Jeg er blevet forsøgt bedraget! (Og gode råd til at undgå det)

Sådan får du (ikke) dit barn med hjem fra institution

Jeg har tidligere belyst, at der sker noget knap så magisk, når et barn er mellem 1 og 3 år. Fx dette indlæg om sindssyge ting børn på 1 år laver. 

Men langt de fleste børn får en nedsmeltning omkring den alder og langt de fleste forældre har haft et barn, der har ligget på fortovet og skreget, fordi man har kommet til at skrælle en banan på den helt forkerte måde. Eller fordi, det ikke har regnet og der ingen vandpytter er den dag.

Det er helt naturligt. Det er en del af barnets udvikling. Det skal man huske, når man begynder at rive ens eget hår ud af hovedbunden i frustration over, at ingenting er nemt. En gåtur på 50 meter kan tage halvanden time og indeholde 6 nedsmeltninger.

Hver evig eneste dag 

…skal barnet hentes i vuggestue og børnehave og hver eneste dag kan det resultere i, at man står og tripper af utålmodighed ved tanken om, at man først skal i Netto og købe ind og herefter hjem og stege frikadeller, mens selvsamme barn nu skriger af forargethed, over at der ikke har været mad på bordet for en halv time siden.

Men barnet skal liiiiiiiige… tegne, hoppe, lege, gynge, bygge, whatever før vi kan tage hjem.

Og det her er altid det der sker, når ungen ikke vil hjem

Det vinder nok ingen hverken pædagogiske diplomer eller skulderklap fra morpolitiet, men det er altså det der sker, når man bliver desperat nok for at sit barn hjem til frikadellerne eller ej.

(Og så er det meste selvfølgelig kun for sjov. I virkeligheden sidder jeg altid helt opgivende på gulvet og venter til ungen endelig har tid til at glo min vej og så prøver jeg at lokke med diverse midler, som lovning på fredagsslik, bamser og Ipad hele natten)

  1. Omvendt psykologi 

Her starter vi. Eller når vi når til første punkt, har man selvfølgelig været igennem hele den indledende proces, hvor man som en overgearet labrador med en logrende hale, står og danser i døren til barnets stue, mens man siger “Juhuuu, kom så tullemullemus. Skynd dig ud og tag dine sko på. Så kan vi rigtig komme hjem og hygge os”

Det virker ikke. Så nu er vi igang. Første del er at forsøge sig med omvendt psykologi.

Den giver altid bagslag, men det er altid det første våben, jeg griber til.

“Jeg vil IIIIIKKKEEEEEEEE HJEEEEEEM…” 

“Det skal vi heller ikke. Nu bliver vi bare her hele natten. Faktisk tænker jeg, at vi bare flytter ind her i børnehaven nu. Så slipper vi også for at tage frem og tilbage. Jeg ringer lige til far og giver besked om, at han skal komme med vores tøj” 

“Okay” 

“Crap” 

2. Nedtælling

Når punkt nummer 1 ikke virker, går vi så videre til punkt nummer 2. Jeg har engang set Lola i Go’morgen Danmark eller hvem det nu var, sige at det var en god ide at orientere barnet om forløbet. Ala:

“Så lille bettefis. Nu har du 5 minutter at tegne færdig”

2 minutter går..

“Så er det nu..” 

“Nej”

“Crap” 

“Okay, så får du et minut mere” (Mens man føler sig som en meget bestemt voksen, der sagtens kan styre sit barn) 

6 minutter går og barnet taber interessen for tegningen.. Men vil stadig ikke hjem.

3. Begynd at lyve.. 

Ja, ja. Jeg sagde jo, at der ingen pædagogiske præmier var for tilgangen.

“Hvis vi går hjem nu, kan vi nå at male ALLE de sider du mangler i din malebog inden vi skal spise aftensmad og så kan vi også lige nå hjemis-bilen inden han begynder at ringe med klokken for at fortælle, der er udsolgt..”

4. Så kommer truslerne

Jeg har lige fået en sms fra far. Hvis vi ikke går nu, spiser han alt din fredags-slik.. “

5. Og så kommer den store finale 

“Nå, men så går mor bare.. Så må du bare blive her helt alene. Uden nogen voksne. Og så må spise brødet fra da I fik frugt, der ligger i skraldespanden og er helt tørt.. Både til morgenmad og til aftensmad”

Og mens man lader som om, at man går ud for at tage i døren, føler man i den grad, at hvis det her mor-noget var en konkurrence, så havde man i den grad tabt. Ikke tabt, som hvis man blev nummer 2 og stadig fik en medalje. Nej, tabt, som at man er den ringeste, der eksisterer. I verden.

Og når man kommer ind igen, glor ungen olmt på én ala “Var du ikke gået?” og så må man tage barn og sko og jakke og taske under armen og traske afsted med et hylende barn under armen.

14 kommentarer

  • Tanja

    ja det lyder meget bekendt alt sammen. har to banditter 3 og 4 er de. Har tidigere get med to skrigende, en under hver arm. Hvis jeg ser andte med samme problemer plejer jeg at smile anderkende til dem og opmundrende sige “been there, det stopper en dag”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Omvendt psykologi giver altid bagslag! (Og alligevel bli’r jeg ved at prøve 🤔)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hahaha hvor er det sjovt og genkendeligt 🙈😂
    Jeg hører også mig selv sige alt for ofte “hvis du kommer nu, så får du en is når vi kommer hjem/lov til at se fjernsyn/popcorn/whatever du har lyst til, bare du kommer nu 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hahaha hvor er det sjovt og genkendeligt 🙈😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Jeg er så glad for at jeg ikke er den eneste

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Birgitte

    Hvor er jeg glad for at høre, at andre gør præcis som mig. Og øv her virker det heller ikke, kun truslen med at gå uden barn. Og så har man dårlig samvittighed… det mest effektive ellers er at lokke med noget lækkert spiseligt derhjemme eller allerbedst lovning på at se Netflix – men det må de andre forældre helst ikke høre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hahaha, ja. Hvis du går med hjem nu, så må du se 4 afsnit af Paw Patrol. OG spise aftensmad i sofaen. Kom nuuuuuuu..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Sådan forløber det også, når bhv-pæd moderen henter egen unge! 😉😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, det er jeg faktisk virkelig glad for at høre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Tak! Bare tak for dét opslag. Jeg får koldsved bare ved tanken, når jeg vågner de dage, hvor afhentningen er min tjans.
    Vi glædede os til tanken om, at skulle hente begge børn samme sted, når den yngste begyndte i ældstes børnehave. Dén glæde forsvandt hurtigt. Det kan være frygteligt at lokke et barn med hjem. Men to. Og så i en skovbørnehave, hvor vidderne gør det umuligt at indfange dem begge. Når én er fanget, er den anden stukket af 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hahaha, ja. De kunne også være rart, hvis de var indfanget på forhånd. De har det nemlig med at stikke af, hver gang de får muligheden og det er bare op af bakke, når flere skal indfanges. Jeg nyder dog nu, at de i det mindste ikke skal have flyverdragter på, når man kommer. Det er endnu mere et helvede.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Alt imens dette foregår bliver ens tiltagende desperate forsøg på at lokke sine børn hjem, overvåget af pædagoger og andre forældre, hvis børn kommer med med det samme…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Præcis. Og man kan se at alle dem med 1 barn tænker “Godt det ikke er mig”. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er blevet forsøgt bedraget! (Og gode råd til at undgå det)