Den perfekte alder mellem søskende

5 Instagram-profiler, der får mig til at reflektere over mit eget liv

 

Da jeg først startede på Instagram, var det helt store fokus sundhed, træning og vægttab (#Fitfamdk) Det boomede med opskrifter med sundere alternativer, der havde mindst ligeså mange kalorier, som den ægte vare og alle delte billeder af skyr og salater med laks. Og i takt med at jeg selv blev ældre, blev dem jeg fulgte det også. Pludselig blev salaten skiftet ud med fredags-slikket og burgeren og ligesom for mit eget vedkommende var det ikke kun træningen, der fyldte længere.

I dag handler mit eget indhold stort set kun om mine børn. Men de er ligesom også det mit liv primært består af. Jeg har et fuldtidsarbejde (jura er bare ikke så Insta-venligt) og udover det består mit liv som udgangspunkt af at komme hjem, fodre små skrigende børn i ulvetimen, lægge små skrigende børn i seng og herefter kollapse på sofaen, hvis jeg ikke en sjælden gang får hevet mig selv ud på en løbetur. Frysepizza er ikke særlig pænt på billeder og mit hjem ligner ofter Jerusalems ødelæggelse, så det er ligesom dem, der er min eneste referenceramme (apropos det indlæg jeg skrev om altid at tale om sine børn)

Instagram er for mig, ligesom for så mange andre, en kilde til underholdning. Jeg er klart mest til profiler, der får mig til at smile, til at tænke eller til at blive inspireret til at blive en bedre version af mig selv. Det lyder lidt som en rådden kliche, men det jeg egentlig bare mener er, at de skal have en positiv effekt på mig. Profiler der giver mig dårlig samvittighed eller får mig til at føle mig mindre værd, går jeg langt uden om.

De profiler jeg nu nævner, er alle profiler der får mig til at reflektere over måder jeg handler og over mit liv generelt:

Parterapeutens_dagbog 

Cathrine, der har profilen, er som navnet nok afslører, parterapeut og sexolog. Hendes indlæg får mig ofte til at reflektere over mit eget parforhold og de mønstre vi har. Forleden skrev hun et indlæg, som handlede om, at man skal forsøge at stoppe med at kritisere sin partner i pressede situationer. Alle med små børn kender nok til situationen, hvor man er på vej ud af døren, alle mand skriger og ens mand lige giver ungen huen på lidt hurtigt, hvorefter man straks korrigerer. Cathrine skrev i sit indlæg, at man jo heller ikke skændes i en brændende bygning. Man forlader lige bygningen først. Det forsøger jeg nu at huske på, hver gang det hele koger over herhjemme.

Boernetanker

Ejeren af profilen er cand.pæd.pæd. og har en enorm stor indsigt i børn. Der er tale om en meget reflekterende profil, der ser alting i børnehøjde. I starten gav nogle af indlæggene mig faktisk dårlig samvittighed. Ikke fordi at hun i sin profil lagde op til en kritik af forældre, men mere fordi jeg aldrig havde overvejet vores liv og indså, hvordan det burde være. Hun er nemlig rigtig god til at kritisere den samfundsform, vi bruger nu og italesætter tit, at samfundet burde være skruet anderledes sammen, således at vores børn kunne være sammen med sine forældre istedet for i institution. Og selvom vores lille familie i høj grad dyrker den form, er jeg i allerhøjeste grad enig med hende. Selvom vi er meget forskellige mødre (Hun er meget reflekterende omkring hendes moderskab. Det er jeg alt for lidt), sætter hendes tekster altid tanker i hovedet på mig og får mig til at overveje om vores liv kunne leves anderledes.

 

Piratnissen

Majbritt der har profilen Piratnissen var jeg så heldig at møde for første gang for nylig ude i den virkelige verden. Udover at være en sej løber, har hun blandt andet et handicappet barn, der er placeret på en institution. Jeg er selv vokset op med en handicappet bror og livet med et handicappet barn, er så benhårdt. Majbritt minder mig om, at man i den grad skal nyde sine små raske børn, selvom de kan være skide irriterende og at livet er for de stærke.

Karmamillidk

Jeg troede til at starte med, at hun hed Kamilla, men det viser sig, at hun hedder Christina. Jeg faldt over Christinas profil for et års tid siden og indså straks, at hun er alt det, jeg gerne vil være. Hun er selvstændig iværksætter og kaster sig hele tiden ud i nye udfordringer af forskellig karakter. Hun skal for eksempel kører Vasa-løbet til vinter, ligesom vi skal. Jeg elsker hendes storys, fordi hun altid smiler og giver mig energi.

Politihundenallan

Ja, jeg ved egentlig ikke, hvor meget politihunden Allan får mig til at reflektere.. Men den er nuttet og dygtig til sit arbejde. Og så har den et flot hundenavn.

 

Stik mig dine yndlingsprofiler

5 kommentarer

  • Marie

    Hvis du ikke kender Marens blog, så er hun bestemt et bekendtskab værd. Hun skriver (desværre, synes jeg) ikke så mange indlæg mere. men hun tegner dem – både på blog og instagram og det gør hun frygtelig godt og spot on 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Y

    Tak for inspiration! Jeg følger allerede poratnissen og synes hun er så skide modig, fordi hun er ærlig omkring de svære følelser. Jeg lover mig selv, at hvis jeg en dag skulle opleve voldsomme udfordringer, vil jeg tænke på hvor modig hun er og prøve at være det samme. Og nåh ja, så følger jeg jo også dig, fordi min søster sagde, at jeg skulle (jeg er lillesøsteren) og nu kan jeg slet ikke lade være, da du giver mig gode grin og smil i livet som småbørnsmor 🤣 Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina // www.kraftedeme.dk

    What, hedder Karmamili ikke Kamilla?! Troede jeg sgu også 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Blogsbjergs blog og Instagram er begge gode. Hun skriver så skarpt og præcist. Hendes Instagram er med meget færre ord end bloggen som er virkelig velskrevet og altid giver stof til eftertanke. Hun skriver det jeg ikke selv er i stand til at tænke/reflektere:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den perfekte alder mellem søskende