Drømmen om at blive selvstændig - Vind bogen "Freelancer"

Et barn i en Metro – Nu med en afgørelse.

 

 

 

Først – Metro har principielt ikke gjort noget galt. De fulgte de fælles retningslinjer, der er lavet for alle landets trafikselskaber. Det var nok snarere dem, der var forkerte. Det kan jo være, at det bliver lavet om nu.

I august var min mor ude og køre en tur med Metro. Hun havde misforstået reglerne og havde ikke købt en ekstra billet, hvilket det kræver, når man rejser med 3 børn. Det endte med, at Kaya fik en bøde. Hun blev tilfældigt udvalgt blandt de 3 børn.

For at belyse at det hele virkede lidt fjollet, lagde jeg en video op på Metros facebook-side af Kaya, der hverken ville give sin mor samtykke til at klage over afgørelsen og altså heller ikke ville betale den selv. Den gik viralt og i løbet af en formiddag røg Kaya på forsiden af BT og desuden også på en norsk netavis. Og historien om det 1-årige barn, der havde fået en kontrolafgift spredte sig meget hurtigt. Mit indlæg fra dengang med en henvisning til BTs artikel, kan læses her

I øjet af en shitstorm

Mange havde en holdning til sagen og før jeg vidste af det, foregik der en regulær shitstorm. De fleste var vrede på Metro. Nogen var vrede på mig. For hvor svært var det at forstå, at man skulle betale en bøde, når man havde begået en fejl? Men problematikken var hverken, at vi ikke ville betale eller at vi ikke kunne anerkende, at der var begået en fejl. Problematikken var, at det var det helt forkerte, meget lille menneske, der havde fået skylden for noget, hvor hun hverken kunne gøre fra eller til.

Der kom mange vrede beskeder den dag. Nogen af dem var personlige. En enkelt eller to kaldte mig for en dårlig mor, fordi de mente, at jeg udstillede mit barn og anvendte hende udelukkende for at få opmærksomhed. Til sidst blev beskederne så vrede, at jeg måtte slukke min telefon i et par timer, trække vejret dybt ned i maven og tænde den igen. Det var fair. Når man stikker næsen frem, må man acceptere, at der kan komme en lussing eller to forbi.

Men for mig var det vigtigt, at få gjort klart, at et lille barn altså ikke skal kunne gøres ansvarligt for et voksent menneskes handling.

Hvad skete der så?

Metro holdt fast i at Kaya skulle betale kontrolafgiften. Eller at det i al fald var hendes navn, der skulle stå på den. Jeg holdt fast i, at det kunne man ikke. Sagen endte derfor i Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

I sidste uge blev der truffet afgørelse og i går modtog vi den. Og det var til Kayas fordel. Det giver nemlig ikke meget mening, at give en baby en bøde. Sagen er dog ikke helt slut endnu, da Metro selv må tage stilling til, om hvorvidt de vil efterleve afgørelsen.

Skal man brokke sig bare for at brokke sig?

Vi lever i en kultur, hvor rigtig mange brokker sig. Det er ikke min hensigt, at mine børn skal lære at klage bare for at klage. Men det er vigtigt, at de forstår, at man gerne må sige fra og holde fast, når man føler sig uretfærdigt behandlet.

Og fra nu af husker vi, at købe en ekstra børnebillet, når vi rejser med alle 3 børn. Vi kan nemlig stadig godt lide Metro. Den får os i al fald fra A til B hver dag og hver eneste gang vi træder ind i toget, råber den 4-årige, alt hvad hun kan: “MOOOOAAAAAR, KAN DU HUSKE DENGANG KAYA IKKE HAVDE NOGEN BILLET OG FIK EN BØDE AF DAMEN?”

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmen om at blive selvstændig - Vind bogen "Freelancer"