En historie om en million bananfluer

De værste opkald er dem fra vuggeren.

Der er ikke noget, der kan få det til at løbe koldt ned af ryggen, som når ens telefon ringer og man ser, at der står “Børnehave” eller “Vuggestue” på displayet.

Ens hjerte begynder at hamre med ekstra slag og man kan et kort øjeblik inden man trykker på det grønne ikon på telefonen fornemme, hvordan hårene rejser sig på armene. Det er bare aldrig noget godt, når vuggestuen ringer.

Det sker heldigvis meget sjældent. Ud over perioder med epidemier af øjenbetændelse og hvad der ellers kan florere, når alle børn er samlet. Når man har 3 børn i samme institution kan man sagtens forvente, at den slags sygdomme går på omgang og der kan man næsten forvente et opkald på et eller andet tidspunkt, selvom man har afleveret et raskt barn et par timer forinden.

Men når de ringer fra vuggestuen, kan det betyde en ud af 2 ting. Og intet af det er positivt:

  1.  En eller flere børn er blevet syge
  2. En eller flere børn er kommet til skade

I vores institution er de så søde, at de som udgangspunkt ringer til min mand. Måske fordi, at han er bedre til at tage sin telefon end jeg er. Måske fordi jeg bare har glemt, at give dem mit nummer. Måske fordi de ved, at mødre har tendens til at få mavesår, så snart de ser, at det er dem, der har ringet. Eller også er det bare helt tilfældigt.

Jeg sætter i hvert fald pris på det. Især efter flere omgange af feberkramper og ture med ambulancer.

Min mand ringede i dag. Han havde talt med vuggestuen. Samtalen forløb som følger:

Mig: “Hej”

Ham: “Hej. Vuggestuen har ringet”

Mig: “Åh nej. Hvad da?”

Ham: “Villum er faldet”

Mig: Okay..? Og hvad mere?

Ham: Ja, han har slået sig.

Mig: Altså hvordan?

Ham: Han har slået sit hoved.

Mig. Altså er han okay?

Ham: Ja, de tænker bare, at det er en god ide, at vi henter ham, da vi så kan holde lidt øje med ham.

Den sidste oplysning ville jeg gerne have haft som den første. Så jeg lige kunne få blodtrykket lidt ned og trods alt tage jakke på inden jeg kaster mig ud fra 1. sal for at komme hurtigere af sted til mit barn, jeg frygter det værste for.

Og så er det så her, at jeg tænker, at vi kan lave en international regel, der skal gælde for følgende:

  1. Fædre, og mødre for den sags skyld, der ringer efter de har talt med pædagoger i diverse institutioner
  2. Pædagoger, der ringer fra diverse institutioner
  3. Måske også læger, politimænd og andre myndighedspersoner, hvor man lige når at få et mindre angstanfald, når de ringer. Ikke at de gør det særlig ofte. Det skal ikke lyde som om, at jeg har politiet hængende i røret hvert andet øjeblik.

Reglen skal gå på følgende:

Så snart man ringer til folk og man har præsenteret sig selv, skal man skynde sig at råbe ind i telefonen: “ALT ER GODT. INGEN ER KOMMET PÅ HOSPITALET. DU KAN GODT FÅR HJERTET UD AF HALSEN.  Og så kan de efterfølgende fortælle, at lille Virgil har fået skoldkopper, øjenbetændelse og hvad institutionsbørn ellers går og samler på.

Virker det ikke fair?

Min lille mandse havde det heldigvis fint. Han havde taget turen ned af et par trin, da han havde for travlt med at komme ud på legepladsen og havde fået en bule i panden på størrelse med en flødebolle. Han havde det dog fint, da vi kom hjem og var sit eget larmende jeg, der nød lidt tid som enebarn.

 

 

 

6 kommentarer

  • Carina // www.kraftedeme.dk

    AMEN!
    I ‘min’ vuggestue er de heldigvis gode til at sige ‘hej, det er xx fra vuggestuen. Det er ikke noget alvorligt, men …’
    Dog frygter jeg lidt den dag, de glemmer at starte med den sætning, hahaha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hahaha, ja så ryger hjertet, da først op i halsen, men godt at de er opmærksomme på det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Den regel vil jeg gerne stemme for. Blev en nat ringet op siger halvvågen navn, manden i den anden ende af røret spørger om jeg hedder noget helt andet. Svarer nej. Han siger så det er fra Københavns politi om jeg har en datter der hedder XXXX, jeg svarer nej og han lægger røret på. Prøv at spørge om jeg kunne falde i søvn igen… for jeg har en datter, som godt nok hedder YYYY og vi bor i Jylland langt væk fra Kbh, men min datter var til gymfest..😱😱

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hvor skræmmende! Jeg kan slet ikke overskue at mine børn en dag skal lukkes i verdenen helt alene om natten. Og sært at betjenten ikke lige har styr på, hvem han ringer til!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Åh nej!
    #firsttimemum #andenugeivugger😬

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En historie om en million bananfluer