Jeg fik sgu da julegaver

Når juleaften skærer i hjertet

 

Jeg læste en artikel i går, der handlede om, at der var 37 % flere hjerteanfald juleaften end nogen andre aftener i løbet af året. Faktisk får man oftest hjerteanfald om morgenen åbenbart. Altså når det ikke er juleaften. “Det er sgu da klart”, tænkte jeg, da jeg læste den. “Kød med en fedtprocent på 2000 kombineret med flydende fedt aka sauce og så lige toppet af med dessert bestående af fløde, sukker og mandler kombineret i en form for grød, der på magisk vis kan indtages, selvom man troede, at man var så mæt, at man aldrig skulle spise igen. Det kan få ethvert hjerte til at kaste håndklædet i ringen” 

Men det handler ikke om maden. Det er medvirkende, men det er ikke den afgørende del. Det handler ganske enkelt om, at den 24. december er en mere følelsesladet dag end alle andre. Mange har det rigtig svært i julen og jeg kan sagtens forstå hvorfor.

På trods af at min hverdag og mit liv aldrig har været mere kaotisk, mindes jeg ikke, at jeg nogensinde før har følt ro juleaften. Følelsen af at være lige præcis det sted, hvor man hører til. Og det er nok noget af det allervigtigste børn bidrager deres forældre. Udover en stor pose kærlighed. Følelsen af nødvendighed. Og vigtighed.

Jeg er ikke vokset op i en kernefamilie. Langt fra. Mit liv kan sagtens minde om et dårligt produceret afsnit af Beverly Hills. Min far pakkede sit gode tøj og gik ud af døren efter 26 års ægteskab og 3 børn og så sig aldrig tilbage, da jeg var 6 år. Og siden er flere forsvundet. Heldigvis er der kommet ny familie til. Ikke kun min egen, men også via min mor. Og det er alle mennesker, jeg elsker.

Men i mange år følte jeg mig sært amputeret i julen. Jeg følte mig ikke rigtig glad. Ikke glad som det forventes i al fald. Jul er ensbetydende med tid med familien, men hvad hvis familien er splittet til atomer?  Eller hvad hvis nogen i familie slet ikke ønsker ens selskab? Eller hvad hvis man selv ikke ønsker ens families selskab? Eller man helt bliver frataget muligheden for at være sammen med dem, man elsker allerhøjest?

Livet består af en lang række juleaftener. Og ind imellem er det altså i orden, at man synes det hele er træls, uanset hvad kalenderen siger. Man skal ikke tvinges til at være glad, når man ikke er det. Og man skal ikke tvinges til at føle noget andet end man gør. Også selvom om, at man vælger at skide det hele et stykke og tage på yogaferie på en strand på Bali eller på kæresteferie i Paris.

Når det først rammer er det om at sætte pris på det, når julefreden sænker sig. Når det hele føles rigtigt.

Jeg vil ikke prædike om, at man først føler endelig lykke, før man har fået børn. Det tror jeg nødvendigvis ikke på. Men lige den aften, tror jeg at de hjælper. De kan i al fald få kørt hele familien så trætte, at man ikke kan mærke andet end lykke. Især når de langt om længe bliver lagt i seng.

 

 

 

2 kommentarer

  • Anne

    Tak! Jeg har sådan en familie, hvor nogle er valgt fra af mig og andre har valgt mig fra. Mine forældre og søskende er også nogle af dem. Der er kommet noget svigerfamilie ind og min datter, som gør det lidt nemmere. Men i år var slem..
    Jeg kæmper hver jul med at bilde mig selv ind, at jul er fantastisk og det er hjerternes tid. Vi snal have det godt og gøre det godt for andre. Men i år kunne jeg ikke.. jeg kunne ikke lyve.
    Hader at jeg kan risikere at påvirke min datters opfattelse af julen. Vil så gerne gøre det magisk for hende..
    Der var bare noget rart over lige præcis dit skriv.. så tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Julen er så hård. Det er nemlig præcis tidspunktet, hvor man bliver mindet om, at man er blevet fravalgt. Mon ikke, at hun har haft nogle dejlige dage alligevel. Børn har det med at finde glæden uanset deres omgivelser.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg fik sgu da julegaver