Lad venligst telefonen blive i lommen...

Børneløb som søndags-aktivitet

Bevægelse har altid fyldt meget i mit liv.

Da jeg var barn voksede jeg op i en lille provinsby i Nordsjælland. Det allerbedste jeg vidste var, når der hver sommer kom et lille katalog ind af dørsprækken, der beskrev alle de mange ting, jeg kunne lave i sommerferien.

Jeg ved ikke om det var noget specielt for min barndomsby eller om det er noget alle små byer tilbyder skolebørn. Men dette lille katalog var spækket med sportsgrene, man kunne prøve en uge af gangen. Hver eneste år blev jeg forelsket i en ny sportsgren og det betyder, at jeg stort set har dyrket samtlige af eksistererende sportsgrene i min barndom. Lad mig nævne i flæng: Fodbold, håndbold, badminton, dans, karate, floorball, roning, vandski, basketball, softball, yutitsu, svømning, ishockey.. Jeg var højst sandsynlig ikke særlig god til noget af det, men jeg havde det fucking fedt. Jeg elskede at bevæge mig. Måske skyldtes det, at jeg har en storebror, der sidder i kørestol og jeg følte, at jeg skulle bevæge mig for ham også. Eller også skyldtes det, at jeg havde en uopdaget bogstavs-diagnose. Uanset hvad havde jeg det bedst, når jeg var afsted til sport alle ugens dage.

Sådan er det jo ikke ligefrem længere.

Inden jeg fik børn havde jeg en drøm om, at min mand og jeg skulle være den slags overskudsforældre, der afbilledet i dameblade. De der billeder, hvor en kvinde i en sports bh og med sporty solbriller, løber med sin afklædte mand på en strandpromenade i solnedgang med en grinende baby foran dem i en babyjogger.

Sådan er det ikke rigtig blevet. Intet af det.

Vi prøver dog ind imellem at slæbe alle 3 børn ud på en løbetur for både vi og børnene kan få lidt luft. Desuden holder jeg løbende øje med børneløb, da Ellie på 4 år nu er blevet stor nok til at forstå værdien af en medalje. De små synes bare, at det er fedt at tonse derudaf, indtil de små børn ikke orker mere.

Løb mod mobning 

Det fandt vi netop i dag til løbet mod mobning, der foregik på Amager Fælled ud for København.

Der var både tale om et børneløb på 1 kilometer og et efterfølgende voksenløb på enten 5 eller 10 kilometer. Selvom løbetræning ikke fylder meget i det lille hjem i øjeblikket, meldte vi os på 10 kilometer, da vi skal køre Vasaløbet i marts og har lidt travlt med at komme i form.

Selvom det holdt hårdt kom både børn og voksne igennem og vi havde en dejlig søndag formiddag. Det kan i den grad anbefales at hive løb ind i børnenes aktiviteter, selvom det kan virke lidt åndssvagt at tage afsted for at børnene kan løbe 1 kilometer, men det er den grad et hit.. I hvert fald efter det er overstået. Undervejs er begejstringen til at overse.. “1 kilometer er laaaaaaangt, mor. Bær mig. Nu!”

2 kommentarer

  • Marianne

    Det lyder fedt! Jeg gad virkelig også godt tage mine unger med på løb – især min ældste er en skide god løber (ok, han er så også lidt ældre end dine). Han har præsteret at løbe 12 km på en time til skolernes motionsløb i 2. klasse, så jeg ville virkelig gerne have ham hooked på lidt løb. Men hvor faen finder man sådan nogle løb, der er i nogenlunde afstand og hvor man også kan tage kaos-twins på 4 med?

    Ps. jeg elskede også de kataloger og har godt nok også prøvet mange mærkelige sportsgrene i min barndom! Så fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hold da op. Det er da mega flot. Han lyder da helt oplagt til den slags.
      Det er ofte på facebook, at jeg falder over de der løb. Ellers kan du tjekke kalenderen på motionslob.dk, hvor du kan sætte hak i børneløb. Så kommer alle børneløb frem. Jeg tænker også de 4årige, ville synes det var sjovt. Ellie elsker i hvert fald at deltage.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad venligst telefonen blive i lommen...