Den internationale regel om børnetøj

Hej. Jeg er 33 år og curling-voksen.

Noget er gået op for mig.

Jeg er vokset op og er blevet en curling-voksen. Jeg var ikke et curling-barn. Absolut ikke. Min mor gjorde sit for at hærde mig til verden og der blev ikke fejet mange problemer væk foran mine fødder. I hvert fald ikke dem, jeg selv burde kunne håndtere.

Min mor gjorde sit for at lære mig om penges værdi og om gæld. Siden jeg har været lille, har jeg derfor skulle underskrive gældsbreve hver gang, jeg skulle låne penge og så måtte jeg jo finde et arbejde, når de skulle betales tilbage. Det betød, at jeg fik mit første job, da jeg var 13 år og jeg er egentlig aldrig holdt op med at arbejde siden. Jeg tror, at mine børn slipper for gældsbreve, men det er vigtigt, at de forstår, at vi ikke har et pengetræ stående ude i haven, de bare kan tømme til Lego og den slags.

Jeg har dog naturligvis fået hjælp, når det var nødvendigt, men min mor havde et udgangspunkt der hed, at jeg skulle forstå, hvordan verden hang sammen. Og den kunne dælme være strid indimellem, så det nyttede ikke noget, at pakke mig ind i vat. Til gengæld kunne jeg gå med træsko ind i verdens udfordringer og kunne blandt andet redegøre for nationalbankens udlånsrente som 6-årig. Det var ikke en kvalitet, pædagogerne synes var speciel fed.

Det der med, at jeg ikke var et curlingbarn, har ændret sig nu. Nu fejer hun lystigt alle mine problemer væk og jeg har aldrig været mere taknemmelig hele mit liv. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan børnefamilier får alting til at hænge sammen. Jeg synes i hvert fald, at jeg farer rundt med hjertet i halsen, for at børnene ikke altid skal være de første der kommer og de sidste, der bliver hentet.

I går skulle jeg hente en sofa. Den befandt sig i indre by og kunne ikke være i min bil. Det endte med at begge mine forældre transporterede dem selv ind til byen inklusiv en trailer, hentede mig og derefter mine børn, hvorefter vi hentede sofaen og fik den transporteret hjem. Og samlet. Og min mor lavede mad og hjalp mig med at lægge børn i seng. Lige der indså jeg, at jeg er blevet en curling-voksen.  Min mor fejer i den grad både vasketøj og problemer væk fra mine fødder. Når børn skal hentes, passes, køres og plejes stiller hun op. Uden brok.

Det er nærmest dagligt, at jeg sender taknemmelige tanker til børnenes bedsteforældre og jeg værdsætter i den grad, at de har lyst til at bruge tiden med børnene.

Så hej. Jeg hedder Stine. Fuck. Det er lige gået op for mig, at jeg ikke er 33 år, som det står i overskriften. Jeg er 34 år. Og jeg er en vaskeægte curling-voksen.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den internationale regel om børnetøj