Har I talt om opdragelse?

At gøre hverdagen til et eventyr

Da vi var unge og knap så trætte og levede et bekymringsfrit liv uden børn og fast ejendom, aftalte Jesper og jeg at vi skulle gøre hverdagen til et eventyr.

Det meste af ens liv består af hverdag: madpakker, tandbørstning, arbejde, fjernsyn og drift. Det er nok ikke det, man kommer til at huske, når man som 85-årig ser tilbage på et langt liv og overvejer, om man har levet det liv, man ønskede. Så af den årsag skulle der ske noget i hverdagen, der fik hver dag til at afvige fra dagen forinden. Hver dag skulle laves til et mini-eventyr.

Dobbelt income no kids

Vi var ikke kærester særlig længe, inden vi fik børn. Men på daværende tidspunkt var vi ret gode til at få indført lidt glimmer i hverdagen:

Vi tog på spontane skiferier,  roadtrips i USA, løb og cyklede rundt i skove og svømmede i havet.

Så kom der et barn

Og det lykkedes os faktisk at holde fast i de daglige eventyr. Vi gik lange ture med Ellie på ryggen. Da hun var 3 måneder, tog vi på adventure-uge i en norsk nationalpark og da hun var 11 måneder tog vi til Østrig, hvor vi vandrede i bjergene med hende på ryggen og overnattede på toppen af et bjerg.

Af samme årsag besluttede vi, at flytte til Grønland. Netop for at gøre livet til et eventyr.

Så kom tvillingerne 

De meldte deres ankomst midt i eventyret i Grønland og det betød, at stikken måtte trækkes og vi måtte begive os hjemover.

Siden da er de daglige eventyr sat på standby.

De meste handler om drift. Vi hamrer afsted fra kl. 6 med havregrød, tandbørstning, arbejde og institutioner. For at nå hjem og lave mad inden de dejser om senest 18.30.

Vi har lidt givet fortabt på de daglige eventyr. Vandreture i Østrig er byttet ud med all invlusive på Mallorca og campingture i Nordjylland. Og bevares, det kan vel også være en form for eventyr.

Det er dog lykkedes os, at tage tvillingerne med på to vandreture af 75 km til Fjällräven Classic. Men det er nok også det eneste, vi kan bryste os af.

Hvad kan vi gøre herfra? 

Jeg har accepteret tingenes tilstand. Hver ting til sin tid og med 3 så små børn må det handle om drift i en periode.

Men næste år kan vi begynde igen.

Jeg ville gerne lære børnene glæden ved at sove ude og sove flere nætter ude i sommermånederne. Jeg vil gerne hive dem med ned til de lokale sheltere og spise aftensmad over bål. Jeg vil gerne vandre med dem på Færørerne og i Alperne og tage dem på langrendsture i Norge.

Det bliver dog ikke lige nu. Indtil da må eventyret være ture i Netto.

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har I talt om opdragelse?