3 ting, der gør mig forarget

Ting man skal sige til pladshenvisningen

 

I juni sidste år flyttede vi på landet.

Sådan føltes det i hvert fald, da vi skiftede Store Kongensgade midt i København med partybusser, fulderikker og Lagkagehuset på hjørnet ud med Dragør, heste, marker og stilhed.

Nu skulle vores børn i den grad nyde livet. Vi skulle hygge os i haven hele sommeren. Når vinteren og mørket kom snigende, skulle vi bruge vores eftermiddage på at drikke varm kakao og gå ture på standen med snotnæser og kolde ører.

Nu er der gået 8 måneder og intet af det, er blevet en realitet.

Fordi… Tadaaaaa… tvillingerne kan ikke få en institutionsplads og derfor bruger vi ca. 2 timer ekstra hver dag på at hente og bringe, da de skal transporteres 26 kilometer om dagen til deres vuggestue. En vuggestue vi holder meget af, bevares. Men lur mig om vi ikke også kunne holde af en anden vuggestue. En vuggestue, der ikke krævede 2 forskellige offentlige transportmidler.

Ellie fik en plads i december. Heldigvis i nærheden. Der er ikke plads til de små og vi har fået oplyst, at de tidligst får en plads efter sommerferien. Medmindre vi naturligvis beslutter at placere dem hos 2 forskellige dagplejere.. Der lukker klokken 16. Det kommer nok til at kræve en aupair eller en form for jet-motor på min cykel.

Og vores historie er jo ikke den første. Der findes tonsvis af desperate mødre, der netop nu desperat sidder og forsøger at finde en løsning på pasningsproblemet. Der findes endda mange, der er nødsaget til at gå ned i tid på deres arbejde eller forlænge deres barsel, fordi de har glemt at planlægge ved kommunen, at der bliver født børn.

Og så kom jeg til at tænke på noget. Hver gang jeg taler med nogen omkring vores lille pasningsproblem, får jeg mange gode råd, som jeg lige samler sammen til en bunke nedenfor.

Rygterne siger nemlig følgende,  følgende om at sikre, at man får en (god) plads til ens (til tider) elskværdige afkom: 

“Hvis du ringer hver dag, bliver de så trætte af dig, at du får en plads”

Jeg kan sagtens forestille mig, at det er noget af en træls stilling ind imellem. På højde med parkeringsvagterne. Den samme desperate mor ringer hver uge. Hver dag. Hver time. Til sidst bliver de sindssyge: “Så ta’ da en plads for helvede, hvis du lover, at du aldrig ringer igen”

“Hvis du græder i telefonen kan de høre, hvor desperat de er.”

Når jeg hver morgen sidder med 2 skrigende børn i Metroen, der råber “AAAAAAAAAAF” eller “KIIIIIIIIIIIIIIKS” eller bare skriger helt uhæmmet i munden på hinanden, har jeg virkelig lyst til at græde. Men det har endnu ikke lykkedes mig at græde i telefonen til pladshenvisningen. Jeg er i forvejen dårlig til at græde foran andre, så jeg kan simpelthen ikke trække hylekortet frem.

Men måske er det det, man skal gøre? Måske findes der slet ikke en ægte venteliste, hvor man står nummer 266 til den lokale vuggestue? Måske har de bare en liste og tildeler en plads til det barn, hvis mor der græder mest og som de har mest ondt af?

“Du skal bare møde op. Helst hver dag”

Og så er det, at jeg frygter et polititilhold.

“Du skal bare skrive til borgmesteren”

Det har jeg så gjort. Jeg er aldrig bleg for at sende en lang, røvkedelig juridisk tekst til en myndighed, hvor der står, at jeg skal have ret. Det er set før. Nu må vi så se, om han har tid til at vende tilbage.

Men fortæl mig lige. Har du et trick til, hvordan man får sit barn passet i nærheden, så man ikke skal transportere dem 26 kilometer om dagen?

 

 

16 kommentarer

  • Signe

    Til vores nummer to belejrede jeg lederen af institutionen, hvor den store (nu begge) går. Jeg blev ved (og ved) med at minde om den der vuggestueplads. Og hun lavede (sgu) en overbelægning i 2 mdr så vi fik plads. Og fortalte alle pædagogerne, at jeg var den mest insisterende forælder, hun nogensinde havde mødt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Rune

    Vi flyttede til Tårnby da vores tvillinger var 3 mdr og var allerede bagud i anciennitet dér 🙄 fik først at vide at der ville gå 3 mdr EFTER vi startede arbejde, men dagen efter ringede de fra pladsanvisningen at et søskende par var stoppet så der var to ledige pladser – take it or leave it (og vent ubestemt tid).
    Så hæng i! Ring flere gange (desværre) og kryds fingre og vent på miraklet 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Har I overvejet dagpleje? Vi bor i Tårnby kommune, og her er ventelisten til dagpleje noget kortere end vuggestue.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Vi hører faktisk også til Tårnby kommune, selvom vores postnummer er Dragør. De er også skrevet op til dagpleje, men fordi de er 2, er det stort set umuligt. Der hører så også med i historien, at vi i december fik af vide i kommunen, at vi skulle prioritere dagpleje også, da der var masser af pladser der. Vi blev bare ikke vejledt om, at det betød at vi mistede alt vores anciennitet (7 måneder), så nu er vi helt screwed og kan hverken få dagpleje eller vuggestue før tidligst til sommer. Og de bliver 3 år i november, så det er jo helt gak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina Hedegaard

    Kan i ikke ansætte en ung pige og endda få tilskud til det?
    Så passes de derhjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tjo, men hvordan finder man sådan én man stoler på?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Det er så træls med den pladsanvisning! Vi boede i en vestegnskommune før. Ingen problemer med at få begge børn samme sted og på samme stue. Nu bor vi i Hvalsø. Har en i skole, en i børnehave og en der snart skal i vuggestue. Men der er da ikke plads i den integrerede hvor den mellemste går. Nej nej. Så.. en i skole, en i én integreret og en i en anden integreret. Stop! Jeg glæder mig til skolebarnet kan transportere sig selv, men den er trods alt lige startet i skole og fyldt 6, så.. vi venter..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Årh, det lyder træls. Vi kiggede også på hus i Hvalsø. Jeg troede faktisk, at de havde bedre forhold end det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannie W.N.

    I provinsen skal man bare få så mange børn (fx 6 ligesom mig), så man til sidst er på fornavn med damen på pladsanvisningen, fordi man har været jævnt vedholdende gennem 20 år (som i TYVE år) når man har ønsket særlige pladser til sine børn. Jeg har kun en gang ringet til hendes overordnede… og det har hun åbenbart glemt…. eller også har hun ikke glemt det – og derfor lykkedes det mig også på nærmest mirakuløs vis at få 2 pladser i den gode vuggestue, da jeg alligevel ikke syntes, at privat pasning var sagen til tvillingerne. Ha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, det er dælme smart. Jeg tror dog ikke helt, at jeg orker at få 6 børn dog. Men der er vel fordele i det? Er der ikke så tilpas aldersforskel, at de kan begynde at passe hinanden? Jeg må igang med at ringe lidt mere, kan jeg høre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Woller

    Jeg har grædt i telefonen, flere gange nu. Og jeg har skrevet til borgmesteren i vores by, hvor jeg faktisk fik (et ret ubrugeligt) svar efter noget tid. Vi har også skrevet en dispensationsansøgning – to gange – men er blevet afvist begge gange. Vi har kæmpet mod sådan et system tre gange nu, hvor vi den første gang fik plads efter at have holdt hende hjemme i to måneder ekstra, anden gang fik vi lov at skifte og fik en overbelægningsplads, fordi vi havde fået en dyrebørnehave og faren har allergi (intet er så skidt😉). Denne gang tror jeg, vi må starte i en anden vuggestue og så forhåbentlig får en plads på et tidspunkt, inden hun skal i børnehave (som vi heldigvis har fået tildelt! For at vide hvad hun skal i 2021 er jo også meget vigtigere for os end at vide, hvor vi skal aflevere om 14 dage😮😬 så åbenbart ikke kun bøvl ovre ved jer – også her i det kolde nord😉 og jeg har desværre ikke rigtigt nogle gode råd eftersom det aldrig rigtigt har lykkes for os😬 good luck til jer! Jeg krydser fingre for, at det snart lykkes!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Damn. Det lyder opslidende. Og træls at hverken borgmesteren eller tårerne hjalp. Det tegner ikke godt. Men du har helt ret. Det er simpelthen så drænende. Tvillingerne startede også i en anden og blev rykket over til storesøsters, da de var små. De tog det heldigvis pænt, men det er åndssvagt, at de overhovedet skal udsættes for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det er ufatteligt at der ikke kan laves et mere gennemskueligt system i stedet for nuværende, nogen gange virker det som total tilfældigt, hvordan pladserne gives. Synes det er så ofte man oplever det er en stor udfordring med pladser til pasning (Odense, hvor jeg kommer fra er det også total håbløst.) Vi har prøvet politikerne uden held. I Odense midtby bygges der helt vildt (boliger til børnefamilierne) men der er ikke tænkt institionspladser ind, det virker jo total hen i vejret.
    Derudover skal man give besked til sin arbejdsgiver 8 uger efter fødsel, hvornår man forventer at komme retur. Men svar ang. Pasning af barnet kan du være heldig at få 2 måneder før, det gir jo heller ikke mening.
    Det system burde kunne laves anderledes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det giver ingen mening. De bygger og bygger. Særligt lejligheder med en størrelse, hvor de må forvente at børnefamilier flytter ind. Jeg forstår slet ikke, hvorfor de ikke har taget det med i projektovervejelserne ved kommunen. Det kan umuligt være en overraskelse, at der bliver født børn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninie

    Man flytter seriøst langt ud på landet… Problem solved.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, crap Ninie. Vi er låst. Jeg håber, at alle mand trives :*

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 ting, der gør mig forarget