Spørgsmålene.

Om at holde datenights, når børnene sover.

 

Er du vimmer, der er mange, der bliver skilt. Halvdelen af alle, der bliver gift. Mellem 15 og 20.000 mennesker om året. Det er virkelig mange. Der er jo nærmest et mirakel, hvis det overhovedet lykkes at finde en person, man kan danne par med helt til den dag, man stiller træskoene.

Børn gør ikke ligefrem noget godt for et parforhold. Bevares de første par måneder svæver man ofte på en fin lyserød vatsky af ren lykke. Det hele er smukt og dejligt. Man ser hinanden i øjnene og dåner forelsket over den lille kærlighedsklump af lykke, der er skabt som et levende bevis på ens kærlighed.

Det tager et par uger. Så rammer virkeligheden. Mangel på søvn. Mangel på overskud. Du orker ikke at tage et bad. I orker ikke at kysse hinanden. I orker ikke at tale sammen. Du har ikke har sovet en hel nat, for herefter at vandre fortorvene tynde med en barnevogn med et barn i, der skriger de sidste 20 minutter af turen hjem. Når du langt om længe har alenetid og endelig får gjort noget ved dit fedtede hår, fordi du har nået grænsen for, hvor mange dage i streg det er socialt acceptabelt at bruge tør-shampoo. Du får endelig et bad, hvorefter ungen beslutter at vågne så snart, du virkelig har skummet shampooen godt op i håret.

Når barnet nægter at sove nogen som helst andre steder end på din mave, hvorfor du ikke får et eneste sekund i løbet af en dag, hvor der ikke er et andet menneske klistret til din krop. Ja, så ender man med at blive en virkelig dårlig kæreste. Og det er der jo ikke noget at sige til.

Vores yngste børn er netop blevet 2 år, så vi er ovre en fase. Så der er egentlig ikke nogen undskyldning. Vi er ikke længere vågne halve og hele timer om natten og børnene kan (i perioder) lege selv.

Alligevel er det svært at føre en voksen-samtale. Vi prøver at opdrage vores børn til ikke at afbryde. Det kan godt være lidt svært at huske, når man er 4 år og har noget enormt vigtigt at fortælle. Fx at man i torsdags så en bus på vejen.

Derudover er der ret mange ulykker, der skal afværges, når man har to 2-årige. Der findes mange spændende ting for børn i den størrelse. Fx stikkontakter og sakse man for alt i verden skal forsøge at få gelejdet op af skuffen. Dybe samtaler bliver det sjældent til.

Date-aftener

Jeg har læst om mange, der er gode til at lægge børnene tidligt i seng. Lave lækker mad. Lave gin og tonics med agurk og frisk timian. Se hinanden i øjnene og tale sammen om andet end hvem, der skal købe mælk og hvad der skal spises til aftensmad. Altså den type samtaler man havde, dengang man var kærester og ikke forældre.

Det er en god ide.

Det lykkes bare aldrig rigtig for os.

Vi forsøgte det her til aften. Vi havde indkøbt bøffer, bearnaise-sauce og rødvin. Børnene skulle spises af og lægges tidligt i seng. Alt gik efter planen. 2 børn sov inden klokken 18 og den store slappede af med julekalender og lignede én, der var grydeklar senest kl. 19.00.

Så vågnede barn nummer 1. Med 39,3 i feber og blev lagt ind på sofaen. Det gjorde, at det store barn vågnede op og på ingen måde skulle i seng, fordi lillebror var vågen.

Det endte med at vores romantiske middag, blev til, at jeg sad og skar min egen bøf ud til min datter, der pludselig mente, at hun i hvert fald ikke havde fået aftensmad. Hun skulle have min bøf på trods af, at hun er selverklæret vegetar og delårsag til, at vi sjældent overhovedet spiser kød længere.

Men ikke i aften. “Jeg ska’ ha’ bøf”, råbte hun, mens Jesper sad med et sygt barn, der insisterede på, at han skulle hamre Ipaden ned i gulvet, som vi ellers havde forsøgt at pacificere ham med.

Den voksensamtale, som vi havde forventet at have, blev ændret til en snak om, hvorvidt man måtte spise fredags-slik, når man er syg og om Dora og Diego fra Viaplay mon er kærester.

I skrivende stund er klokken 21.59, feberbarnet er stadig vågent. Der bliver ingen date-night i aften.

Det sker stort set hver gang, vi planlægger den slags. De er ligesom hajer, der lugter blod på 5 kilometers afstand. De kan lugte, når noget, de ikke skal være del af, skal foregå.

Jeg er imponeret over de forældre, der formår at have den type aftener.

Jeg glæder mig til, at det bliver vores tur.

 

 

 

 

 

2 kommentarer

  • Hørt! Men det er jo sådan at ‘ambition is the enemy of succes’, så hvis bare forventningen sænkes, så er rerun af venner, mens man sidder med hver sin telefon også romantisk på sin egen måde. Jeg er vild med din blog. Den perfekte blanding af alvor og sjov. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tak Johanne. I lige måde! Det virker som om, at vi lever samme type Djøffer-liv.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spørgsmålene.