Gå nu i seng, menneske.

Et barn i en Metro – Da Kaya gik viralt.

 

 

 

Jeg har haft en festlig uge.

Alt sammen pga min yngste datters tur i den københavnske metro i onsdags.

Hvis du ikke aner, hvad jeg taler om, får du lige forhistorien: Min kære mand er rejst til det store udland i en uges tid, hvorfor jeg balancerer børn, arbejde og alt det praktiske. I onsdags havde jeg et møde ude i byen, der gjorde logistikken omkring aflevering af børn til et rent helvede. Derfor var min mor, så sød at træde til og aflevere børnene i institution.

Hvordan det gik, kan du læse i BTs artikel fra i går, men summasummarum er, at der blev uddelt en bøde, fordi min mor havde 3 børn med på sit rejsekort i metroen. Man må kun have 2 med åbenbart. Fred være med det. Hun skulle have sat sig ordentlig ind i reglerne.

Problematikken er så, at det ikke var min mor, der fik bøden, men Kaya. Det virker lidt åndet, henset til at ungen kun er 1 år. Jeg besluttede derfor, både for at lave en ironisk vinkel på hele situationen, men også for at belyse, hvor hjernedødt det hele var, at lægge en video op på Metros facebookside. Videoen kan du se øverst i artiklen fra BT.

Herfra tog det fart

Jeg havde det selv sjovt over den video og hele situationen. Det var der andre, der også havde, så hurtigt begyndte videoen at blive delt. Sådan er det med sociale medier. Du aner ikke, hvor det du skriver ryger hen og hvem, der får adgang til det. Man skal altid overveje, at det kan ende ude hos mange 1000 mennesker.

I går eftermiddags tikkede der så en besked ind fra en sød journalist, der også mente, at hele situationen var langt fra vinduet. Ikke det faktum, at der var udstedt en bøde, men det faktum, at bøden var gået til et 1-årigt barn og det på hjemmesiden fremgik som om, at man skulle indhente fuldmagt for at klage på hendes vegne.

Journalisten spurgte mig, om hun måtte lave en historie på det.

Jeg var noget tilbageholdende. Mest fordi, at jeg havde det lidt træls med at hænge den pågældende kontrollør ud. Jeg tænkte dog, at hun jo nok bare havde fulgt Metros retningslinjer og på trods af en uheldig håndering af børnene, kunne hun jo have haft en træls dag på jobbet. Det har man nok ofte, når man skal magte så mange mennesker i et metro-tog hver dag.

Alligevel talte jeg med journalisten om det, da det jo måske kunne give anledning til en lille snak om håndteringen af denne type sager blandt Metro-selskabets kontrollører og om det både etisk og juridisk er ok at give så små børn en bøde. Og man måske skal forsøge at håndtere situationen lidt mere pædagogisk, når man så endelig udskriver de bøder.

Artiklen er gået viralt

Det der er sket efterfølgende er, at BTs artikel er gået viralt. Pt er den delt over 100 gange og den er kommenteret mere end 500 gange. De fleste mener, at Metro er lidt nogle fjollegøjere, fordi de udskriver bøder til børn, men nogen mener også, at vi bare skal rette ind og betale for bøden.

Og hvorfor gør jeg så ikke det?

Dem der har kritiseret mig og mormor, har skrevet, at vi har begået en fejl ved at overtræde Metros retningslinjer og derfor bare skal betale. I relation til den del, er jeg helt enig. Man er selv ansvarlig for at have styr på sin billet, når man tager de offentlige transportmidler. Hvis man ikke har det, skal man betale en bøde. Sådan er det og så må man betale ved kasse 1, selvom det er sure penge.

Problematikken i denne sag er ikke selve bøden, men det faktum, at den er gået til Kaya, der ingen jordisk måde har kunne påvirke beslutningen om køb af billetter i hverken den ene eller den anden retning. Nu bliver hun så registreret for at have overtrådt bestemmelserne om gyldig rejsehjemmel og hvis hun ikke betaler ryger hun til SKATs inddrivelsescenter, hvor hun fremgår som en borger med gæld til staten. Det virker ikke retmæssigt i denne situation, når alle er helt enige om, at hun er uden skyld, fordi hun hverken kan betjene en billetautomat eller er stor nok til at nå den.

Børn på under ca. 4 år, kan fx. heller ikke pålægges erstatningskrav, fordi alle godt ved, at børn der er så små, jo ikke kan gøre for, hvad de foretager sig og denne situation undlader. Ganske enkelt pga manglende udvikling.

Og det er naturligvis min opgave at beskytte hende. Både i relation til andre mennesker, men også når Metro vil placere hende i et register, hvor hun ikke hører til.

Det mener jeg nu egentlig er min pligt som forælder og så handler det pludselig ikke om 375 kr., men om meget mere end det.

 

 

2 kommentarer

  • Lis Y

    Hi, hi så ruller juristmor sig ud. Godt du tager kampen, for det virker, som du rigtig nok skriver, “ikke retmæssigt” 🙂 Husk at give os resultatet af kampen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea

    Jeg havde ikke betalt. Så må hun jo ryge til inkasso.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gå nu i seng, menneske.