Når far kommer hjem, så er mor lige gået..

En historie fra en lufthavn

Når man finder ud af, at man pludselig står og skal til at være forældre til 3 børn under 2,5 år, kan man godt få lidt travlt med at være tæt på bedsteforældre.

Hele fortællingen om, hvordan jeg fandt ud af, at jeg ventede tvillinger, må I få en anden gang, men jeg kan fortælle så meget, at jeg er et af de der (skræk)eksempler, hvor der pludselig dukker et ekstra barn op på en senere scanning.

I hvert fald skulle vi have benene på nakken.

I min graviditetsuge 31 skulle vi flytte hjem. Det var om at finde et selskab, der overhovedet ville have mig med, men det lykkedes.

Den 1. November landede vi i Danmark. Vi havde ikke noget sted at bo, men var røget i husly hos min veninde. Vi havde dog et hus i udsigt en måned senere.

Fordi det hele var gået så stærkt, var Jesper nødsaget til at flyve tilbage til Grønland og få styr på det sidste. Det gjorde han den 14. november. Det var fint. Der var stadig 7 uger til termin.

Kaya ville det anderledes. Midt om natten gik vandet og jeg endte i en ambulance til Rigshospitalet.

Og så er det, at lufthavnen kommer ind i billedet. Da jeg fik fat i Jesper, styrtede han afsted mod lufthavnen. Jordemoderen havde sagt, at børnene nok ikke blev derinde synderlig længe og slet ikke til fredag, hvor han skulle retur.

Det næste der sker er selvfølgelig en genfortælling. Jeg var der ikke. Jeg var igang med at føde børn.

Manden stormer ind i lufthavnen (så meget som han nu engang stormer. Han er mere den rolige type) og forklarer dem situationen. De putter ham på et fly til første mellemdestination, der er Grønlands internationale lufthavn i Sønderstrømfjord.

Her var tingene umiddelbart lidt kritiske. For det første på grund af det faktum, at han ikke havde nogen billet. Yderligere fordi flyet var gået i stykker og de nu havde fået et nyt, hvor der kun var plads til halvdelen af de passagerer, der reelt havde en billet.

Han forklarede sit nødhverv og satte sig til at vente.. Og vente.. Og vente. Luftfartselskabet fik dog ondt af den vordende tvillingefar og gav ham en plads, hvorefter han ventede lidt mere. Han ventede i 8 timer inden flyet omsidder lettede med kurs mod Danmark.

Undervejs i alt det her og mens han ventede, insisterede særligt Kaya på, at nu havde de ligget derinde længe nok. Børnene blev født.

Efterfølgende huskede min veninde, der var så sød at komme mig til undsætning under fødslen som suppleant for Jesper, mig lige på, at det måske var en god ide at orientere faren.

Jeg forstod ikke så meget og var da helt sikker på, at han da godt vidste, at børnene var født. Så følgende samtale blev eksekveret:

Mig: Hej du.

Ham: Hej skat. Hvordan går det?

Mig: Ja, jeg har lige født 2 børn.

Ham: HAR DU FØDT?

Mig: Det vidste du da godt?

Ham: Nej, sgu da.

Mig: Nåeh. Jamen det er de altså.

Og sådan kan man også få af vide, at man er blevet far.

Der blev efterfølgende givet omgang i baren. Om det var til alle 200 ventende passager, melder historien ikke noget om.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når far kommer hjem, så er mor lige gået..