Det her får jeg lange bryster af

Om en sten i lommen og om parforhold

Jeg er så vant til larm i mit hoved langt det mest af mine vågne timer, at jeg næsten ikke kan fungere uden. Jeg tror ikke, at jeg kan fungere i stilhed længere. Jeg er bange for, at min hoved eksploderer, hvis det bliver udsat for stilhed. Måske indser jeg, at jeg har mistet forstanden, hvis jeg endelig får samlet 2 selvstændige tanker.

Dette betyder, at jeg forsøger at holde mig fra det og fylder mit hoved med lydbøger, når der ellers er en mulighed for ro.

I dag fandt jeg en lydbøg, der handler om parforhold. Man kan vel kalde det en bog om do’s and dont’s. Altså hvordan man passer på det og hvordan man ikke passer på det. De fleste af os kunne nok gøre noget mere for at passe lidt mere på vores parforhold.

Især når man har børn, har man tendens til at falde om i sofaen, når børnene er lagt. Det er ikke super mærkeligt, at folk bliver skilt. Man tonser rundt fra kl. 6 om morgenen, prøver at få penge på kontoen og mad på bordet, hvorefter man skal stimulere ens børn, så de bliver hele mennesker for til sidst at falde om i en form form for koma, indtil det hele starter forfra dagen efter.

Oven i det har man måske ikke sovet ordentligt og er træt af, at man igen i dag ikke har nået, de ting man havde planlagt. Og det kan meget belejligt udtrykke sig i form af irritation overfor det menneske, der nu engang også er til stede i lokalet.

Lydbogen i dag stillede flere hypotetiske spørgsmål, som om man eksempelvis er en god ven overfor sin partner. Om man fx rummer det, når ens partner viser én den samme åndssvage Youtube-video for 8. gang om en mand, der kører på skateboard ned af en bygning. Eller om man snarere siger ting som “Jeg orker ikke, at se de latterlige videoer længere. Hvis du viser mig én til, tager jeg din telefon og smadrer den med en lægtehammer”

Forfatterens budskab var – surprice – at den slags ting ikke var specielt fordrende for et parforhold. At man skulle lade være med at være så nederen og spørge sig selv, hvordan man kunne være en bedre kæreste. Sådan lidt “Don’t ask what your country can do for you, but ask what you can do for your country” Og det har vedkommende jo sådan set ret i. Man skal starte et sted og måske gribe i egen barm ind imellem.

Han havde så et fint, praktisk råd, som jeg egentlig synes var virkelig fint: Læg hver dag 3 sten i lommen (Hvis du har lommer. Ellers er det en dårlig øvelse) Opgaven går på, at man nu skal sige noget pænt eller gøre 3 pæne ting for sin kæreste. Hver gang flytter man en sten over i den anden lomme.

Nu tænker jeg, at det bliver noget gris at gå rundt med sten i lommen, men tanken er god og skal klart implementeres. 3 pæne ting kan man sagtens gøre for hinanden om dagen. Også selvom man falder om i sofaen efter godstoget af børn har hamret over én hele dagen.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det her får jeg lange bryster af