Hænderne (for) fulde?

En lille opdatering på vores vægttabskonkurrence

I år er der 5 år siden, at vi blev gift. Og 3 år siden, at vi blev gift for anden gang. Vi har nået en del siden: Vi har boet i et andet land, produceret 2 ekstra børn, flyttet hjem fra andet land, slået os ned i indre København for igen at rive teltpælene op og placere os i noget lidt mere provinsielt på Amager.

Men det er ikke kun oplevelser, der er røget ind på kontoen siden vi begge sagde “Ja tak” til at leve i medgang og modgang. Der er også sneget sig nogle små væmmelige bæster med, som vi ikke har opdaget undervejs: Ekstra kilo.

Vi besluttede derfor for et par måneder siden at lave en lille konkurrence om, hvem der de næste måneder frem kunne smide procentvis mest vægt. Normalt når man laver den slags konkurrencer, er præmien ligegyldigheder som middage og den slags. Ikke at det er ligegyldigt. Det er bare ligegyldigt, når man deler bankkonti og har fællesøkonomi.

Det skulle naturligvis være noget, der kunne mærkes. Noget der var værd at sige nej tak til onsdagskagen på arbejdet for. Så vi besluttede, at finde på den værst tænkelige konsekvens: Det blev til, at den der tabte skulle skifte alle bleer i huset i 14 dage OG børste alle 3 sæt mælkebisser hver aften. Siden da har vi fået et blebarn mindre i huset, men det er stadig en hård omgang.

Og hvordan er det så gået?

Da vi lavede konkurrencen var vi begge i en rigtig dårlig stime. Der blev fundet slik fra skabene hver aften og træning var ikke  prioriteret.

Det har jeg da fået vendt. Jeg holder mig fra slik fra skabene og det er få gange, at jeg er faldet i slikskålen. Derudover blev det motivationen for at få gang i løbet igen og i september deltog jeg i et halvmarathon. Så det er gået den rigtige vej.

Men hvad med vægten? Den står lige præcis der, hvor den startede. På trods af, at jeg har motioneret, har jeg ikke formået at skære ned på kalorieforbruget (Hvidt brød og smør er bare lækkert), så det er absolut status quo.

Det hele skal afgøres, når jeg kommer hjem i morgen og Grønland har absolut ikke gjort det hele bedre. Jeg har levet af flødeskumskager og takeaway med lækkert mange kulhydrater og selvom jeg har udnyttet børnefri tid og har været flittig med træningen, tror jeg desværre, at jeg ender med et stort fedt overskud på vægten.

Så nu skal jeg lige overbevise Jesper om, at vi udsætter fristen til 1. Februar. Hele tanken med det her, er nemlig at vi gerne skal ned i vægt, inden vi skal transportere os selv og hinanden 90 km gennem en langrendsløjpe i marts. Og så må jeg lige spænde op og sige nej tak til krydderbollen i en periode, selvom den er en lille lækkerbisken, der helst vil bo i min mave.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hænderne (for) fulde?