Valget af ladcykel

Søskende og legetøj

 

Første gang jeg stiftede bekendtskab med en salgside på et socialt medie, hvor der blev solgt legetøj på vegne af tvillinger, bemærkede jeg at alting blev solgt i par. 2 dukkehuse, 2 ens bamser, 2 knallerter, 2 af den magiske Sophie giraf. Det kommer jo egentlig ikke som nogen overraskelse, men da jeg sad der og scrollede igennem, var min primære tanke, at det var spild af penge. Børnene kunne sgu da bare skiftes til at lege med det legetøj? Hvorfor skal man have to alting? Og skal de desuden ikke også lære at dele?

Det viser sig, at der reelt er en mening med galskaben. Jeg ved godt, at det lyder helt vanvittigt, men børn er virkelig, som i VIRKELIG, dårlige til at dele.

Allerede omkring 1 års-alderen bemærkede vi for første gang, hvordan det kun var det legetøj, der blev leget med af det andet barn, der var interessant. På trods af at der både var delt moderkage og fodringsapparater, var der no mercy, når det først var besluttet, at det nu var søsters eller brors legetøj, der skulle beslaglægges. Fortid og søskende-kærlighed er åbenbart ligegyldigt, når der er tale om farvet plastik legetøj fra Fisher Price og man er ikke for fin til at bruge ufine metoder, som både bagholdsangreb og direkte fældning.

Derfor skete der det, der altid sker, når man dømmer noget, som andre forældre gør. Man ender med at gøre nøjagtigt det samme. Så vi begyndte at købe to af al legetøj.

Hah! Og du som troede, at du blot kunne købe dig ud af konflikterne.

Sådan hænger børn nemlig ikke sammen. Børn på ca. 2 år er nemlig indkodet således, at det faktum at bror eller søster har et stykke legetøj i hænderne, berettiger til et hysterisk sammenbrud. Det er ligegyldigt, at man selv står med en tiger fra Duplo, der er fuldstændig magen til. “JEG VIL HAAAAAAAAAA´ DEN ANDEN TIGER” eller som man siger det, når man kun er knap to år “MIIIIIIIG… GRRRRRRR” hvorefter man kyler det lille plastik-dyr hen over gulvet, tonser hen og river søsters tiger ud af hænderne, således at søster stikker i et skrig, der kan høres 8 huse nede af vejen.  “Og hvorfor ?” kan man spørge sig selv, når der findes to fuldstændig ens tigre og der er fri adgang til den anden.

Alle spørg. Absolut ingen ved. Jo måske en børnepsykolog. Men sådan én tænker jeg ikke at spørge. Man skal jo nødig have af vide, at det er forældrenes skyld.

 

 

 

2 kommentarer

  • Mette

    Jeg er vild med denne konstatering: “Derfor skete der det, der altid sker, når man dømmer noget, som andre forældre gør. Man ender med at gøre nøjagtigt det samme.”
    Jeg kender det så godt! 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, ja. Jeg har haft holdning til alt lige fra mariekiks til Ipad-brug. Jeg har endt med at gøre det samme, som alle andre forældre og mine egne fordomme er røget ud med badevandet 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Valget af ladcykel