Børn gør svære dage vidunderlige

Den internationale regel om børnetøj

Da jeg var teenager havde jeg rigtig mange jobs. Ind imellem blev det til 3-4 jobs af gangen, hvor jeg har lavet alt fra at servere burgere over disken på Mcdonalds til at vaske biler i en vaskehal.

I et par år havde jeg et job som promoter. Det var inden, der fandtes Instagram, så den gang måtte man reelt sende mennesker ud i butikkerne og vise varer frem. Det var også inden, der fandtes smartphones. Det var i den grad en anden tid. Konceptet findes stadig. Det lyder fancy at være promoter, men det er dem, der står og deler spegepølse ud i supermarkedet.

En dag stod jeg i Frederiksberg centeret og delte vaskepulver ud. Man skulle tro, at det var et festligt job og at folk blev glade for, at få gratis vaskepulver. Folk var dog ikke altid glade. Ind imellem kunne de sagtens finde på at skælde ud over, at man skulle stå der og dele gratis ting ud. Hvad man ikke bilder sig ind.

Mens jeg står der og netop lige er blevet skældt ud af en ældre herrer, kommer der en mand forbi med en baby. Børnefamilier er glade for gratis ting. Især vaskepulver. Det bruger man rigtig meget. Børn er nemlig nogle små svin.

Faderen fik en masse vaskepulver og alt imens jeg stod og langede Ariel op i hans indkøbsvogn, fortæller jeg ham, at det godt nok er en sød lille pigebaby, han har siddende der i vognen. Den lille baby havde en hvid dragt på og lyserøde sko, så det kunne naturligvis ikke være andet end en pige. Men det var det ikke. Det var ikke en pige. Og faderen bliv oprigtig presset over, at jeg troede, at hans lille søn var en pige, så han nærmest skreg mig ind i ansigtet, hvorfor jeg dog troede det. Jeg pegede forsigtigt på den lille fyrs sko og fik fremstammet, at den lille fætter jo havde lyserøde sko på. Faderen reagerede ved at nærmest flå skoene af barnet. Ingen skulle tro, at hans førstefødte var en pige.

Jeg tænkte på den sitation, da jeg i morges satte min søn op i ladcyklen. Det er sket for sikkert nok 15 år siden, men det står af en eller anden årsag stadig meget skarpt i min hukommelse. Grunden til at jeg tænkte på det var, at min søn var klædt i lyserødt fra top til tå. Han er glad for lyserødt og da jeg er for nærig til at købe nyt tøj til ham, når han kan arve fra sin storesøster, passer det mig rigtig fint. På et tidspunkt skal han nok sige nej tak til lyserødt og kun ville have spiderman-dragter på. Eller også hopper han i den anden båd og vil kun gå i paillet-kjoler. Uanset hvad er det helt ok. Han skal gøre, hvad han føler for. Så længe det er inden for lovens rammer

Men det fik mig til at overveje, at jeg faktisk bryder en alvorlig og anerkendt regel: Reglen om babytøj.

Reglen om, at små babypiger skal have lyserødt på og små babydrenge skal have blåt på. Og hvis man ikke følger det, kan ingen være med mere. Så går vi alle sammen bare og tror, at tilfældige babyer, er et helt andet køn, end de reelt er. Og det kan vi ikke have! Det ville være forfærdeligt.

For nylig var der en der sagde til mig, at jeg skulle overveje, om jeg krænkede min søn ved at give ham lyserødt tøj på. What the actual fuck? Det er tøj. Der er ikke tale om, at jeg låser ham inde i en kælder. Jeg giver ham reelt tøj på for at varetage et basalt behov om at holde ham varm.

Det handler ikke om, at jeg indoktrinerer ham til at blive dragqueen. Han er et lillebitte menneske, der er helt ligeglad med, hvordan verden mener, at han skal se ud. Det mener jeg klart er noget, der skal fremelskes.

Tænk et dejligt liv, vi alle kunne leve, hvis vi var fuldstændig ligeglade med, hvad andre mente om vores udseende og hvordan alle andre forventer, at vi bør opføre os.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn gør svære dage vidunderlige