Da min søn kastede op på en præst.

Spørgsmålene.

 

At være på barsel med tvillinger er lidt ligesom at være blevet semi-kendt i et realityshow. Man bliver standset af mennesker på gaden, der ikke helt forstår tvillinge-konceptet og spørgsmålene er mange. Og når der ikke bliver stillet spørgsmål, bliver der sendt lange blikke. Nogen udstråler medlidenhed, andre udstråler nysgerrighed og enkelte udstråler misundelse.

Jeg elsker de sidste blikke. Jeg elsker, når folk ser ned i barnevognen og fortæller mig, at jeg er det mest velsignede menneske i verden. Det er der desværre ikke mange, der siger. De fleste kommentarer hører under én af følgende kategorier:

“Du har nok at se til, hva’?”

“Godt det ikke er mig. Jeg ville dø”  

Jeg forstår godt kommentarerne. Jeg tror engang, at jeg selv har sagt noget tilsvarende til en tvillingemor i forbindelse med, at jeg fik Ellie. Det var svært at forstå, hvordan andre mødre skulle klare 2 på én gang, når jeg knap nok kunne klare én. På trods af det bliver jeg ked af det.

Alle, der får en baby, har lyst til at lave en Løvernes Konge og få en abe til at vise den frem ud over Savannen til alle dyrene. Okay, måske skal de ikke vises til nogen dyr. Og en abe skal heller ikke i nærheden af mine børn. Men I ved, hvad jeg mener.  Selvom de fleste nyfødte ligner frispark, har man lyst til at vise hele verden, hvilket pragteksemplar man har skabt. Man har aldrig været så stolt over noget, man selv har produceret. Ikke engang askebægerne man stolt slæbte hjem til sine forældre efter formning i 3. klasse.

Så man kan godt blive lidt ked af det, når folk kun fokuserer på, hvor forfærdeligt det må være at have produceret 2 børn på én gang.

Der er også alle de undrende spørgsmål.

Jeg står og venter på at krydse et fodgængerovergang, da en kvinde prikker mig på skulderen

“De er godt nok søde. Er de søskende?”

(Jeg har lyst til at sige: “Nej, den ene har jeg stjålet nede i Brugsen, hvis vi skulle få brug for reservedele”) Jeg siger: “Ja, det er tvillinger”

“Nej, hvor hyggeligt. Er de så født samme dag?”

(Jeg har lyst til at sige: “Nej, jeg ventede en måneds tid med at føde den anden. Jeg orkede ikke mere fødsel den dag)

Jeg siger: “Ja, heldigvis da”

“Er de blevet undfanget naturligt?”

(Jeg har lyst til at sige: “Normalt fortæller jeg først folk om mit sex-liv efter minimum 2 genstande, men når nu vi trods alt har kendt hinanden i 8 sekunder er det slet ikke akavet, at fortælle om undfangelsen af mine børn)

Jeg siger: “Nej, de kom til på den gammeldags måde”

Og så blev der grønt og jeg forlod den spørgende kvinde så hurtigt jeg overhovedet kunne med en dobbelt barnevogn.

 

#Bloggersdelightplus

 

 

 

 

2 kommentarer

  • HAHAHA! Åh gid du ville sige alle de ting du oprigtigt har lyst til og så lave et blog indlæg om responsen! Jeg ØNSKER mig tvillinger (og ja, jeg har født to stk. – psuedo med 16 mdr.s mellemrum, så jeg får også “Du har nok at se til” kommentaren) og jeg synes du er noget så heldig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hahaha, da jeg var gravid med tvillingerne var det spørgsmål jeg fik oftest også “er de kommet til naturligt?!” Det er mega grænseoverskridende 🙈😂🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da min søn kastede op på en præst.