5 Instagram-profiler, der får mig til at reflektere over mit eget liv

Skal mor blive hjemme ?

 

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker reality. Der skal helst være tale om TV, der trækker mine hjerneceller ud af mine øjenhuler og gør mig dummere og dummere for hver program, jeg ser. I øjeblikket kaster jeg hjerneceller efter programmet Love Island på TV3.

Det er Lisbeth Østergaard, der er vært på programmet og forleden fandt jeg et Instagram-post, hvor nogen stillede spørgsmålstegn til, om hvorvidt hun selv kunne holde ud at være væk fra sit barn, mens hun var ude i verden og optage, mens far var på barsel. Der var ikke tale om en fordømmende kommentar, men egentlig blot et udtryk for undren. Og det fik mig til at reflektere lidt over, om hvorvidt man mon havde overvejet det samme, hvis det fx var en mandlig vært, der rejste fra sit barn. Og om det er socialt uacceptabelt at rejse fra sit (lille) barn som mor.

Jeg selv står i samme situation og jeg føler mig pt. ikke som årets mor. På mandag pakker jeg min kuffert og rejser 7 dage til Grønland for at arbejde. Efterfølgende har jeg en enkelt dag hjemme, hvorefter jeg tager min mor og Ellie under armen og flyver til USA. Vi skal til min kusines bryllup og skal være afsted i 10 dage. Dvs. at jeg stort set er væk fra tvillingerne uafbrudt i 3 uger, hvor de skal være hjemme med far.

Der var mange overvejelser involveret, da vi modtog invitationen til brylluppet. Det nemmeste (og billigste) ville naturligvis være at melde fra, men det trak i mig. Familie er vigtigt og når man bor 5000 kilometer fra sin familie, er det om at komme afsted, når der er en anledning. Samtidig gav tanken om at slæbe et sæt tvillinger med galoperende krudt i røven tværs over atlanten mig øjeblikkelig mavesår. Så kompromiset blev en tur med ældstebarnet, mormor og mor.

Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver en fantastisk tur for storesøster. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ikke er meget opmærksomhed tilbage, når man deler med et sæt knap 2årige tvillinger, der pt afprøver så meget trodsalder, at selv hestene, der går rundt på marker i nærheden er iført høreværn. Jeg glæder mig til, at vi får en masse tid sammen, at jeg får en masse tid med min mor og at Ellie får en masse tid med mormor. Hun er nu 4 år og kommer højst sandsynlig til at kunne huske den tur altid.

Så på den ene side har jeg et barn, der får en fantastisk oplevelse og på den anden side har jeg 2 børn, der skal undvære deres mor. Tilvalg er som bekendt lig med fravalg og selvom jeg aldrig ville fravælge mine børn, er det jo det der sker i denne situation.

Jeg har allerede fået et par hug af mor-politiet i den virkelig verden, der mener, at det direkte er skadeligt for børn på 1-2 år at være væk fra deres mor så længe.

Jeg er ikke psykolog, men jeg er ikke enig. De har deres far. Deres hverdag ruller med vuggestue og aftensmad og Gurli Gris. Og ud fra hvad jeg har set tidligere, har de ingen tidsfornemmelse. Ind imellem reagerer de som små glade labrador-hvalpe, når jeg har været ude med skrald. Andre gange har jeg været væk en overnatning og de ænser end ikke, at jeg kommer ind af døren.

Der findes masser af børn, der hver dag undværer en forældre. Skilsmissebørn, børn af forældre med arbejde på skibe, soldater, i fly og hvad jeg. Ikke at det er en ønskværdig situation, men taget det i betragtning virker det som pebernødder, at jeg skal være væk i først 7 og derefter 9 dage. Så jeg tager afsted med (nogenlunde) god samvittighed.

Spørgsmålet er så, om der ville blive stillet samme spørgsmålstegn, hvis det var farmand, der proklamerede i kantinen, at han nu ville forlade hamsterhjulet for en stund. Måske. Måske ikke.

Der er selvfølgelig en fysiologisk større tilknytning det første stykke tid, da barnet skal ammes, men derudover er det vores udgangspunkt, at mor er far er ligestillede. Med Ellie havde vi næsten lige lang barsel og Jesper tog også sin barselstjans med tvillingerne, hvilket kun styrkede deres forhold endnu mere.

Misforstå mig ikke. Jeg kommer helt sikkert til at savne mine børn, så det gør ondt helt ned i maven. Men jeg vil glæde mig over, at jeg kan give min store pige en oplevelse for livet, mens de små hygger sig med deres far (og Gurli Gris)

1 kommentar

  • Lene

    Far er uden tvivl lige så god som mor, det er kun mor-politiet, som er uenig.
    De færreste ville stille spørgsmålstegn ved, ar far var væk i 3 uger. Min mand skal soldat, da vores datter var lille, og var væk i perioder, og hun er da blevet okay fornuftig nu som 22 årig 😉.
    Og sikke en oplevelse Ellie får….og resten af flypassagerne sætter uden tvivl stor pris på jeres valg.
    God arbejdslyst og ferie til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 Instagram-profiler, der får mig til at reflektere over mit eget liv