Om at trække stikket til de sociale medier

Vores 2018

 

I øjeblikket er det så frygtelig moderne at reflektere lidt over året der gik.

Det er der jo ikke noget at sige til. Et årsskifte er et ganske udmærket tidspunkt at se tilbage på. Lidt ligesom søndag eftermiddag, når det er ved at gå op for én, at man igen er på vej ind i en ny uge uden rene underbukser i skabene og igen uden at have købt rugbrød og figenstænger til børnenes madpakker.

Nu skal tavlen viskes ren, hvis man tror på den slags. 2019 have én på sinkadusen, men inden vi skal til at overveje, hvad der skal ske i 2019, er det meget fornuftigt lige at evaluere og feedbacke lidt på 2018.

Mit store problem med denne type posts, er seriøst at min hjerne er blevet spist op af babyer de sidste 2-4 år.  Jeg har ingen hukommelse. Hvis jeg bliver spurgt, hvad jeg har spist til aftensmad dagen før, tager det mig 40 minutter og en tur ind på min bankkonto før det går op for mig, at vi fik spaghetti med kødsauce. Og det er ikke kun min korttids-hukommelse, der er gået sig en tur. Det er også min langtids-hukommelse. Jeg har derfor ingen erindring om, hvad der skete først på året. Og så er det jo godt, at man har de sociale medier til at minde én om det.

Januar

Jeg aner ikke, hvad vi lavede der. Det var sikkert noget med mange børn og rod. Og så ingen penge heller. Det var trods alt januar.

Februar

Et barn i kramper

I starten af februar tog jeg med min dejlige og gravide veninde på spa-tur til Tyskland. Hun bor i den anden ende af landet og det var fantastisk. Vi lavede seriøst ikke andet end at kramme, spise dejlig mad, få massage og se dårlig reality.

Desværre sluttede turen med hjertebanken, da jeg en morgen talte med Jesper, der kunne fortælle, at Kaya på 14 måneder var gået i krampe om natten på grund af feber og var røget afsted med en ambulance. Heldigvis var alt godt, men mit moderhjerte brændte af dårlig samvittighed.

Projekt hus

Februar var også måneden var vi begyndte at kigge på huse. Vi fór rundt og var åben for alle dele af landet. Vi var både i Køge, i Roskilde, i Hornbæk og i Viby Sjælland.

Getaway

Vi fik desuden besøgt spa-hotellet “Skansen” i Båstad. Det var virkelig et lækkert og anbefalelsesværdigt sted.

 

Marts

Fjällräven Classic

3 gange har vi nu bevæget os ud på den 75 kilometer lange vandring over Danmark med børn. Det var vi et par gange ude og fortælle om,  da vi holdt foredrag i forskellige dele af landet om vandring med børn. Hovedtemaet var bare, at man skal gøre det.

Go´morgen Danmark

Marts var også måneden, hvor jeg var i Go´morgen Danmark i forbindelse med vores arbejde i refluksforeningen. Vi fik i den grad sat fokus på, at der var mange babyer og forældre, der havde forfærdelige første år af deres liv og jeg fik fortalt til hele Danmark om, hvordan livet med en refluksbaby kan være. Du kan læse mere om Kayas forløb her

 

April

I april pakkede vi 3 børn på telttur. Det var en vanvittig kold fornøjelse og da temperaturen sneg sig ned på 2 grader om natten, var jeg bange for at jeg selv og alle mand skulle fryse ihjel. Børnene vågnede dog varme og glade op, men de havde også været pakket fint ind, modsat mig selv, der tænkte, at en sommer-sovepose var fin til anledningen.

Maj

Samme uge som den meget lange sommer startede, tog vi til Bornholm med mine forældre. Allinge satte rammerne for en uge familieferie og Bornholm er den perfekte destination, når man skal rejse med børn.

Ferien sluttede dog lidt dramatisk ved, at Villum på vej til færgen på vej hjem gik i krampe – igen på grund af feber og det blev årets anden tur med en ambulance.

I maj måned fik jeg gang i denne blog og jeg skrev i maj mit allerførste indlæg, der handlede om sandheden om at få børn.Det kan du læse her

Juni

I juni måned overtog vi vores hus og vi nød den meget varme juni måned i haven. Vi fik langsomt indblik i, hvor meget sådan et hus egentlig kræver af arbejde og hvor meget, der kan være galt.

Det var også her vi tog afsted på Fjällräven Classic. 75 kilometer med to halvstore børn på ryggen i seriøs hedebølge. Jeg var mange gange ved at kaste håndklæden i ringen, men igen var det en fantastisk oplevelse, som børnene elskede. Du kan læse om hele turen her

Juli

Sommeren var lang og varm. Og vi nød i den grad at have fået en have. Jeg skaffede aldrig et badebassin, da den slags var fået fra hylderne, så man skulle tro, at der var tale om den spritnye Kähler-vase i det pureste guld. Men vi hyggede alligvel.

August

Når man producerer en tilpas stor mængde børn, bliver ferie lige pludselig en bekostelig affære. En uge på Mallorca kan sagtens løbe op i 30.000, så for både vores økonomis og klimaets skyld trak vi familien med på campingferie i det nordjyske. Vi havde lejet en camp-let, men blev brændt af 2 dage inden vores tur, så vi endte med at købe en brugt. En godt brugt. Den var så brugt at hele lortet knækkede sammen, da vi skulle slå den op. Men takket være lidt gaffa-tape gik det.

Det bliver sådan en fin og dejlig tur og jeg glæder mig til, at vi skal trække vores lille camp-let med på nye eventyr i 2019.

Den 24. august blev også dagen, hvor Kaya fik en togbøde. Den er efterhånden en gammel traver, så det gider jeg ikke at komme ind på, men hvis du ikke aner, hvad jeg taler om, kan du læse mere her og her.

September

Løb og træning har i den grad fyldt meget tidligere. I år kan det hele koges ned på et løb – Halvmaraton i København. Jeg håber, at jeg får flere løb i skoene i 2019.

Oktober og november

Oktober og november var travle måneder i vores lille familie. Børnene havde stort set ikke nogen af os hjemme på samme tid med mange rejser.

I november tog min mor og jeg til USA på roadtrip med min ældste datter og lod far og tvillinger blive hjemme. Det var en virkelig dejlig tur, som alle nød helt vildt.

December

Efter et travlt efterår har december mest af alt budt på familietid. Vi har trukket vejret dybt ned i lungerne og gør nu klar på, at det store hamsterhjul igen tager over den 2. januar.

2018 var året, hvor jeg for alvor følte, at jeg blev voksen. Det kan have noget at gøre med, at vi købte et hus og vi pludselig skulle tage stilling til, hvilket type realkreditlån vi skulle vælge og hvordan vi bedst skulle sikre hinanden, men det handler også om, at vi har været ramt af en del sygom i nærmeste familie.

Det er langsomt ved at gå op for mig, at vi ikke er udødelige og de mennesker man har omkring sig ikke nødvendigvis, er der for evigt.

Men indtil da er det bare om at kysse så meget man kan på dem. Og det har jeg tænkt mig at gøre en hel masse i 2019.

 

 

 

 

 

 

5 kommentarer

  • Jeg gider virkelig godt være typen der vandrer og sejler i kajak og sådan noget. Jeg er det bare virkelig ikke! Telte og skide i skoven er altså ikke mig. Og så er mit overskud minimalt, en tur fire dage til Jylland i lejet hus (i bil derover) er en bedrift i sig selv, så sådan en Vandretur er vist pæn urealistisk ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Vil du ikke skrive mere om jeres overvejelser ift. at flytte til Grønland? Positive og netative sider ved det? Jeg har kig på, om det er der, vores lille familie skal tage til i et par år =)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det kan du tro, at jeg vil. Men det skal i absolut! Det er virkelig en oplevelse, som jeg aldrig nogensinde vil være foruden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke du får vandret rundt med de unger, og sikke den ældste ligner dig!

    Jeg sidder lige og prøver at overtale Tim til den dér vandretur – men jeg fucking hader at sove i telt. Oh the strugle.

    Rigtig godt nytår!

    Og ja! Et hus er jo som et ekstra barn – vi blev skilt af samme årsag, ha ha, men fandt jo sammen igen;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tak <3 Det er på en eller anden måde rart, at få af vide at man reelt kan se, at de kommer fra mig. Alle har altid sagt, at de kun ligner Jesper.
      Og I burde komme afsted. Det er sådan en god tur. Men teltet er lidt nederen. Men heldigvis er man så baldret, at man sover fint, selvom man ligger af helvedes til.

      Det er sgu en vild nok historie. Men jeg kan virkelig godt forstå det. Man kan blive sindssyg af hus og børn. Især på hinanden.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at trække stikket til de sociale medier