Konkurrencen man altid føler, man taber med et barn

Mandag på en tirsdag

Jeg hader at have travlt. Og jeg hader at komme for sent ud af døren. Sjovt nok sker det hele tiden. Det er nok mere reglen end undtagelsen, at jeg kommer ud af døren, når jeg skal.

I går var ikke anderledes, selvom jeg havde lagt mig i selen for at komme afsted i god tid. Men børn og kaos ville det anderledes.

Jeg skulle i går på kursus i en anden del af byen. Jeg havde fundet cyklen frem, da jeg stadig forsøger at redde verden. Det gik egentlig også fint nok, indtil jeg gjorde det, man aldrig nogensinde skal gøre, medmindre man måske har en fungere stedsans og ikke ligesom jeg knap nok kan kende forskel på højre og venstre: Jeg forsøgte at skyde genvej. Og ikke bare et hvilket som helst sted, men ind over Amager Fælled. Og Amager Fælled er rigtig, rigtig stor.

Meget hurtigt indså jeg, at min genvej var en omvej og jeg blev ikke mindre desperat, da jeg endte i et helt nyt kvarter, der er igang med at blive bygget op fra bunden. Jeg stod derfor pludselig midt i damptromlere, gravkøer og afspærrede vejen og tiden arbejdede intenst imod mig.

Da jeg havde passeret den samme håndværker 3 gange og kun blev mere og mere desperat besluttede jeg at spørge om vej. Manden så desperationen i mine øjne og fik mig sendt videre.

“Jeg kan sagtens nå det”, tænkte jeg mens jeg desperat hamrede i pedalerne, dog skulle det betyde, at pedalen blev trådt så hårdt til bunds, at kæden ikke ville være med længere og hoppede af. I det sekund kunne jeg sagtens begynde at græde, men det havde nok ikke fået kæden tilbage på.

Efter være blevet smurt ind i olie fra top til tå fik jeg kæden på igen. Videre. “Jeg skal nok nå det. Jeg SKAL nå det”

Mod alle odds fik jeg parkeret cyklen foran det hotel, hvor kurset skulle foregå. Dette var dog ikke slutningen på mine frustrationer.

Indsmurt i olie løb jeg ind på hotellet, hvor kurset blev holdt, for at finde de rigtige lokaler. En flink receptionist sendte mig på rette vej, men rette vej er ofte ikke godt nok, når man har stedsans som en handicappet abe. “Du skal bare ned for enden af gangen”, råbte han efter mig.

Jeg nærmest løb ned forenden af gangen. Der var ingen kursuslokaler. Til gengæld var der en dør. Den dør gik jeg ind af. Hvorefter den smækkede bag mig. Jeg traskede videre, men indså hurtigt, at jeg slet ikke var det sted, jeg skulle være, hvorfor jeg vendte om. Da jeg kommer tilbage til den dør, jeg netop er trådt ind af, er jeg klar til at smadre hovedet direkte ind i væggen: Døren er låst bag mig og jeg er nu låst inde, et ukendt sted på et et ukendt hotel.

Jeg var her klar til af fælle en lille tåre, da jeg desperat løb rundt for at finde en vej ud. Et kort øjeblik var jeg sikker på, at mit liv skulle slutte lige dér på et tilfældigt Scandic-hotel. Min skæbne ville mig det dog således, at jeg fandt en sød rengøringsdame, som nærmest tog mig i hånden i mine olie-indsmurte hænder og førte mig hen, hvor jeg skulle være. Helt hen.

I dag tager jeg afsted i bedre tid.

 

2 kommentarer

  • Marianne

    Oh Yes. Meget genkendeligt! Man kan aldrig vide hvem der lige smider en granat ind i morgenrutinen – her var det 20 minutters tuderi og kast med legetøj fordi den ene 4-årige ikke måtte få pølsehorn (som vi ikke har) til morgenmad. Oh shoot me.
    Efterhånden er morgerne mindre kaotiske – og det gamle trick med at stille alt frem kender i sikkert. Det hjælper virkelig her. Dække morgenmadsbord, hælde havregryn i gryde til gråden, lægge tøj frem til brormand (ikke søster – så flejner hun), og den slags… ikke at det altid hjælper 😂🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, nej. Det kan seriøst være hvad som helst. Jeg glæder mig også til, at de bliver store nok til at hælde morgenmad op til hinanden. Så kan det være, at de ikke bliver så vrede over, at man har valgt en forkert farve skål 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrencen man altid føler, man taber med et barn