Skal I have flere børn?

At få det værste frem i sine børn

 

“Du har sådan nogle søde og velopdragne børn. De siger aldrig en lyd, når jeg har dem. De griner og leger og hygger sig. De er så nemme” sagde min mor efter hun endnu engang i går havde reddet vores røv, da et af vores børn igen lagde sig med udefinerbar vuggestuesygdom.

Jeg ved ikke om der flyver små klamme ebola-myg rundt i de Københavnske gader, eller om der bare har udviklet sig vuggestue-pest i en så hidsig model, at vi nu fremover skal have syge børn ca. 90 % af vinteren. Men de er syge konstant. Hele tiden.

Måske får de for meget sukker. Eller for lidt frisk luft. Ingen ved det.

Det var nu ikke det, at dette blogindlæg skulle handle om. Det skulle handle om noget helt andet. Vi starter lige forfra.

“Du har sådan nogle søde og velopdragne børn. De siger aldrig en lyd, når jeg har dem. De griner og leger og hygger sig. De er så nemme” sagde min mor

Jeg kiggede på hende og kiggede på mine børn. Det ene barn havde fundet en plastikko og han havde besluttet, at den nu skulle bo på sin søsters hoved, hvilket søsteren ikke var enig i. Så den søster hylede modvilligt, hver gang koen skulle galopere hen over hendes hjerneskalp, der kortvarigt var blevet udnævnt til mark. Den anden søster hoppede op og ned som en lille hoppebold, mens hun skreg “Jeg vil se EEEEEEEEM GEEEEEE PEEEEEEEE. NUUUUUU. RAAAAMAAAAASJAAAAANG. MOOOOOR. NUUUUU”

Jeg kiggede tilbage på min mor.

“Undskyld. Hvad siger du?”

“Ja, jeg siger dine børn er nemme

Søsteren, der nu havde fået nok af koen, havde hylende revet selvsamme ko ud af brormands hænder og havde nu tyret den så hårdt ind i knolden på ham, at han også hylede. Så han hylede. Og hun hylede. Og det sidste barn skreg på et tv-program, der først bliver sendt om et par uger. Børn i dag forstår nemlig ikke, at man ikke bare kan finde alle programmer på en streamningtjeneste. De forstår ikke konceptet, at noget først bliver sendt næste lørdag. Eller at Bamse og Kylling kun kommer om søndagen, som da jeg var barn.

Så alle hylede. Og jeg kiggede på min mor og sagde “Er det en joke?”

Men det var det ikke.

For det viser sig, at man særligt som mor får det værste frem i sine børn. De kan være nok så velopdragne, glade og smilende. I det sekund man som mor træder ind i lokalet, vender de og bliver små hylende, morbide bæster, der skændes, brokker sig og er skide sure.

Eller måske er det bare mine.

Sig det ikke bare er mine?

 

 

11 kommentarer

  • Det er bestemt ikke kun dine, min gør det samme. Som andre også har skrevet er det et tegn på et barn der har det godt, og som ved at forældrene er dem der elsker en ubetinget uanset hvad 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Helt klassisk. Vi får også at vide af vuggestuen, at hun er så nem og sød. Jeg overvejer selv engang imellem, om ikke barselsafsnitter burde have informeret mig om hornene i panden INDEN vi tog hjem.

    Tror desværre også det er sådan det er. En slags test af moderskabet; kan du elske dem sådan her, kan du altid elske dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Det er fordi de er helt trygge sammen med dig og farmand på en anden måde end de er hos alle andre, som ikke er deres primære omsorgspersoner. Tag det derfor som en kompliment at dine unger opfører sig ulideligt 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er ikke kun dine!
    Det er fuldstændig naturligt, at børn kun giver slip og gør hvad der falder dem ind, lader følelserne og behovene få frie tøjler, når de er helt igennem trygge – dvs hos mor og far. Så tag det (om muligt) som et kompliment! Dine børn stoler så totalt på din kærlighed, at de ikke modificerer deres opførsel for dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Årh, det er jeg virkelig glad for at høre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikkeline

    Det er ikke bare dine 😬😬😫😫

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette lauridsen

    Min svigermor siger at de er så søde og sjove, mine forældre siger at de er så nemme og mine bedsteforældre kan slet ikke få nok af dem. Vi har tvillinger på 22 mdr. Så medmindre at de som står mig allermest nær lyver for, så ja! så er det åbenbart forældrenes lod at ungerne skal skrige, stritte imod, løbe hver sin vej, sige nej til alt og ingenting vil i samme sekund vi kommer til syne 😓

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Bare rolig! Det er en naturlov på niveau med Newtons 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Haha er totalt samme scenarie her 😅
    Har verdens mest kræsne barn, bare ikke når fx mormor passer ham, så spiser han sgu alt 🤷🏻‍♀️

    Og jeg tænker at så længe de opføre sig pænt/ordentlig ude så er opdragelsen da ikke helt mislykkedes 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Ikk bare dine!!! Min dreng på 3 år er den sødeste, nemmeste og gladeste dreng når han er ved sine bedsteforældre eller andre som ikke han deler tæt dna med. Men når man så kommer ind af døren og for øvrigt har hentet ham tidligt, for det kunne jo være så (skide) hyggeligt at have mere tid sammen. Ja så får man den mest trodsig, sure, pyllerede dreng med hjem….. But why????

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Det er IKKE bare dine😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal I have flere børn?