Bliver du også vanvittig af andre menneskers skrigende børn?

Jeg er blevet forsøgt bedraget! (Og gode råd til at undgå det)

 

Verden er et finurligt sted. Der findes mange dejlige mennesker derude, men der findes også nogen, der har tabt småkagerne. Heldigvis er der flest af de første og jeg tror på, at dem i den anden kategori ikke har valgt at være assholes, men måske sidder i saksen og ikke kan overskue verden.

Men i går stiftede jeg bekendtskab med en, der højst sandsynlig er et rigtig dårlig sted i sit liv pt.

Det startede med et ur 

Jeg har jo lavet den regel for mig selv, at jeg skal skære mit forbrug ned. For det første af økonomiske årsager (Hvorfor skal institutionspladser være så dyre?) og dernæst med mit nye fokus på klimaet. Der er dog nogen ting, man er nødsaget til at købe, men aftalen med mig selv er, at hvis jeg absolut skal have en ny elektronik-dims, så skal den købes brugt.

Jeg fandt dertil en facebook-gruppe, der sælger den slags og lavede et opslag, der forespurgte det ur, jeg gerne ville have.

Og der var jeg heldig.

Nærmest med det samme tikkede en besked ind fra en ung kvinde, der faktisk havde et splinternyt ur liggende, jeg kunne købe. Og det var endda overraskende billigt. Måske lidt for billigt, men vedkommende lignede ikke én, der solgte hælervare på nettet på profilbilledet.

Men så blev opførsel lidt mistænksom 

Meget hurtigt skrev kvinden, at jeg bare kunne komme og hente uret dagen efter. Hun havde det hele liggende og jeg kunne da kigge forbi i løbet af formiddagen. Jeg spurgte kvinden, hvor hun befandt sig og hun skrev, at hun sad i Jylland.

Og det var der, at jeg begyndte at undre mig. For det første havde jeg skrevet i opslaget, at jeg befandt mig i København og derudover ville det naturlige vel være lige at spørge, hvor køber bor inden man antager, at vedkommende lige stikker hovedet forbi, når man bor i en lille flække i Nordjylland. Men heldigvis ville hun gerne sende det. Helt undtagelsesvist. For den slags gjorde hun aldrig.

Så da alarmklokkerne begyndte at ringe, var der kun én ting at gøre. Jeg skulle da lege efterforsker og det hele bekræftede min mistanke:

Profilbilledet

Hendes profilbillede var en tand for anonymt. Man kunne ikke rigtig se vedkommende på billedet. Jeg lavede en googlesøgning på billedet for at se, om der lå en kopi ude på det store internet. Det kunne jeg imidlertid ikke finde. Så det kunne jo tale for, at der var tale om et ægte menneske.

Profilen 

Hendes facebook-profil talte imod, at der var tale om et ægte menneske. Der var ingen venner, ingen aktivitet, ingen venner. Ingenting. Hun kunne naturligvis godt have skjult det for fremmede, men det er sjældent, at en facebook-profil ingen oplysninger har overhovedet. De fleste mennesker har en kommentar til et profilbillede eller den slags, der indikerer, at vedkommende har været i kontakt med andre mennesker.

Testen

Så jeg besluttede at lave en lille test. Hun havde jo skrevet med det samme, at jeg bare kunne komme forbi dagen efter, da hun var hjemme hele formiddagen, så jeg skrev til hende, at min kollega alligevel skulle køre lige forbi hendes by formiddagen efter og gerne ville køre forbi hende.

Og det sagde hun fandme ja til. Og så blev jeg i tvivl igen. Indtil jeg bad om adressen.

En adresse virker som en simpel oplysning

Først angav hun et vejnavn. En vej der ikke eksisterede i den pågældende by. Spøjst at vedkommende ikke lige ulejligede sig til at bruge Googlemaps i den henseende. Da jeg skrev, at der ikke var noget der hed det, skrev hun så at det var en tastefejl og det var kun et enkelt bogstav, der blev rettet, så det kunne godt have været en slåfejl. Og så blev jeg i tvivl igen. Indtil jeg bad om et husnummer, hvorefter følgende korrespondance fandt sted:

Mig: “Så kommer hun i morgen. Har du et telefonnummer, hvis hun farer vild? Eller et husnummer” 

Hende: “Det er bare nede for enden af vejen”

Mig: “Hun skal have et husnummer..”

Hende: “Nr. 34.”

På dette tidspunkt havde jeg konstateret, at der ikke fandtes en nummer 34 på den pågældende vej, så jeg var noget spændt på, hvad der ville ske her til morgen, når nu min fiktive kollega skulle hente et ur hos en person, der muligvis heller ikke eksisterede.

Og det der skete var

Hun skrev gudhjælpemig. Og så fik jeg helt dårlig samvittighed og tænkte, at hun måske alligevel eksisterede. Og det var jo noget rod for min fiktive kollega eksisterede jo ikke. Men så skete, der følgende:

Hende: “Er hun her om en time?”

Mig: “Ja, hun kører nu, Men hun siger, at der ikke er noget, der hedder nummer 34?”

Hende: “Bare ned i bunden”

Mig: “Bare lige for at være sikker. Hun gider ikke at køre forgæves. Kan jeg få dig til at sende et billede af uret med en ske ved siden af?”

(intet svar)

Mig:Min kollega arbejder for politiet, så hun har set mange sager med ting, der bliver solgt på nettet, der ikke eksisterer, derfor er hun lidt hys”

(Intet svar)

Og der stoppede vores kommunikation. Heldigvis havde jeg ingen kollega, der arbejder i politiet og som netop skulle forbi den lille jyske flække. Men jeg tænker, at man alligevel er iskold, når man sender folk afsted på den tur uden andet formål end at lede efter et hus, der ikke eksisterer.

Og det kan jo rent faktisk være, at vedkommende eksisterer. At hun blev ramt af et klaver, netop som hun skulle til at svare på den sidste besked og at google maps og Krak bare havde glemt at tage nr. 34 med på deres kort..

Hvad kan man gøre for at undgå det? 

Sagerne omkring bedrageri på nettet eksploderer. Fx. kan man læse i Politiken i denne artikel tilbage fra 2017, at de var steget i antal med 400 % og samtidig bliver flere og flere ting solgt på nettet, så de er nemme at støde ind i.

1.Hvis det er for godt til at være sandt, er det nok for godt til at være sandt. 

Regel nr. 1 er, at du skal være skeptisk. Hvis varen er for billig kan den også være stjålet og hæleri er strafbart.

2. Tjek op på vedkommende 

Man behøver ikke at køre den så langt ud, som jeg gjorde. Men tjek vedkommendes profil. Lav en billedsøgning af vedkommende på nettet. Tjek om vedkommende bor på den adresse, han oplyser. Se om vedkommende overhovedet eksisterer på internettet.

3. Stil krav. 

Det er meget fair, at man stiller krav,  før man helt ukritisk sender fremmede mennesker ens penge. Få vedkommende til at sende et bevis på, at han/hun reelt er i besiddelse af varen. Men lad være med at stille krav om simple ting, som en kvittering eller et billede af produktet. Den slags ting findes der mange billeder af på nettet. Det kan fx. være, at varen på billedet skal ligge sammen med en ting. Jeg skrev en ske. Det er noget alle har i deres hjem.

4. Få varen sendt forsikret 

Det koster ikke særlig meget. Du har dokumentation på, at den er blevet sendt og den forsvinder ikke lige pludselig. I så fald er der i hvert fald nogen at give skylden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliver du også vanvittig af andre menneskers skrigende børn?