Har vores generation mindre overskud end vores forældres?

Skulle vi ikke prøve at være lidt rebelske? En hyldest til Pernille Blume

Foto fra artiklen “Alle forventede, at Pernille Blume skulle vinde medaljer, men hun havde en anden plan.” Bragt i Berlingske den 8. august. Foto af Burojantzen
Godmorgen.
Det er mandag morgen. For mange den værste mandage af dem alle. Mandagen efter sommerferien. Børnene har helt sikkert sovet elendigt og hylet hele morgenen, fordi de nu ikke få chokopops, som de har fået hele sommerferien. Du havde desuden en plan om, at du skulle komme godt ind i den nye uge. Du skulle lægge tøj frem og stryge det søndag aften, så du for en gangs skyld ikke skulle starte ugen med at ligne én, der havde holdt gymnastik-opvisning ovenpå den kjole, du nu har på mandag morgen.
 
 
Men det skete ikke.
 
Til gengæld skal du ind til varm kaffe. Og ro.
 
Og nu til dagens emne
 
Okay, nu gør jeg noget, jeg altid udskælder nogle journalister for at gøre. Jeg udtaler mig om en ting, jeg for det første ikke ved en skid om og for det andet slet ikke har sat mig ordentligt ind i.
 
But here it goes.
 
Det handler om svømning. Jeg ved ingenting om svømning. Jeg kan godt lide at svømme, men min viden er begrænset til , hvad forskellen er på crawl og brystsvømning. Desuden ser jeg indimellem svømning i fjernsynet, fordi svømmere har nogle imponerende pæne kroppe. Udover det ved jeg ligeså lidt om det, som jeg ved om infrastrukturen i Hjørring kommune. Ingenting.
 
Men en ting jeg da har opfattet er, at svømmeren Pernille Blume er blevet frygtelig udskældt i sidste uge. Der har blandt andet været følgende overskrifter:
 
Kæmpe fiasko fra Blume
Landstræner kritiserer Blume. Det er chokerende og utroligt
 
Og det er få af mange. Også i udlande har de været frygtelig sure.
 
Og nu er det jo så her, at min manglende viden vælter ind, men jeg har da fattet, at hun bliver udskældt fordi, at hun egenrådigt valgte en anden taktik, end det der var aftalt. Hun besluttede, at hun ville forsøge at slå verdensrekorden på de første 50 meter ud af de 100 meter, hun i alt skulle svømme. Det gik desværre ikke efter planen. Det er vel noget med, at hun har givet alt, hvad hun havde og så var der ikke meget at give af på de sidste 50 meter. Og så lavede hun en anden vending end man plejer. Måske fordi, at hun var træt.  Men det betød, at hun kom ind som nummer 6 og derfor ikke kvalificerede sig til EM .
 
Og det er der mange , der er sure over. Det kan være, at journalisterne gør det værre end det er. Men ifølge medierne er både træneren, forbundet og Team Danmark frygtelig sure over, at hun missede den mulighed hun havde for at kvalificere sig, når hun måske havde klaret sig fint, hvis hun bare havde svømmet, som hun plejer.
 
”Det vi plejer at gøre, er helt sikkert bedre.. Vi skal ikke ændre på noget, der virker”
 
Og nu er det så her, at det er nemt for mig at rejse mig op og juble over Pernille. Jeg har ingen økonomisk interesse i hendes svømme-præstationer. Men det har jeg altså tænkt mig at juble over alligevel. I min optik er det lige præcis den type chancer, som pernille tog, da hun stod der på kanten af bassinet, der gør, at man kan udvikle på sig selv og på verdenen.
 
Verden havde været et trist sted, hvis ingen mennesker nogensinde havde taget en chance og gjort noget andet end det, man var blevet fortalt, man skulle gøre. Hvis alle bare lænede sig tilbage med opfattelsen af, at vi bare skal gøre tingene, som vi plejer, så var vi ingen steder kommet.
Ham der opfandt hjulet, havde helt sikkert også en hård dag på kontoret , den dag han mødte op i jordhulen og råbte ”Chef, jeg har en idé” og 4 af hans kolleger stod med korslagte arme og råbte: ”Det dér kommer aldrig til at virke. Vi holder fast i den firkantede version”
 
Dem der tager en chance og rent faktisk lykkes med det, får jo masser af ros.  Fx Anja Andersen der scorede bag om ryggen i en eller anden slutrunde. Det er så den eneste sports-reference, jeg har.
 
Vi er rigtig mange, der ville have godt af at tage en chance. Måske for at fucke det hele up, men der kunne jo også ske det, at vi reelt lykkedes med det, vi prøvede og indså, at vi kunne gøre både os selv og andre til bedre versioner. Og så nytter det jo ikke noget, at dem der tager en chance får et ordentligt gok i nødden og bliver skældt ud for det.
 
Jeg læste engang et af de der citater, som ofte er tilknyttet et billede på Instagram med en pige, der gerne vil vise sig selv i bikini og så lige skriver noget dybt til det. Jeg kan ikke helt huske, hvad der ordret stod, men konklusionen var, at hvis du ønskede en ændring, du aldrig havde set før, måtte du gøre noget, du aldrig havde gjort før. Og det havde pigen i bikini med den pæne krop jo sådan set ret.
 
Ind imellem må vi tage en chance. Vi må gøre noget helt modsat af alle de råd og vejledninger, vi har fået. Vi må forsøge at gøre noget, ingen har set før. Vi må springe ud fra det allerhøjeste punkt. Så kan det godt være, at vi falder rigtig hurtigt og rigtig hårdt ned, men så kan vi da sige til os selv, at vi har forsøgt at ændre på os selv og verden.
 
Pernille, du er klart et stort inspirationsbillede. Jeg håber, at jeg selv en dag bliver så modig som dig.

2 kommentarer

  • Mette S

    Du skriver det så godt👌🏻✌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tak Mette. Jeg er glad for, at det gav mening på trods af de manglende mellemrum 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har vores generation mindre overskud end vores forældres?