En barberskraber, en shitstorm og noget om at opdrage drenge

Udklædning til søskende – The Netflix edition

Det er snart februar.

Det betyder ikke kun, at januar snart er slut og vi nu snart kan se foråret og dermed solen i horisonten. Februar betyder også noget andet.

Der er mange ting, man skal, når man får børn. Man skal præstere på mange parametre. Parametre man end ikke vidste eksisterede og som man ikke vidste, man blev vurderet på. Af andre forældre, af pædagoger, i vuggestuer, på sociale medier og ude i virkeligheden. Fødselsdage er et helt kapitel for selv selv. Det skrev jeg om her, da det gik op for mig, hvad der egentlig skulle til, når ens barn skulle have kunstneriske frugtdyr med i vuggeren og ens kreative evner ikke rækker meget ud over, at hive skralden af en banan.

Men nu skal vi til det igen. Februar er lig med fastelavn. Og inden vi ved af det, står vi og pissefryser med et bat i hånden, mens det ene insisterende bræt, der er tilbage af tønden, nægter at slippe snoren. Eller også står du i et hjørne og drikker rødvin, mens du glor på børnene slå febrilsk, mens alle overvejer, hvornår battet slipper barnets hænder og flækker øjenbrynet på et tilfældigt offer. Det kommer lidt an på, hvilken forældretype du er.

Nuvel.

Fastelavn betyder udklædning og her kommer en af fordelene ved at have flere børn. Man kan lave TEMA-udklædninger. Sidste år havde vi for eksempel Game of Thrones tema, hvor jeg var mother of dragons og børnene naturligvis var.. tadada.. dragons.

Nu har alle 3 børn beklageligvis ramt en alder, hvor de insisterer på at være Motor Mille, Prinsesse Elsa eller Spiderman, men HVIS jeg skulle bestemme i år, så skulle de helt sikkert være en af følgende ting. Og jeg VED godt, at det måske er upassende. Jeg lover, at de ikke sådan rigtig i virkeligheden bliver klædt sådan ud.. Måske.

De perfekte udklædninger for tvillinger eller søskende – The Netflix edition

1. Piper Chapman og hendes fængselsvenner fra Orange is the new black

Billedet er fra IMDB

Orange læder alle og denne udklædning er jo så nem, hvis man er lidt fix på en symaskine. Der skal egentlig bare lidt orange stof til. Og så en paryk, hvis det er drenge, man har produceret

2. Frank og Claire Underwood fra House of Cards.

Billedet er fra bladet New York

Alle små børn i jakkesæt er nuttede. Her skal du både finde et sæt til en pige og en dreng. Du skal helt sikkert forklare hundrede gange, at dine børn ikke er klædt ud som IT-drifts-ansvarlige, men hovedpersonerne fra House of Cards. Men de sande kendere vil sætte pris på det

 

3. Dreng og Pige fra Birdbox

Billedet er fra Netflix

Det skriger jo til himlen. 2 sæt bind for øjnene, så køer bussen. Og du kan selvfølgelig også hoppe med og være Sandra Bullock her own.

 

 

1 kommentar

  • Kristina

    Jeg grinede højlydt af kommentaren om IT-driftsansvarlige 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En barberskraber, en shitstorm og noget om at opdrage drenge