Fødselsdag før og efter børn

Har vores generation mindre overskud end vores forældres?

Kan I huske, da vi var børn? Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg bad om at få lov til at sætte et VHS-bånd i videomaskinen og se Snehvide for 8. gang. Det er en meget fjern fortid. En fortid vores børn nok aldrig kommer til at forstå. Har der seriøst været en tid uden Ramasjang? Da jeg talte med Ellie om det, lagde hun hovedet lidt på skrå og hendes brune øjne blev helt store og hun sagde “Ej, mor det var da tarveligt. Hvordan vidste I så, hvad der skete med Kasper og Sofie?”

Men dengang var det altid et nej, når man spurgte om det med video-filmen. “Ud og leg” lyd beskeden. Og det gjorde man så. Kørte rundt på villavejene med vores små cykler indtil en af os kørte for hurtigt over et bump og flækkede hagen eller fik en kæmpe hudafskrabning på knæet.

Da jeg tænkte tilbage på det, overvejede jeg, om vores forældre havde mere overskud og aldrig havde behov for at passificere os foran fjernsynskassen bare en halv time, mens de ordnede opvasken. Men den hæder får de altså ikke. Det var jo en helt anden tid og jeg føler, at de havde det nemt, selvom der hverken var streaming-tjenester eller Gurli Gris.

Det var en tid, hvor jeg som 3-årig tullede alene 5-600 meter ned til min kammerat på en af de nærliggende veje. En tid, hvor vi trak vores små cykler ud af carporten og kun kom ind, når vi skulle spise eller have plaster på knæet. Sådan husker jeg det i hvert fald. Jeg husker det ikke som om, at vi blev underholdt. Vi skulle underholde os selv. Vores forældre havde det nemt. Sådan nogle små selvhjulpne børn, der kunne finde ud af at fungere uden at få blæst al underholdning ind i bærret.

Måske har jeg ikke holdt ordentlig øje, men jeg synes ikke, at jeg ser børn på gaden alene på samme måde i dag. Måske er det ligesom med sukker og cigaretter. De fleste af os har siddet bag i en bil som børn, mens nogen sad på forsædet og pulsede smøger i sådan en fart, at man følte, at alt ilten i bilen blev skiftet ud med cigaretrøg.  At man i dag tænker at vi hellere må forsøge at lade dem være inde i små beskyttede bobler end at lukke dem ud i den store farlige verden. Jeg tror, det er en fejl. De burde fandme løbe rundt derude.

Men jeg har dælme ikke tænkt  mig at lukke hverken mine 1-årige eller min 4-årige alene ud i verden. Jeg er faktisk i tvivl, om jeg overhovedet tør, at bede dem gå ud med noget til skraldespanden, der står i indkørslen. Jeg ved, at især de små er ligeså impulsstyrede som en sulten labrador i en pølsevogn og et vissent blad i vinden ville distrahere dem så meget, at de aldrig ville fatte, at de var på vej langt væk uden mulighed for at finde tilbage.

Men om ikke andet gad jeg godt at være sådan en, der kunne finde ud af at skabe børn, der kunne underholde sig selv eller hinanden. Uden Netflix. Men først skal jeg lige klare opvasken, mens Ellie ser Snehvide på Netflix og de små sover.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdag før og efter børn