så kom der Backstreet Boys på playlisten, der lige trak mig lidt væk fra forfærdelighederne for en kort periode.

      2. Telefonens magiske verden

Min største kilde til dårlig samvittighed ligger i den tid, jeg bruger på min telefon. Jeg ville ønske, at jeg kunne lægge den fra mig hele dage og jeg ville ønske, at det ikke var min først valgte flugtrute. Igen og igen, når det hele eksploderer.

Men det er altså et sted, der er rart at flygte hen, når man ikke kan overskue sit eget liv.

Man kan altid finde frem til nogen, der har det mere nederen end en selv. Og du kan finde steder, at drømme dig hen. For på den måde er det jo rart, at der altid er en frygtelig masse nederen mennesker, der konstant lægger feriebilleder op og minder én om, at man virkelig ikke befinder sig på en strand i Thailand.

 

       3. Søg mod toilettet 

Man kan altid lade som om, at man har spist noget semi-dårlig thaimad. Hvis man var typen, der kom ud at spise. På den anden side har man direkte kilder i sit hjem til de største bakteriefælder af dem alle – vuggestuer. Så man kan sagtens fake, at man har et aktuelt og meget tiltrængt behov for at søge mod toilettet.

Desværre er lykken dog kort. Uanset hvor stor en krise børnene gennemgår, når de fx går amok over, at ketchuppen er blevet placeret på højre side af tallerkenen frem for venstre og pt er igang med at udvikle et større hysterianfald på gulvet, skal de nok alligevel finde vejen til toilettet indenfor 12 sekunder. Og så skriger de gladeligt videre, mens du sidder der.

4. Humor

Som man nok kan fornemme på min Instagram-profil er humor mit primære værktøj til at undgå at blive sindssyg.

Man må ikke lave sjov med sine børn, siger de kloge. Man skal anerkende dem i deres følelser. Men man må gerne lave lidt sjov med dem undervejs.

Må man ikke?

5. Græd, for guds skyld

Det er ingen skam at græde over ens sindssyge liv.

Græd. Uden at skamme dig.

Vi gør det alle sammen.

2 kommentarer

  • Lis Y

    Åha det er så velkendt et skriv! Da jeg havde en søn, som sov f#@$ing elendigt blev min strategi følgende motto “ingen kan tage den søvn fra mig, som jeg har fået”! Messende gentog jeg mottoet i mit hoved, mens jeg virkelig satte pris på, at jeg havde været en dovnen teenager og sovet meget i mine unge år 🤣

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, ja. MAn anede ikke, hvad der ville ramme én en dag

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Valentins Dag