Hvad jeg pt. lytter til..

Så er det på tide at komme i teatret! (Sarah)

(Jeg blev inviteret til arrangementet, hvorfor det angives som reklame. Indlægget her er dog skrevet ganske frivilligt og uden aftale med henholdsvis Zangenberg teater og Madklubben Steak)

Jeg blev i går inviteret i teatret. Og ud og spise.

Jeg kan ikke helt huske, hvornår det sidst er sket. Måske engang i 2015..

Vi var inviteret i teatret og se gyserstykket Sarah på Zangenberg Teater. Og på trods af, at min hjerne går i overload af sindssyge tanker om monstre og spøgelser, besluttede jeg, at det turde jeg godt. Jeg er voksen! Jeg er ikke bange for spøgelser.. Ikke særlig bange i hvert fald. I hvert fald ikke mellem klokken 07 og 23.

Med et hjerte i halsen tonsede jeg gennem byen, hentede børn og fik dem leveret på hjemmeadressen, for at storme ud af døren igen. Alt imens jeg tog makeup på i toget og kiggede ned af mit tøj, der stadig havde tandpasta på højre skulder. For ikke at tale om mit meget klaskede regnvåde hår. Jeg følte mig meget lidt som et menneske, der hørte til et blogger-event. Bloggere består af virkelig tjekkede, smukke kvinde i virkelig pænt tøj. Men i går var jeg med. Jeg er stadig ret ny i det her blogger-game, så det var med en lille smule æresfrygt, at jeg bevægede mig mod Madklubben Steak, hvor jeg skulle mødes med 9 andre kvinder, der også udleverer dem selv på internettet.

Men heldigvis var min æresfrygt ubegrundet. Bevares. De var både virkelig pæne og havde virkelig pænt tøj, men de var søde og rare og dejlige kvinder. Måske dog ikke med helt så klasket hår.

Madklubben Steak har lavet en teater-menu, hvor man kan mandag til torsdag kan dukke op klokken 17.00, spise 2 retter mad for 250 kr.  og nå i biffen eller i teatret. Mine amatør-blogger-evner tog ingen billeder af maden, såeh…

(indsæt billede af en stor bøf med pommesfritter og bearnaisesuace)

 

Zangeberg teater ligger lige rundt om hjørnet og det var altså her slaget skulle slås. Hvis man altså kan betegne ikke at dø af skræk i et teaterstykker for et slag.

“Sarah” er egentlig en opfølgning på stykket “Clara”, som jeg ikke har set. Men heldigvis fik man i bedste Netflix-stil en hurtig brush up på, hvad der var sket i sidste afsnit, hvor hovedpersonen James Iron havde mistet begge sine døtre.

“Ah ro.. Og mørke” tænkte den trætte tvillingemor, da lyset slukkede og dybe mandestemmer fyldte den lille og intime teatersal. Det var dog ikke i går og til det stykke, at jeg lige kunne tage mig en lur. Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men stykket er i den grad værd at se. I starten, alt imens jeg sad i mørket og kun skulle fokusere på lyden, overvejede jeg, hvad det mon var, jeg havde rodet mig ud i og at det ville blive en lang omgang, hvis det var konceptet. Mørke og stemmer. Men da stykket først kom i gang, tog det i den grad form.

Stykket er en stor oplevelse og skuespilleren Anders Glud, formår i den grad at fange en hel masse følelser på kort tid. Det rev i mit hjerte, da man i øjnene kunne se James sorg over hans døtre og jeg fløj i den grad tilbage i sædet med hjertet i halsen da, ja.. Det er vist den del af det, der skal opleves. Anders er stort set eneste mand på scenen og jeg er svært imponeret af, hvordan han får skabt et univers, hvor han alligevel interagerer med andre personer.

Jeg elsker selv at gå i teatret. Da jeg var 6 år gammel hev min mor mig med i det Kongelige Teater, hvor vi så en meget lang og meget voksen forestilling. Jeg forelskede mig hovedkulds i teatret. I mange år skulle jeg være regissør og bygge scener op og den slags. Men så indså jeg, at jeg er omtrent lige så kreativ som en våd karklud. Det var vel derfor, at jeg valgte jura.

Jeg ville ønske, at jeg gik i teatret noget oftere. Men det er ofte en halvdyr affære og en enkelt forestilling kan nemt vare en hel aften.

Det meget fine ved dette koncept er for det første, at billetterne er billige. Hvis man køber billetterne her og bruger koden “sarah0820” koster de 80 kr. Desuden varer stykket kun 60 minutter, hvilket er ganske passende, når man har børn, der vågner klokken 5.30. På den måde kan man nemt anvende teatret, som en hverdagsbegivenhed, lidt ligesom biografen.

Anders Gluds historie handler om en mand i sorg over, efter han har mistet sine børn. På grund af det giver han 10 % af billetsalget til en familie, der har gennemlevet den umenneskelige sorg, det er at miste et barn.

Stykket kører til og med den 19. januar.

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad jeg pt. lytter til..