Da Kaya havde refluks(sygdom)

At blive mor er noget med altid at have dårlig samvittighed

 

Det startede med et par løbesko

Om 9 dage skal jeg løbe halvmaraton.

21 kilometer er langt, når man ikke ligefrem er i topform og bedre kan li’ at ligge på sofaen og spise Toffifee end at bevæge mig, når børnene først sover. Dette skyldes primært, at dagene med børn starter meget tidligt og slutter meget sent. Det føles i hvert fald sådan, når 3 børn enten skriger, hopper rundt ovenpå én eller forsøger at spille bowling med ens Kähler-vase. Hvis man da ejer sådan én. Vi har opgivet alle nips-genstande, efter tvillingerne blev en del af vores liv.

For at gøre en lang historie kort har jeg brug for et par nye sko til næste søndags arrangement. “Og hva’ så?” tænker du så. Gå da bare ud og køb de sko.

Desværre er det ikke så nemt.

Hele ugen har det været et projekt. Jeg har forsøgt at komme afsted flere gange, men det lykkedes bare ikke. Mest nok på grund af min egen dårlige samvittighed. For hvis jeg prioriterer, at tage ud og købe de åndssvage sko, så ser jeg slet ikke børnene i deres vågne tid, da de går i banjo, hvis de skal holdes vågne til meget mere end kl. 18.00. Og jeg er i den grad presset over de manglende løbesko, da de jo skal nå at løbes til og alt muligt. De skulle have været købt for længe, længe siden

Men det er sådan det er

Siden jeg blev mor.. eller i hvert fald siden jeg blev mor til 3.. har jeg følt en konstant utilstrækkelighed. Jeg har indset, at kun 2 ud af følgende 3 ting kan spille på én gang:

 

Lad mig give et eksempel:

De uger hvor jeg selv når i bad hver dag, har pænt tøj på på arbejde og samtidig formår at få alle 3 børn bespist hver dag, kan du være stensikker på, at vores hjem ligner et bombekrater medmindre min bedre halvdel, står for den del (og det gør han ofte). Jeg har simpelthen ikke overskud til at få det til at fremstå bare nogenlunde pænt også, når jeg også både skal jonglere med min egen sindstilstand og vores yngel.

Da børnene altid skal prioriteres (mest fordi de stadig hverken fatter selv at tage tøj på eller at få transporteret sig selv i institution), er det enten mig eller vores hjem det går ud over. Det kan ikke være anderledes.

Evig dårlig samvittighed

På samme måde som der altid skal være én ting i mit liv, der ikke kan vedligeholdes, er der også altid minimum én ting, jeg skal have dårlig samvittighed over.

Hvis jeg er på arbejde, har jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke er sammen med mine børn. Hvis jeg er sammen med mine børn, kan jeg have dårlig samvittighed over, at jeg ikke arbejder (nok). Hvis jeg fx bruger aftenen med min mand, får jeg dårlig samvittighed over ikke at træne. Hvis jeg træner, får jeg dårlig samvittighed over at jeg ikke er sammen med min mand.

Det er i sandhed for åndssvagt.

Nu vil jeg købe de løbesko på nettet og forsøge at lade være med at have dårlig samvittighed i et kvarters tid.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da Kaya havde refluks(sygdom)