Fjällräven Classic 2018 - Med 1-årige på speed.

Om at vælge navne til ens børn og hvordan man ikke skal vælge kælenavne.

[wpsocialite]

Da vi forleden befandt os i målområdet efter vores lange hike, løb tvillingerne som sædvanlig hver deres vej. Det er det, de gør. Det er åbenbart deres ting. Jeg fik fanget Villum ind og vendte mig om og råbte på Kaya “FIIISSSSEEEEEEEEEN”

Et øjeblik stod jeg og overvejede, hvad jeg lige havde kaldt mit barn og kunne se på den kvinde, der netop passerede mig, at jeg reelt havde kaldt hende præcis det, som jeg også selv hørte.

Og det kælenavn er der en hel logisk forklaring på. Det vender jeg tilbage til.

Men først en lille anekdote om, hvorfor mine børn hedder, hvad de hedder.

Det er jo en vigtig ting, det der med at vælge navn til ens barn. Man vil jo gerne have, at de ikke skal være en ud af 6, der hedder William i Vuggeren, men samtidig skal det jo være til at stave. Og den sidste regel omkring børns navne er jo det faktum, at baby både skal kunne hedde deres navn som voksne og som baby. Jeg har for eksempel aldrig mødt en baby, der hedder Dorte. Det tror jeg ville være sært, men som navnene kører i ring, kommer mine børnebørn nok til at hedde Dorte. I hvert fald en af dem. Det ville være sært med flere børnebørn, der hed Dorte.

Ellie

Ellie er vores førstefødte. Jeg har egentlig vidst, hvad hun skulle hedde siden 2009. Længe inden jeg mødte Jesper.

I 2009 var jeg inde og se tegnefilmen Up. De fleste kender den. Hvis du ikke har set den, så skynd dig. Lige der i biografen blev jeg forelsket i navnet Ellie. Ellie i filmen har en meget lille rolle. Faktisk dør hun – efter et langt og lykkeligt liv – indenfor de første 10 minutter i filmen.

Derudover havde min kære mand og jeg en sang, som så mange andre har, når de er kærester. Sangen var “How Long Will I love You” med Ellie Goulding og da der derudover var nogen i den nærmeste familie, der hed noget, der mindede om det, var det jo nærmest meant to be. Så det blev til Ellie og hun har aldrig kunne hedde andet.

Da hun blev døbt var der ingen, der kendte til navnet. En del spurgte mig, om det var et kælenavn. Siden da er det kravlet op på top 50 over navne. Men det kan jeg jo godt forstå. Det er også et pænt navn. Jeg føler naturligvis, at det er mig, der har fundet på det. Lidt ligesom de der hashtags på Instagram, som har eksisteret i flere år hos en eller anden amerikaner, som så ender hos en, der hævder, at vedkommende har opfundet det.

Villum og Kaya

Ja, den var straks sværere.

Ellie skulle hedde Ellie fra jeg fandt ud af, at hun var en pige i graviditetsuge 14. Så nemt var det altså ikke med tvillingerne.

Jeg havde naturligvis mange overvejelser om deres navne. Jeg overvejede længe om vi skulle gå all in i tvillinge-gamet og kalde dem Sofus og Sofie, Karl og Karla, Brenda og Brandon. You get the picture. Der var mange overvejelser, men det blev aldrig til noget særlig konkret.

Tvillingerne kom som bekendt 7 uger før tid, så der havde ikke været mange overvejelser forinden. Der var jo lang tid til de skulle ankomme og vi skulle lige flytte fra et andet land først. Så vurderingen af navne blev lidt nedprioriteret. Min kære mand havde dog et ønske om, at drengen jeg bar så fint i maven, skulle hedde noget med J. Det var nemlig en tradition i hans familie. At alle førstefødte drenge hed noget med J. Det var sådan set fint nok.  Vi kunne bare ikke rigtig blive enige om navnet.

Jeg ville have en Elton. Det har jeg ville siden 1997. Vi har vel alle set Clueless.

Da vi lå på hospitalet og tvillingerne var koblet op på diverse apparater, der målte hjerteslag, iltning og den slags ting, man ikke burde skulle måle på babyer, var de på skærmene angivet, som tvilling A og tvilling B samt Pige og Dreng.Det blev sygeplejerskerne lidt trætte af, så en aften, hvor jeg havde en veninde til stede, jeg ofte læner mig op af, når der skal træffes en beslutning, tog vi stilling.

Det var en lang forhandlingsproces. Jesper holdt troligt fast i navnet med J. Han ville gerne have, at vores lille baby-dreng skulle hedde Jens. Jens er et fint dansk navn, men det var ikke på min brutto-liste over potentielle navne. Jespers kærlighed på navnet Jens var faldet efter Jens Kofoed, der åbenbart er en af Bornholms befriere, da det blev taget tilbage fra svenskerne. Og med en lang historie fra Bornholm og et efternavn, der stammede derfra havde det jo en historisk betydning.

Men det var bare ikke på min liste. Men så gik det op for os, hvad den anden færge til Bornholm hedder. Villum Clausen.

Villum var åbenbart også en af Bornholms befriere og Jens’ gode ven. Og bum – navnet var fundet. Villum Elton.

Historien med Kaya var ikke så lang. Vi synes egentlig bare, at det var et pænt navn.

Kaya har til gengældet mellemnavn med lidt historie. Aurora.

Jeg var jo gravid med tvillingerne, mens vi boede i Grønland og når der var nordlys, gik de to kræ altid amok i min mave. Hun blev derfor opkaldt efter den latinske betegnelse Aurora Borelis.

Men hvordan kommer det meget lidt flatterende kælenavn, så ind i billedet?

Jo, det er ret simpelt. Det starter med et lille rim, der så udvikler sig. Kaya blev hurtigt til Kaysen, der udviklede sig til Filejsen. Det blev så til filøjsen og herefter til fisseløjsen og det hele endte åbenbart så med at blive til fissen på en græsplæne foran Valdemar slot. Det tror jeg dog, at jeg dropper igen.

 

 

4 kommentarer

  • Lis Y

    hi, hi – kælenævne er the shit. Vi kalder ikke rigtig hinanden andet derhjemme. Her er “pølse” så et eksempel på et meget populært, men nok ikke så “råbe højt offentligt” egnet kælenavn…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, ja. “Pølse” er også meget rammende for sådan et lille kræ 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg er lige pt. på arbejde i et fængsel men skulle da lige læse din tekst om navne. Jeg grinte højt. Det er jo virkelig sjovt! Det er lidt i stil med folk der skriver på facebook “ja så fik lillefissen sgu lige nyt tøj”…. Eller ok ikke helt det samme. But still God Damn funny

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hahaha. Jeg håber ikke, at jeg er helt lige så nederen, som dem der laver den slags opdateringer på facebook. “Så brugte lille Virgil potten for aller første gang.. Og mor er såååå stolt” Og sejt arbejde! Jeg har stor respekt for jeres arbejde. Det må kræve lidt af hvert ind imellem

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fjällräven Classic 2018 - Med 1-årige på speed.