Om at overleve ulve-timen

Hvad man kan lære af at have et barn på 4 år

 

 

I aften kl. 00.40 er det nøjagtig 4 år siden at Ellie så dagens lys. Eller kl. 00.40, var der nok ikke så meget dagslys, men du ved, hvad jeg mener.

Da hun sidste år ramte de 3 år, havde jeg i den grad lært meget af at have et barn på 2 år. Fx havde jeg lært, at man sagtens kan ødelægge et andet menneskets dag, hvis man giver dem en forkert farve kop. Man kan faktisk ødelægge hele deres liv. Det samme er gældende, hvis de får de forkerte sko på, man placerer ketchuppen forkert på tallerken og hvis man knækker bananen over det forkerte sted. Og i det kan jeg tilføje, at det er muligt at samle en banan igen med gaffa-type, hvis man er desperat nok.

Men hvad har hendes 4. leveår så lært mig?

1.Man kan sagtens blive afhængig af en tegnefilm

Jeg tænkte egentlig, at vi slap. Men det gjorde vi ikke. Da Ellie blev 3 år indtraf afhængigheden. Af FROST. Der har været dage, hvor hun har insisteret på, at den skal køre i baggrunden 2-3 gange i streg. Jeg kan efterhånden både tekster og sange udenad. I samme ombæring har hun lært, at mænd kan være nogle Jack Ass. Hver gang Hans kommer op på skærmen, siger hun, at han er en idiot, der udnytter Annas naivitet. Ok, det siger hun ikke helt, men noget, der minder om det.

2. Hysteriet er ikke officielt væk

Selvom vi officielt er væk fra terrible two og nu også er på vej videre fra ”threenager”-alderen er der stadig rigeligt med kaos på tapetet. Det er bare nogle helt andre kriser, vi har nu. For eksempel skal jeg nu stort set hver morgen kæmpe med hende, om hvorvidt hun skal have min make-up på eller ej. Jeg tænker, at vi gemmer make-uppen lidt endnu. Jeg tænker, at børnehaven begynder at sende indberetninger til kommunen, hvis hun hver dag bliver iført mascara og rouge og bliver sendt afsted i sine gummistøvler.

3. Der svines stadig, men på helt nye måder

Nu er vi ovre det værste i forhold til madsvineriet. Der kan stort ses indtages et måltid uden vægge, gulv og borde er marineret ind i det. Til gengæld kan man nu svine på helt andre måde. Fx når hun beslutter, at der skal laves suppe på hendes værelse, hvilke omfatter vand, græs, blomster og jord gerne blandet sammen i en form for legegryde, der er utæt.

4. Nå, men tak for det. Jeg havde heller ikke brug for mere selvtillid i dag.

Det gode ved, at vi nærmer sig de 4, er at der er begyndt at ske en udbredt form for tankevirksomhed. Der sker rigtig mange overvejelser i det lille hoved. Men med de tanker, kommer der også en hel del svinere. Lad mig nærme i flæng:

  • Hvorfor er din mave så stor mor?
  • MIN MOR HAR EN STOR NUMSE (Råbt igennem IRMA. Jeg er i tvivl om til hvem)
  • Hvorfor er damens mave, så stor mor? (Sagt om tilfældig kvinde, der gik på fortorvet foran os)
  • Og den bedste: ”Min mor har hår på numsen” fortalt til en af de der Amnesty folk på strøget. Jeg er stadig i tvivl om, hvad fanden hun mente. Jeg føler ikke, at jeg har mere hår på numsen end andre. Men hun fik faceren til at gå

5. Overvej dine ord

Selvom man har en vis rutine i at have børn efter de første 3 år, har man ingen rutine i at have børn, der reelt fatter, hvad man taler om. Det gør hun i den grad nu. Udover at hun gentager alt, hvad man siger (Ja, min datter siger utrolig meget ”Fandme”. Jeg aner ikke, hvor hun har det fra) reflekterer hun også over alt.

En aften kørte nyhederne i baggrunden, mens hun tullede rundt og legede. Der var et engelsk indslag om, at folk betalte mange millioner for at blive frosset ned efter de var døde i nogle store hvide beholdere for at blive tøet op, hvis nogen skulle finde en kur mod det, de nu engang var døde af.

Et par uger senere kørte vi forbi en begravelse, hvor hun prikkede til mig og sagde ”Jeg ved godt, hvad der sker, når man dør. Så bliver man frosset ned i sådan nogle hvide køleskabe”

Så vi holder pt pause med at tale om flystyrt og den slags, når hun er i nærheden.

6. Og så alt det sjove

Trods de ting er det fandme (stop nu med at bande) en fornøjelse, at have et barn, der er på vej mod de 4. Jeg kan forklare hende ting. Hun går ikke længere amok over en forkert farve kop. Det er sjældent, at vi har hysteriske anfald på gulvet i Føtex.

For nyligt havde jeg hende endda med ude og spise brunch. Når man har små børn får man altid af vide, at det bliver nemmere. Jeg tror, at vi er ved at være der nu.

 

4 kommentarer

  • Marie

    Hold da helt op, du fik virkelig tårerne til at trille ned af mine kinder – først græd jeg af grin, men så gik det langsomt op for mig, hvad jeg har i vente i løbet af de næste par år. Det magter jeg bare slet ikke! 😀 Hilsen en mor, der pt. kæmper for at overleve 2. uge af sommerferien med en pige på 1,5!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, det gode er, at det forhåbentlig er nemmere om små 2 år.. (skriver jeg og er selv lidt ved at græde over, at tvillingerne også kun er halvandet og vi også skal igennem det der 2-års-helvedes-show igen)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Velkommen til de skønne underfundige 4. Nyd roen så længe det varer. Et sted mellem 4 og 5 går de amok. Altså sådan helt grav alvorligt, man får lige 6 mdr. Med advarsel om teenagere årene og så er det med, at nyde det de næste par år.
    Her efter kan man ødelægge deres liv ved, at vælge forkert tøj. Både til barnet men sågar også en selv, da man bare er så pinlig.
    Så kan man ødelægge deres liv, ved at nægte at købe den nyeste dille, hvilket bokstaveligt talt for jorden til, at gå under.
    Det skønne ved de underfundige 4, er at de ikke forstår engelsk, for når de bliver 7, så kan de fange gode brudstykker af alt hvad man siger uanset sprog og er gode til, at spørge andre hvad ordene betyder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Shit mand. Det lyder som om, at vi skal nyde roen 😀 Vi har talt om, at vi burde lave et helt nyt sprog. De fanger dælme så meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at overleve ulve-timen