Hvad er det bedste, du kan give i barselsgave?

At græde i en garderobe i vuggestuen

Jeg har aldrig tidligere blevet påvirket af hverken kulde eller mørke.

Januar har i år ramt mig med et brag. Jeg er fløjet direkte ind i januar, som en lille spurv, der er hamret ind i en rude og nu ligger med en brækket vinge på en terrasse.

Det er måske det, jeg føler mig mest som. Et lille dyr, der slææææber sig afsted med en brækket vinge. “Av” pipper jeg, hver gang jeg tager et skridt frem.

Men ingenting er brækket. I bund og grund har jeg en hel masse at være glad for. Ingenting er ændret i forhold til december andet end, at det ikke længere er jul, at min konto er blevet ædt op af et forsikringsselskab og det bare føles mørkere og koldere. Og fordi januar bare aldrig nogensinde stopper. Har denne her måned 60 dage, eller hvad sker der?

Bevares der er ting, der ikke kører på den allerstørste klinge. For eksempel det faktum, at jeg nu i 8 måneder har brugt 3 timer om dagen på at hente og bringe tvillingerne til en vuggestue i en helt anden kommune. Vores egen kommune har glemt, at der eksisterer børn, der kommer i par. Ingen af de ting, jeg ellers gav gode råd om her i forhold til pladshenvisningen har virket.

Det må man gerne brokke sig over, men lige nu er jeg i sandhed slået helt ud af kurs.

I går ville ingenting, som jeg ville. Jeg endte med at sidde ude i  garderoben i vuggestuen og græde. Seriøst. Jeg er ikke et menneske, der græder. Ikke fordi, at der er noget som helst galt med at græde. Jeg gør det bare ikke. Jeg har det som om, at jeg tidligere i mit liv, har grædt så mange tårer, at der ikke er flere tilbage. Nu skal det hele smuldre før mine øjne løber over.

Og i går smuldrede det altså. Bussen kørte ikke, som den skulle og børnene skulle afleveres inden et specifikt tidspunkt, da de skulle på tur. Så jeg løb hjem igen med en klapvogn med 2 forvirrede børn. Så blev de sat op i en ladcykel. Den virkede heller ikke og bedst som jeg ellers havde tænkt mig at opgive nogensinde at komme af sted, kom min mor mig til undsætning.

Ind i bilen og afsted. Det lyder nemt. Men faktum er bare, at det er omtrent ligeså nemt at få 3 børn i autostole i vintertøj, som at iføre en elefant et sæt nattøj. Og hvis du nu sidder og tænker, at ingen da giver elefanter nattøj på, har du helt ret. Netop fordi, det er fucking besværligt.

Da vi ramte vuggestuen, stod der er en pædagog og tog imod os. Bussen var kørt og det var træls for alle, men pædagogen kunne godt se på mig, at jeg var 1 sekund fra et nervesammenbrud efter at være blevet skreget af over en time af 2 børn, der var pænt ligeglade med busplaner og cykler, der ikke virkede.

Så der knækkede filmen.

Jeg satte mig ned og græd. Og jeg kunne ikke stoppe igen. Heldigvis var der hverken pædagoger eller børn, der så det. For jeg tænker, at de stakkels pædagoger hverken har hænder eller normering til også at varetage forældre, der sidder og græder i garderoben.

Så jeg rejste mig op og gik på arbejde. Og heldigvis stoppede jeg med at græde undervejs.

Det der med børn er i den grad ensbetydende med, at man mister alt kontrol og det kan være en svær kamel at sluge. I går var det mange kameler på én gang, der ramte min hals helt tilfældigt. Busser der ikke kom, ladcykler der var gået i stykker og vuggestue-ture, der ikke blev til noget, fordi det skulle tage 2 timer at aflevere børnene.

Men det er nok det hårdeste ved at få børn: At man aldrig har kontrol over noget som helst. Hvis man fx er klar til at komme ud af døren i god tid, er det noget så sikkert, som at en bjørn bruger skoven som toilet, at børnene mener, at deres bukser også er det. Og hvis du har et vigtigt projekt på arbejdet, eller har taget dig selv en velfortjent fridag, hvor du skal til frisøren, kan du være sikker på, at dit barn har fået fod, mund- og klov-syge og skal hentes.

Det er reglen. Og hvis man er forberedt på det, er det fucking nemt at have børn. Men lige nu er det hele svært at magte, fordi det er januar. Og januar består af 31 mandage.

I sidste ende er der kun en voksen og fornuftig måde at løse den slags frustrationer på:

Sæt dig ud i din bil, kør en tur og sæt Anna Davids “Fuck Dig” på. Og gerne på en skinger skrigende måde. Du kan selvfølgelig også vælge den kalorieforbrændende, miljøvenlige måde og løbe en tur med sangen i ørerne og skrige “fuck dig” undervejs. Men altså.. Du har børn. I mangler helt sikkert ostehaps eller køkkenrulle eller noget. Så brug anledningen til en halv times tid ved Nettos spotvare-hylder.

 

 

 

24 kommentarer

  • Maria

    Hvor er det synd for dig. Det burde være forbudt, ikke at kunne skaffe pasning i den kommune man bor i. Håber snart logistikken går op og I får plads ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tak Maria.
      Det virker som om, at det måske rykker tættere på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er vild med det her indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Det værste ved det her indlæg er, at de dage ligger der ude og venter på mig. Tvillingerne starter i vuggestue nu til marts. Men hvor er det fedt at have fundet en blog, med én der har samme børne-set up som mig selv – jeg følger med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Jeg håber, at I har lidt mere held. Vi er nok lidt ramt af, at have flyttet kommune midt i det hele. Og sejt med samme kombination som os. Det er altså en festlig omgang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Hov, ja det havde jeg passende overset. Shit kvind. Har de ingen garanti for, at tvillinger følges ad? Jeg håber, det løser sig snart.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Nej, desværre. Garantien er ikke lavet til tvillinger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Husker det godt fra den gang min tvillinger var små… Nu er de 9 og skal (heldigvis) ikke i flyverdragter i autostole, puha… jeg kunne svede allerede inden vi var kommet afsted til børnehave….
    Men februar er nær… og kun 28 dage, så er det forår.
    knus hefra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, ja. Man behøver ikke træning, når der findes børn og autostole

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • ha ha nej – jeg kunne snilt balancere med 2 autostole incl. børn, tasker og en storesøster…. Aner ikke hvor de kræfter kom fra ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hvor er det bare rigtigt… nemlig.com er på en måde en af hverdagens helte- men hvor er det også vidunderligt når de ikke kan levere lige dén slags hytteost jeg bestilte og jeg derfor er nødt til at begive mig i supermarked IRL… før jul mødte jeg en veninde (også med små børn) i Rema, henover køledisken kl.20:15… ingen mangler noget på det tidspunkt andet end fred- så vi købte en gammel bake off croissant og hang ud lige dér mellem flæskesteg og kalv/flaske fars. Det føltes godt😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hahaha. Det kan være, at det skulle udvikles til en ugentlig date. Over køledisken.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg føler dig så meget på det her indlæg, at jeg næsten kunne have skrevet det selv!
    Hader januar og her har vi brugt det meste af den på at holdd barn syg på skift med børnene 😩

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det er forfærdeligt. Og shit, hvor er der meget sygdom i øjeblikket!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Dét der lyder (desværre) meget velkendt. Min mandag bestod også af 3 møj sure børn (et sæt tvillinger på 2), en punkteret ladcykel, fucking snevejr – 🙈🙈🙈🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Fuuuuck mand. Det var jo værre end min morgen

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Tak for dit evige ærlige billede af vores alles hverdag, din humoristiske tone og ironi – jeg kæmpe fan 🙏🏻🙏🏻 Hver dag er en sejer i mor land når alle er kommet nogenlunde igennem dagen.
    At blive mor sætter alt på en prøve, både at få tid til at tænke en tanke uden støj, eller få lov at tisse alene. i min verdens er vi mødre og fædre superhelte ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Du har helt ret. Vi burde alle få en stor medalje. Og tak for din søde besked :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg gjorde det samme i går.. Dog både i garderoben på skolen og i børnehaven.. OG jeg blev opdaget af en pædagog! hun var så sød at kigge på mig og sige, “det er ok! Vi har eller kommer alle dertil, sid et øjeblik og smut så ud i bilen og til bageren efter en croissant og så lover jeg dig at I morgen bliver bedre” og hun havde ret, i dag var bedre, ikke meget men lidt! Kram til dig ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Årh, det var sødt af hende. Hun har sikkert været der selv. Jeg håber, at det udviklede sig lidt bedre og du fik en dejlig varm croissant

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg beundrer og elsker din ærlighed! Det er så fedt at du er ærlig omkring når det hele vælter, at ungerne er umulige, at man bare har behov for alene tid fx tilflugten på toilettet osv. osv.
    Du er så sej, husk det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    🙌🏻🙌🏻🙌🏻🙌🏻🙌🏻 Så velskrevet. Så ærligt. Så sandt.
    ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er det bedste, du kan give i barselsgave?