Om at sætte åndssvage mål for sig selv

Børn gør svære dage vidunderlige

 

Det er sjovt, det der med børn.

De kan få én så langt ud, at man næsten ikke kan genkende sig selv. De kan trykke på knapper man end ikke vidste, at man havde. De kan få temperament frem hos personer, der aldrig har hævet stemmet i deres liv.

Det er i den grad hårdt at få børn. Det er vist det denne blog allermest, bærer præg af. Mangel på søvn, mangel på overskud, for få timer i døgnet.

Men hver dag mærker jeg det alligevel. En dyb borende følelse i brystet. Ikke borende på en dårlig måde. Det føles lidt som et sugerør, der bliver stukket ind i ens hjerte og puster det op med kærlighed. Jeg mærker det ikke hverdag hele tiden. Men jeg mærker det hver dag. Nogle dage er det få sekunder. Andre dage holder hjertet ikke op med at boble.

Det boblende hjerte kommer især, hvor dagen er grå. Særligt på mandage.

I dag har været en rigtig grå mandag. En mandag der startede med regnvejr. Når det er regnvejr ændrer byen karakter. København får brug for en lykkepille. De mennesker der er på vej mod daglige gøremål dukker nakken 2 hak ned. Der er ingen øjenkontakt. Der er ingen smil. Der er højst råben, fordi nogen på deres vej ikke passer ind i deres humør denne morgen.

Der var mange, der råbte af mig denne mandag morgen. Især andre trafikanter. Det kan være svært at transportere 3 små børn igennem byen en mandag morgen i regnvejr, hvor byen har brug for en lykkepille. End ikke små børn med store brune øjne, der smiler og siger hej til folk de passerer, kan få ændret den dukkede nakke til et smil.

Det kan man godt blive lidt trist over. Sådan er København i regnvejr bare.

Men når man så kommer hjem og føler sig helt drænet af overskud. Når man føler, at de dukkede nakker har suget al energi ud af ens krop. Da mærker man taknemmeligheden helt nede i tæerne. Taknemmeligheden for at man har små store brune øjne, der kigger op på en og siger hej. Og smiler. Smiler med hjertet.

Det gode ved børn er, at de grå dage blå. De fleste situationer kan håndteres, når man kan sende en tanke hjem til dem man elsker. De hårdeste situationer bliver ligegyldige, fordi man har sugerøret til ens boblende hjerte derhjemme. Fordi man kan smække døren bag sig til København og regnvejr og mennesker, der råber. Så kan det godt være, at børnene også råber. Men det gør ikke så meget. Uanset hvad får de hjertet til at boble.

 

 

 

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at sætte åndssvage mål for sig selv