Tips til at overleve dage alene med dine børn

Er det dig, der er blogger? Æeehm.. Nej nej. Jeg skriver bare ting på en hjemmeside.

Ind imellem møder jeg folk, der læser med på siden her.

Det er jeg overordentlig glad for. Grunden til at jeg skriver noget, er jo reelt fordi, at jeg gerne vil have andre mennesker læser, hvad jeg skriver. Ellers havde jeg jo bare skrevet det i en dagbog eller i meget lange SMS-beskeder til min mand. Men det er ikke altid, at vi deler samme begejstring over mine historier og så er det jo fint, at man har et virtuelt univers, hvor man kan kaste lidt op med ord.

Jeg bliver altid meget stolt, men også noget lidt flov, når folk fortæller, at de læser med herinde. Det er jo egentlig ret åndssvagt for bag sådan en blog, er der mulighed for at trække statistik på, hvor mange der læser med. Og jeg kan jo reelt godt se, at det ikke kun er min mor (hej mor), der kommer forbi domænet. I hvert fald skal hun i så fald have meget travlt. Jeg bliver mest flov, fordi sådan noget bloggeri måske klinger lidt useriøst i nogens øre og jeg er lidt bange for, at folk har en ond skjult bagtanke og de står og peger på mig og råber “SE, DER ER HENDE, DER SKRIVER PÅ EN BLOG”, mens de griner lidt og spørger om jeg så har en oppustelig flamingo.

Jeg betragter ikke mig selv som blogger. Ikke at der er noget galt med bloggere. Jeg har stor, stor respekt for de kvinder (og mænd), der har gjort det til en levevej. Det er et benhårdt marked og det kræver sit at gøre det til en forretning. Så ikke et ondt ord om dem.

Jeg har det bare lidt svært ved betegnelsen, da jeg altid føler mig lidt som en 16-årig pige, der har skrevet noget om hjerte, der rimer på smerte, når jeg skriver om nye indlæg på fx Facebook, hvor du desuden kan følge med her (Jeg lover ikke at skrive noget om hjerte, der rimer på smerte) Så jeg overvejede at finde på en anden betegnelse. Jeg har overvejet betegnelsen “Hjemmeside-skribent”, men det lyder lidt som noget fra Familiejournalen.

Nu har jeg haft domænet her siden start juni og jeg er blevet jævnt glad for mediet. Jeg kan godt li’, at jeg får delt noget af alt kaosset fra vores lille hustand, så andre kan føle, at der ikke er noget galt med dem, fordi de har lyst til at låse sig selv ude på badeværelset eller ikke magter, at give deres børn andet end ristede løg til aftensmad. Eller i hvert fald er der så noget galt med os sammen.

Jeg har derfor besluttet, at jeg kan leve med betegnelsen blogger. Selvom nogen måske synes, at jeg lige så godt kunne skrive noget om hjerte, der rimer på smerte. Men jeg kan godt li’ universet og jeg kan i særdeleshed godt li’ jer!

4 kommentarer

  • Karina Simonsen

    Jeg er ret pjattet med dine skriverier! Så bliv endelig ved, uanset hvad du kalder dig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha! Jeg morer mig henrivende over betegnelsen ‘hjemmesideskribent’ – ganske rigtigt som revet ud af FamilieJournalen 😀 Nej, tillykke med titlen ‘blogger’. Du gør det så godt og jeg nyder at læse med. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til at overleve dage alene med dine børn