Om at holde datenights, når børnene sover.

Giver du dit barn det bedste liv?

 

Jeg faldt over et blog-indlæg her til aften. Et indlæg der gav anledning til 68 kommentarer. Langt de fleste vrede, nogen anerkendende og forstående.

Indlægget var skrevet af Emili på Emiliesblog.dk og handler om hjemmepasning. Og om hvorvidt børns hverdag i institution kan gøre dem skrøbelige og i værste fald påvirke deres psyke.

Normalt bliver jeg vred, når jeg læser den type indlæg. Jeg bliver vred, fordi, at jeg får forfærdelig dårlig samvittighed. Jeg bliver vred fordi, at nogen siger, at jeg potentielt skader mit barn ved at leve det liv, vi lever. Med fuldtidsarbejde, realkreditlån og børn, der er i institution alt for mange timer om dagen.

Jeg bliver ikke vred mere. Nu bliver jeg mere ked af det. Fordi jeg sagtens kan se problemet, men ikke kan se mig fri af det. I virkeligheden ville jeg ønske, at vi kunne købe et vinslot i Italien. Blive vækket hver morgen af solens stråler og tage mine børn og mand i hænderne og kun stresse over, hvornår druerne skal plukkes. Og hvordan vi får tæerne rene efter børnene har løbet rundt på bare tæer hele dagen. Grinende og legende.

Eller bo på en bondegård på Bornholm og leve af at lave blommemarmelade. Sende børnene afsted i skole om morgenen og tage imod dem igen om eftermiddagen med kærlighed, overskud og syltetøjsmadder.

Sådan er virkeligheden bare ikke. Vi bor på i et parcelhus på Amager. Hverdagen starter kl. 05.45, hvor 3 børn skal op. De skal have morgenmad og i tøjet, så vi kan nå at være ude af døren kl. 06.45. De går nemlig i hver deres institution . Og der er 13 kilometer imellem dem. Der er nemlig ikke plads til, at de kan starte sammen sted i nærheden, før tidligst om et år.

Igennem trafikken i indre by. Det hele er stressende og man har dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed overfor sine børn. Dårlig samvittighed overfor sit arbejde. Fordi man altid lige kan være der et kvarter tidligere.

Klokken 16.10 bliver de hentet igen. Så tilbage igennem byen. I myldretid. Mens man forbander andre billister væk.  Matriklen rammes kl. 17.15. Så skal der laves mad og det skal serveres. Og så skal børnene i seng. De skal jo tidligt op. Næste morgen starter det jo forfra.

Men du har jo selv valgt det ?

Det har du helt ret i.

Vi kunne have valgt at købe et hus i Hornbæk istedet for på Amager, hvor husene koster på den forkerte side af 3 millioner. Det gjorde vi ikke.

I stedet købte vi et dobbelthus på Amager, hvor mine forældre bor i den ene ende.  Heldigvis. Det har været verdens bedste beslutning. Børnene elsker det. Og det er en uundværlig hjælp for os. Jeg kunne faktisk ikke ønske mere.

Men stadigvæk er det ikke helt godt nok. Børnene lever nok ikke deres bedste liv. De ville nok leve et endnu bedre liv, hvis deres dag i institution var kortere. Hvis deres hverdag med deres forældre ikke kun bestod af praktik: Tag tøj på! Spis! Tag nu sko på!

Jeg leder selv efter en løsning på det. Min umiddelbare tanke er at opfinde en app. Jeg har for eksempel læst, at ham der har opfundet Angry Birds er blevet mangemillionær. Eller også skal jeg kaste mig helt ud i livet som blogger. Med Youtube-kanaler og unboxing. Men så igen. Jeg er nu ret glad for mit arbejde.

Indtil jeg  finder løsningen, ville jeg ønske at samfundet rakte en hjælpende hånd. At samfundet indbød til mere fleksibilitet – At man kunne gå fra alle arbejdspladser klokken 14 med god samvittighed og tage nogle timer på et andet tidspunkt. Medmindre man er læge og er i gang med en operation. Så skal man helst lige blive færdig med, hvad man har gang i.

Der er masser af muligheder for samfundet. En både svensk og dansk virksomhed havde fx bragende succes med at indføre en 30 timers arbejdsuge. Altså til den samme løn. Det viste sig, at medarbejdere endte med at nå det samme på 6 timer, som andre virksomheders medarbejdere nåede på 8.

Så det er en diskussion, der ikke kun handler om, at man som forældre træffer nogle andre valg. Der kan også sagtens træffes nogle andre valg som samfund.

Har du ligeså dårlig samvittighed, som jeg har? Og hvordan har du valgt at løse det? 

 

24 kommentarer

  • Signe

    Hej! Jeg har selv tænkt meget over det samme efter at jeg har fået nummer 2. Jeg er lige startet på arbejde igen, min dreng er lige knap 9 mdr, og i min virksomhed er det en gode at man kan arbejde 80% indtil barnet er 1 år.(til samme løn) Så det udnytter jeg fuldt ud, og når tiden kommet vil jeg prøve at forhandle på plads at det kan fortsætte sådan. Jeg håber nemlig lidt at kunne bekræfte det der med at man når ligeså meget på de 30 timer 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det er virkelig en god ide. Så sidder der heller ikke forældre med hjertesorg på arbejdspladsen, fordi de har (måske) har dårlig samvittighed over at have afleveret et barn, der ikke bør være så mange timer afsted, som et fuldtidsarbejde kræver. Jeg ville også elske at bevise den tese. Er du vimmer, hvor ville jeg knokle for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Vi har solgt hus og er rejst ud i verden med vores to børn på 3 og 7 år. Det er den bedste beslutning vi nogensinde har taget som forældre. Når vi vender tilbage til dk slår vi os ned et sted langt ude i provinsen, hvor huslejen er billig, og vi derfor kan leve af en lønning. For os er det vigtigste at leve et liv med vores børn, hvor nærvær og tid er de bærende værdier for vores familieliv. Så må vi voksne, se os om efter et job der kan passe ind. Dette valg er det rigtig for os mens børnene er små. Den dag børnene ikke længere er børn, må vi se, om vi er klar og har lyst til en anden slags familieliv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det lyder så fantastisk. Hvor er I taget hen? Det er også en af vores største drømme. Og det lyder som det allerbedste valg for alle.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Jeg har haft mega dårlig samvittighed og i dag forsøger jeg at holde det på et minimum – vi skal bare ikke have dårlig samvittighed, vi er gode mødre. Jeg elsker mit arbejde og er mega nørdet i det – jeg kan ikke have overskud og være pædagogisk, hvis jeg har været voksen og faglig . Kunne skrive meget herom – men kom i tanke om dokumentaren om Susse Wold, der blev sendt på DR for et par uger siden – der viste de hendes mor i et interview. Hun siger noget med, at jeg prøver at være sammen med hende 3 mdr i sommerferien, men det er jo svært at få passet karriere og familieliv – tror faktisk stadig at vi giver vores børn lige så meget eller mere mor og far omsorg, end mange generationer før os….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Jeg er helt enig. Min mor var alene og selvstændig advokat. Jeg blev passet rigtig meget. Mine børn er meget mere sammen med os. Og jeg føler mig ikke hverken omsorgssvigtet eller psykisk påvirket. Måske skulle jeg se det program! Og jeg elsker også mit arbejde. Jeg ville have svært ved at gå hjemme for evigt, men et års tid ville jeg nu ikke have problemer med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Åh, hvor er det godt skrevet! Jeg synes, det er rigtigt svært at finde en balance, hvor tingene hænger sammen for hele familien. Udover jeg gerne ville have mere tid med mine børn og en økonomi, der kunne tillade det, så synes også normeringer og besparelser gør mig trist til mode…. For hvilket pasningstilbud overlader jeg efterhånden mine børn til?
    Jeg undrer mig over familiepolitik ikke har en mere fremtrædende rolle i dansk politik. Altså som emne…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Jeg forstår det heller ikke. Jeg tænker, at familier med børn alligevel udgør størstedelen af vælgerskarren. De burde virkelig have mere fokus på det. Jeg mener, at Alternativet kom med et forslag om en kortere arbejdsuge. Det blev vist bare grinet væk

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Tak for at forsvare det liv, som de fleste lever! Synes det er forfærdeligt at man skal have dårlig samvittighed over noget som egentlig er en nødvendighed 🤦‍♀️øv at det er blevet sådan. Hilsen en mor som henter hendes børn, så snart hun kan/det giver mening!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, det er nemlig rigtig trist. Men jeg synes nu også, at det er fint, at der kommer fokus på det. For så kan det være, at arbejdsgivere og politikerne måske får øjnene op for, at vi måske har brug for en anden samfundsmodel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg læste også det indlæg!
    Og jeg blev ikke vred – for det er jo sandt (tænker jeg).
    selvfølgelig(!!) er det himmelråbende åbenlyst, at det ikke er børnenes ønske at komme i vuggestue. Punktum.
    Men sådan er vores samfund jo nu engang indrettet…så må man jo få det til at virke….

    Jeg løste det ved at arbejde på døgn inst (jeps jeg er pædagog) – det betød utrolig mange fridage, og et barn der aldrig var afsted når han var det mindste snottet.
    Det er fandeme det bedste jeg har gjort for ham!

    Nu er han stor og lige startet i skole. Og så måtte jeg skifte job (også hvis vi ikke skulle skilles igen, haha!).
    Men jeg har fundet et job der er næsten 100% flex, så jeg kan tilrettelægge det efter mit liv, og ikke omvendt….For mit barns trivsel vil jeg aldrig gå på kompromis med <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, det er altså en fantastisk mulighed. Er du vimmer, jeg har sendt mine børn afsted på tidspunkter, hvor jeg ikke burde og hvor snotnæsen i den grad skulle være blevet plejet derhjemme. Jeg har kunne tage mine børn med på arbejde, men det er altså ikke ønskværdigt for nogen. Og flex-tid er virkelig vejen frem. Det har vi desværre ikke på mit arbejde. Det burde de lave om!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Magersholt

    Jeg blev faktisk lidt vred, da jeg læste det indlæg fra emiliblog.. Jeg er sygeplejerske og er faktisk ret glad for mit arbejde, jeg kunne da godt være hjemmegående, men jeg har jo også en identitet udover at være nogens mor? Når de mindste så starter i skole, hvor skulle jeg så arbejde? Min faglige identitet ville da være visnet efter 9 år herhjemme… Det indlæg gjorde mig virkelig vred, set fik mig til at føle, jeg var vildt egoistisk.. Vi har ikke noget vildt forbrug, vi bor 5 mennesker i et lillebitte hus i Nordjylland, men min mand er studerende, så det er altså min løn der driver værket herhjemme.. Børnene har brug for kærlighed, omsorg og nærvær, men vi kommer altså ikke udenom, at de også skal have varme, mad hver dag og tøj på kroppen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Jeg kan sagtens følge dig i forhold til det med at have en faglig identitet.
      Af samme årsag havde jeg kun 6 måneders barsel med min store pige. Jeg havde svært ved at gå hjemme i længere tid.
      Det jeg efterlyser er egentlig en mellemting. Altså at man måske fra samfundets side giver plads til mere fleksibilitet, så børnenes hverdage ikke hedder 07.00-17.00, som det gør for mine børn. At arbejdspladser ikke rynker på næsen, hvis man har barn syg, så forældre ikke kan rumme, når ens barn er sygt og føler sig forpligtet til at sende dem af sted på Panodil. At man ikke bliver set skævt til og skyder sig selv i sin karriere-fod, når man i en periode måske kun arbejder 30 timer om ugen.
      Sverige er ret gode til det. Der kan forældre hver især blive hjemme 30 dage om året. Jeg kan fx ikke overskue, når tvillingerne får skoldkopper. Jeg har jo kun barns første sygedag. Hvad så med resten af den uge, hvor de ikke må komme afsted? Og især hvis de får på skift? Det er ærgerligt, at man skal have ondt i maven over noget så naturligt som børnesygdomme, som alle børn jo skal igennem. Jeg har heldigvis både en fleksibel arbejdsplads og bedsteforældre i nærheden, men det er der mange der ikke har. Der er mange ting, der kan ændres. Og jeg er i den grad ikke ude på at give forældre dårlig samvittighed – Men samfundet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke Magersholt

      Det synes jeg bestemt heller ikke at du gør.. Men i den blog post du henviser til, bliver der indikeret at børn kan blive psykisk syge, af at komme i institution og det synes jeg er lige groft nok.. Helt sikkert kunne man politisk gøre meget mere for børnefamilier, så hverdagen ville blive lidt nemmere.. Jeg hører tit fra min omgangskreds, at det må være frygteligt for familie livet at jeg arbejder i vagt. Men helt ærligt, så er det en af de ting, som gør at det hele hænger sammen.. Jeg tror, langt de fleste gør det bedste de kan ud fra de forudsætninger vi har i DK.. Jeg vil ikke dårlig samvittighed over at gå på arbejde, hvis alle mødre valgte at gå hjemme med deres børn, ville samfundsøkonomien jo bryde sammen.. DK er stadigvæk et de lykkeligste lande og det skyldes jo (bla) at der er en stabil økonomi.. Så klap dig selv på skulderen, du gør det allerbedste du kan ud fra de forudsætninger, du har ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, vi skal virkelig passe på retorikken og så skal vi virkelig have belæg for de ting, vi siger. Det er virkelig et følsomt emne. Min mor var alene og selvstændig advokat. Jeg var meget i institution og er (relativ) sund og rask. Jeg er helt sikker på, at de fleste gør, hvad de kan for deres børn. Jeg har i den grad heller ikke dårlig samvittighed over at gå på arbejde. Men jeg ville sætte pris på mere flexibilitet i hverdagen. Så man fx ind imellem kunne hente kl. 14. Og tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har også dårlig samvittighed, og går og ønsker mig råd til at til at gå ned i tid eller at finde et arbejde med bedre løn. Men at blive hjemmegående er hverken et økonomisk eller personligt alternativ for os. Arbejde giver os begge luft og overskud til familien, hvor omvendt det end lyder. Dog behøvede arbejdsugen ikke hedde 37 timer 🤷🏼‍♀️
    Vi er dog så heldige, at min og min mands arbejdspladser ligger 5 minutter fra hinanden og 15 minutter frisk cykeltur fra institutionen. Og institutionen ligger 5 minutters gåtur hjemmefra. Vi har begge flekstid på arbejdet, og selvom der er også er en kontortid, så kan vi have nogle fint hyggelige morgener, og igen hente 15.30. Så selvom situtationen ikke er som vi allerhelst vil det, så giver vi dem der bedste vi kan. Også holder jeg øje med jobannoncerne i mellemtiden 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Jeg har det helt på samme måde. Jeg har heller ingen ambitioner om at blive hjemmepasser, men ville ønske at økonomien kunne bære færre timer om ugen. Vores store udfordring er også, at de små går i institution så langt fra os. I går tog det 2,5 time at komme frem og tilbage, så det er virkelig en gave, at I arbejder tæt på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sandie

    Jeg har 3 børn, semistore nu; 12, 9 og 5. da de var små hjemmepassede jeg dem hjemme til de skulle starte i bh. Jeg er pædagog og vidste godt de ikke får nok kys kram og nærvær i en vuggestue som 10 måneder. der ER fantastiske institutioner og mange forældre siger “min lille tut ELSKER sin vuggestue” ja det tror jeg på…. men nok kun 20 af de timer hun er der ud af 40 på en uge. blive sendt halvsløj afsted på panodil osv. Det er et hårdt liv for de små pus. jeg er selv pædagog og jeg ved at uanset hvor dygtige vi er så er der bare ikke den nødvendige tid til det nære, sidde og putte på skød i flere timer eller hænge på pædagog en hel formiddag. Alt i min skreg da jeg havde født første gang og vi skulle skrive op til institution. jeg tudede i flere dage og kunne mærke på min mavefornemmelse at det bare IK var det rigtige for os at sende min dreng afsted i en alder af 10 måneder. så vi kiggedr økonomien igennem. skar ned hvor vi kunne, droppede sommerferie sydpå. derudover var vi så heldige at vores kommune gav penge til hjemmepasning i op til 12 måneder. (tror det dengang var 4000 kr) men det gjorde det kunne lade sid gøre. de 2 andre gjorde jeg det også med, og ærligt 3. gang savnede jeg mit arbejde men det er såååå vigtige år i deres liv. nu her på den anden siden er jeg stadig ikke i tvivl om det var den bedste beslutning. men yikes jeg skulle forsvare mig ofte for folk tror at når man “går hjemme” at man så kun nærmest kun befinder sig på egen adresse 24/7 og det er jo synd for børnene. say what! jeg gik i legestue og fandt nogle veninder gennem den og vi mødstes også privat hvor børnene legede…. bare med deres mødre på sidelinjen. men alt handler om prioritering. vi købte hus senere end vores vennekreds, købte det lidt længere ude af centrum osv. men det ER fucking hårdt. for du tilsidesætter dig selv meget, og det der usynlige arbejde man laver (indkøb, tøjvask osv) bliver ikke anerkedt af nogen og det er jo det eneste man “kan vise frem” når “arbejdsdagen” er slut. og det er krævende at skulle være på, det meste af døgnet for at underholde og lærer børnene ting. igen mange siger om deres 9 måneder babyer “han er SÅ klar til vuggestue… han keder sig herhjemme” NEJ !!! moren keder sig! og det bliver hårdt fordi baby kræver noget mere stimulation. en baby på 10 måneder keder sig kun hvis det ikke bliver stimuleret nok. dvs man kan ikke tage på café mere, eller ha en serie kørende i baggrunden. og det er hårdt for mange. men ingen babyer er klar til institutionslivet som 10 måneder hvor seperationsangsten ofte blomstrer i fuld flor.
    jeg ved min holdning rammer mange, og tror du har i at det er fordi de ville ønske de selv kunne…. eller omvendt fordi de ved at se ville røvkede sig og hellere vil være på arbejde, men ik tør stå ved det. 🌻🎈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det er virkelig synd, at man skal forsvare sig selv for at prioritere sine børn. Jeg tænker, at når man en dag bliver gammel, er det tidspunkterne med sine børn, man værdsætter og ikke projekter på arbejdet. Og jeg er helt enig. Da tvillingerne var 10 måneder var det MIG, der var klar til at rykke videre. Nok ikke så meget dem. De hyggede sig vist fint. Jeg ønsker mig et alternativ, hvor de netop kan være afsted de timer, de er glade og så kan vi have timer sammen, der går op i andet end praktik.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • dorthe

    Nu er det bare ikke sådan,at alle kan gå hjemme med deres børn. Sådan er de flestes verden ikke skruet sammen. eller har en mand der kan forsørge ens familie. Jeg har stor respekt for de der gør det, men emilie lever et helt andet liv end hvad vi gør. og hun skal ikke pådutte os andre i vores måde at gøre tingene. børn tager IKKE skade af at komme i institution. sikke noget vrøvl. Børn tager skade af forældrenes beslutninger. Her tænker jeg på de ting forældre gør i livet. Emilie kan gøre hvad hun synes er bedst for hendes familie og i mine øjne lever hun et prinsesseliv langt væk fra alles hverdag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bitten

    Ja, lidt dårlig samvittighed har vi da. Men vi har heldigvis fleksibilitet på arbejdet til at skære lidt af i begge ender, så børnene bliver først afleveret omkring kl 9 og bliver hentet kl 16 (Kan ikke være tidligere, for Nohr vågner som regel fra lur på den anden side af kl 15). De elsker heldigvis deres institution, og vi har hyggetid om morgenen og om eftermiddagen, så skidt med at morgenmad er en banan i sofaen og aftensmaden er en rugbrødsmad eller to. Jeg ved at de sikkert ville have et bedre liv hvis de var sammen med os hele dagen, og var frie til at løbe rundt. Jeg synes det er fedt for dem som kan hjemmepasse og hjemmeskole, jeg kan bare ikke se hvordan vi selv skulle kunne få det til at fungere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    jeg har skiftet arbejde. Jeg hverken kan eller skal leve med at mine børn er afsted 9-10 timer hver dag! Så i stedet for at tjene en masse penge, tjener jeg nu kun lige præcis nok. og er blevet handelsskolelærer. Det betyder dage fra 8/10-senest 15.15. mine børn er altså i institution fra tidligst 7.40 til senest 15.30 ofte kl. 15. og så må jeg arbejde om aftenen for at nå det sidste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Du har helt ret. Det føltes som et evigt hamster hjul, som vi konstant løber rundt i!
    Min mand er selvstændig og rejser en del, derfor arbejder jeg 30 timer, og har været SÅ ufattelig heldig, at få en deltids job som stadig giver mig en god karriere. Det ændrer ikke på, jeg stadig løbet stærkt døgnet rundt, for at få det hele til at hænge sammen. Min ældste datter bliver 7 næste år, hvilket betyder farvel til omsorgsdage snart. Jeg under mine ældre kollegaer deres seniordage, men et eller andet sted, så hænger det skævt sammen….

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at holde datenights, når børnene sover.