72 timer tilbage.. Vers 2

Om snart at være tættere på 40 end 30

For 10 år siden.. Den gang man kunne have kjole på uden at have bh under

 

I dag har jeg fødselsdag.

Jeg bliver 34. Normalt ville jeg have krise over min alder. Det har jeg haft siden, jeg blev 18, hvilket er utrolig dumt. Jeg fik krise over, at jeg nu skulle til at tage store beslutninger, som at stemme til folketingsvalg og reelt kunne underskrive en aftale og gøres ansvarlig for det.

Jeg var et vaskeægte lille juristbarn tydeligvis, men måske handlede det om, at jeg har underskrevet gældsaftaler siden jeg var 12 år, hvis der skulle lånes penge af mine forældre. Alle andre var nok bare glade for, at de nu kunne drikke shots på A-bar uden at snyde sig ind, da de blev 18 år.

Men i år har jeg altså ikke krise. Det skyldes noget ganske åndssvagt:

Hvert år holder jeg fødselsdag. Sidste år gad jeg ikke rigtig, fordi jeg helt ærligt troede, at jeg blev 34 og næste år, altså i år, kunne holde noget lidt større, når jeg blev 35. Et par dage inden gik det op for mig, at jeg kun blev 33. Så på sin vis fik lige leveret et helt år gratis.

Det gør nok også, at jeg ikke har helt så meget krise over, at jeg næste år, officielt er tættere på de 40 end de 30. Det er en knap så rar tanke. Men som min mor siger – Det er jo bedre at blive ældre end at være kradset af. Og det har hun jo i den grad ret i.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig om mig selv, da jeg som 18-årig overvejede mig selv som 34-årig. Jeg havde i hvert fald nok overvejet mig selv, som meget voksen. Og når jeg kigger mig omkring, virker det hele jo også en smule langt fra dengang, jeg arbejdede på LA-bar og skænkede tequilaer natten lang eller da jeg stod i et Heidi-kostume på Heidis Bier-bar og skænkede 1 liters-øl over disken.

Mine teenage-år

Der er mange, der husker gymnasie-tiden, som deres livs år med varme dåseøl, fester og diskosnav.

Det gør jeg egentlig ikke.

Jeg var konstant usikker på mig selv og hele verden. Jeg havde konstant kærestesorger og var generelt ikke et specielt tiltalende menneske. Jeg læste for nylig i en dagbog, jeg skrev dengang og det er muligvis det mest pinlige, jeg nogensinde har læst. Jeg havde tilsyneladende fået storhedsvanvid, selvom jeg var 17 år og ikke anede, hvad verden var for et sted.

Mine 20ere 

Se, så blev det hele lidt bedre.

Jeg var stadig bundforvirret, men jeg stoppede da med at være helt så irriterende.

Jeg var forvirret omkring studie og anede ikke, hvad jeg ville eller hvad jeg kunne. Jeg fik afslag på flere ansøgninger til studiepladser og var sikker på, at jeg skulle ende mine dage bag et kasse-apparat i Netto. Ikke at der er noget galt med Netto. Hey, sort kombineret med gul klæder de fleste og i bund og grund skal der jo bare tjenes penge. Men jeg håbede på noget lidt mere.

Jeg droppede tanken om at blive læge og kom ind på jura-studiet.

Jeg har en god veninde, som jeg sad ved siden af, den dag vi startede på studiet. Hun har efterfølgende fortalt, at hun tænkte, at vi to aldrig ville blive venner. Og det kan jeg i bund og grund godt forstå. Der var jeg sgu nok også lidt sær. Og heldigvis blev vi venner alligevel og så fik jeg hende overbevist om, at jeg ikke er sær hele tiden.

Også i 20erne brugte jeg meget tid på at have hjertesorger. Jeg var ikke særlig god til at sige fra, når nogen overtrådte min grænse og gik sjældent ind i konflikter og diskussioner med folk, selvom jeg var blevet ked af noget, de havde gjort. De ramte mig tit i røven. Jeg har lært i dag, at man skal tage konflikterne up front og fortælle folk, hvad man vil og hvad man ikke vil. Ellers giver det alligevel bøvl i længden.

Mine 30ere

Bevares. Jeg har skiftet rigtig mange bleer i mine 30ére. Ellie kom, da jeg havde 1 måned tilbage som 29-årig og siden da, har mit liv bestået af børn, børn og børn. Suppleret med lidt arbejde og irritation over, at man skal betale til sådan nogle åndssvage ting, når man bliver voksen. Fx for at nogen henter ens skrald.

Men jeg kan godt lide det her.

Selvom der skiftes mange bleer, har jeg sgu egentlig meget godt styr på mit shit. Om 5 år mener jeg nok, at jeg i dag ikke havde styr på en skid. Men jeg ved hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan og jeg har lært at sige fra, når nogen er nogle båtnakker.

Og så har jeg 3 børn, et hus, en mand og et arbejde, der ikke er i Netto.

Så i dag vil jeg bare være glad. Næste år kan jeg så have krise over min alder igen.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

72 timer tilbage.. Vers 2