En form for jubilæum - 5 år siden, at jeg løb ironman.

At smadre en væg med en hammer. Uden det var med vilje.

For nylig gik strømmen i vores hus.

Min mand og jeg lavede det man gør, når man er gift: Vi sad i hvert vores hjørne af sofaen og stirrede ind i vores telefoner, da der pludselig blev mørkt og strømmen røg på fjernsynet, hvor der kørte noget fra Netflix ingen af os så, fordi Lottes opslag om hendes kaniner på Facebook var vigtigere.

Min mand fik skiftet sikringen og der kom strøm i hytten igen, så der er sådan set ikke meget drama i den historie.

Men det fik mig til at overveje mine egne evner. Nu skal jeg nødig sætte mit lys under en skæppe, som min mor ville have sagt det, men sandheden er, at jeg ikke kan finde ud af noget som helst. Jeg kan ikke engang finde ud af at skifte en sikring. Jeg har i hvert fald aldrig prøvet det.

Så det fik mig til at overveje, hvordan situationen havde været, hvis man mand ikke havde været hjemme. Jeg skulle nok have fundet en løsning. Jeg havde højst sandsynligt spurgt internettet til råds og der skulle nok være en debattråd på Hestenettet, der kunne fortælle mig, hvad jeg skulle gøre. Men jeg bryder mig egentlig ikke om, at jeg ikke er den “Independent woman”, som jeg var sikker på, at jeg skulle være, da jeg som 17-årig hørte Destinys Child og følte mig enormt selvstændig, selvom jeg ikke vaskede mit eget tøj. Det gør jeg sådan set stadig ikke.. Du kan godt fornemme en uheldig udvikling ik’?

Jeg gad virkelig godt at være den slags kvinde, der kunne finde ud af at bruge et slagbor. Hvad end et slagbor skal bruges til. Jeg gad godt, at jeg kunne samle mine egne IKEA-skabe og kunne hælde olie på bilen, uden at stå og træde mig over tæerne, fordi jeg ikke tør spørge tank-passeren, hvor det i virkeligheden er, at den slags skal tilføres. Og jo. Jeg lærte det, da jeg tog kørekort, men det er 15 år siden.

Så i fredags besluttede jeg, at jeg skulle lære det. Jeg besluttede med det samme at bevise overfor mig selv, at jeg ville eksekvere på det, så jeg kørte direkte i Søstrene Grene og købte 2 borde, der skulle samles. De to borde sammen med en stol, fik jeg slæbt hele vejen igennem Fields. Jeg havde naturligvis glemt, hvor jeg havde parkeret bilen (det er en tradition, når jeg går i Fields), så til sidst var jeg helt blå og svedende af anstrengelse. Både over de tunge borde, men også fordi, at jeg ikke kunne finde den åndssvage bil, der ellers er så stor, at den kan rumme en mindre børnehær.

Jeg fik det transporteret hjem og besluttede, at det nu skulle samles, selvom Jesper ikke var hjemme. Heldigvis fik jeg hjælp fra min 4-årige datter og hun kunne blandt andet vise mig, at grunden til, at jeg ikke kunne finde ud af at skrue den første skrue fast, var fordi at skruemaskinen var indstilles til, at skrue skruerne ud af væggen. Hun skal nok blive til noget stort en dag.

Hun var noget skeptisk over hele forløbet. Hun er tilsyneladende ikke vant til at se sin mor håndtere den type situationer. Hver gang noget ikke ville, som jeg ville eller når bordet var ved at falde sammen, sagde hun “Tror du ikke, at det er bedst, at vi ringer til far?”, hvorefter jeg måtte fortælle hende, at vi nu var selvstændige kvinder, der altså ikke har brug for far, når det kommer til at ordne ting.

Og det lykkedes dælme. Jeg fik samlet både og sat et billede op, uden at jeg hverken smadrede væg eller hammer. Bordet krævede så kun 5 skruer og Ellie kunne nok have gjort det alene. Men det er ikke vigtigt!

FØR

EFTER

Jeg blev så begejstret over mine nye egenskaber og besluttede, at det var nu, at jeg skulle lære at betjene et slagbor. Jeg Googlede derfor lystigt løs efter “Gør det selv, kvinde”-kurser. Og de eksisterer jo. Blandt andet faldt jeg over dette, som der desværre netop lige er blevet afviklet i denne weekend. Men mon ikke, der kommer flere.

Er der nogen, der har deltaget på den type kurser? 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En form for jubilæum - 5 år siden, at jeg løb ironman.