At få børn contra ikke at få børn

Sindssyge ting 1-årige gør, når man ikke kigger

 

 

Når man har tvillinger kan man ikke være over børnene hele tiden. Det er ret ofte, at det ene barn har et behov, der gør at man må forlade det andet i 5 minutter.

Det kommer der nogle vanvittige ting ud af:

1. Genstande steder, hvor der ikke skal være genstande.

I går forlod jeg Villum i noget, der minder om 4 minutter, fordi Kaya skulle skiftes. Da jeg vendte retur havde han trukket en stol hen til køkkenbordet, hvor han var kravlet op.

Han pillede ved el-kedlen (der ikke var forbundet med strøm og kun havde en rest af koldt vand i – inden nogen derude skulle blive forargede og indberette mig til myndighederne for at bringe børnene i fare)

Et par timer efter kunne det konstateres, at han havde smidt både sutter og en oplader derned , der heldigvis blev opdaget, inden det hele blev kogt.

Generelt har de 2 små en tendens til at smide ting ned, hvor de ikke tilhører.

Blandt andet har de smidt indholdet af min pung ind i et stereoanlæg gennem en spræke og smidt mit adgangskort til mit arbejde ud i skraldespanden. Lysestager, nøgler og strømper har fået samme tur.

2. Alle møbler skal flyttes

Om de har ambitioner om at blive flyttemænd eller om det er fordi, at de har holdninger til indretningen, ved jeg ikke. I hvert fald skal alle møbler flyttes, hvis deres små tykke arme kan rumme opgaven.

Spisebordsstole skal på badeværelset og stueborde skal helst rykkes ud i haven.

Desuden skal køkkenskabe tømmes og indholdet skal fordeles på så mange værelser som muligt.

3. Tøj og sko skal væk

Alle beklædningsgenstande må på ingen mulig måde ligge pænt foldet sammen.

Jeg er ikke ligefrem en verdensstjerne til de huslige pligter og at lægge tøj på plads er på min liste over ting, jeg hellere ville bytte ud med en lille brækket albue. Så når de begynder at hive tøj ud af skabene lige efter, at man har brugt 45 minutter på at lægge det sammen og på plads, virker det nærliggende at begynde at Google østrigske kostskoler for 1årige.

4. Hundrede ting man kan lave med en toiletbørste

Toilettet er number 1 go to place, når man er ubevogtet. Her kan man jonglere med toiletpapir og belægge hele gulvet med det, som var der tale om et væg-til-væg-tæppe. Desuden kan toiletbørsten bruges til så mange ting, at ens lille hoved næsten ikke rumme det. Man kan rede sin søsters hår med den, den kan fungere som malerbørste til både vægge og spejle og man vaske gulvet.

5. Rod, som dit liv afhang af det.

Når man er ubevogtet skal man virkelig gøre sig umage for at bruge tiden effektivt.

Hvis der står kasser med legetøj skal de naturligvis væltes og dem der har opfundet boldbassinet, skylder mig efterhånden halve og hele dage, jeg har brugt på at rydde det lort op.

 

2 kommentarer

  • Sheena

    Jeg bruger en sneskovl til at ryde bolde og diverse andet legetøj op med 😂😂😂😂😂 og så store kasser det skal op i uden den store storering

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hahaha. Vi skal have fat i en sneskovl. Eller en meget stor støvsuger!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At få børn contra ikke at få børn