Så er vi på vej

Hvad lavede I egentlig i Grønland?

Det er et spørgsmål vi ofte får.  Forståeligt nok. Det er et vidunderlig land, men samtidig lidt fjernt og fremmed for nogen, selvom det er en del af vores rigsfællesskab.

En lang historie kort besluttede vi, at vi ville på eventyr. Vi havde netop fået Ellie og efter at have boet 4 år i Esbjerg, skulle vi nu videre efter jeg havde haft en uddannelses-stilling, jeg var færdig med. Vi var ikke helt klar til at leve liguster-hække-livet i København med det samme, så da vi begge fik mulighed for jobs, sprang vi på.

Hvordan er jobmulighederne?

Mit indtryk er, at der er jobs at få næsten uanset, hvad du laver. Med en befolkning på 57.000 mennesker er der brug for arbejdskraft. Særligt læger, sygeplejerske, jordemødre og andet sundhedspersonale er en faggruppe, der altid efterspørges.

Jeg selv tog der op som jurist og stod for en masse uddannelse og undervisning indenfor strafferet.

Kan man tage sine børn med? 

Det er intet mindre end et magisk sted at tage op som familie. Børn er velkommen på en hel anden måde end i Danmark og det grønlandske samfund giver rammer, der virkelig kan drive et godt familieliv.

Ingen af byerne er særlig store og det betyder, at der er mindre transporttid på arbejde. Derudover er det begrænset med muligheder for at alle familiens parter laver hundrede aftaler hele tiden og det bringer nu bare familiens medlemmer tættere på hinanden.

Men er der så overhovedet noget at lave? 

Ork, ja. Skibakke om vinteren, fjeldture om sommeren, sejlture, langrend og en hel masse udendørs-aktiviteter. Udover det byder Nuuk på en masse kulturelt som restauranter (de har også en Bones), biograf, koncerter, foredrag osv. Jeg synes ikke, at vi manglede noget.

Tværtimod savner jeg tiden, hvor vi et par gange om ugen tog på skibakken et par timer efter arbejde og skiftedes til at hygge med Ellie i cafeteriet.

Hvorfor tog I hjem ?

Tvillingerne meldte deres ankomst noget sent i graviditeten og pludselig virkede det uoverskueligt, at være så langt hjemmefra med et sæt nyfødte tvillinger og en storesøster på 2 år.

Vi er nu glade for at have mormor og morfar tæt på os, men når det nu er sagt, savner vi Grønland hver eneste dag.

Da vi tog hjem, følte jeg, at jeg havde fået et knust hjerte. Jeg havde fornemmelsen af, at jeg havde forladt en stor kærlighed, hvor det var praktiske ting, der gjorde at det ikke kunne forløses.

Grønland var især under huden på Ellie. Hun var kun lige blevet et år, da vi flyttede derop og hentes første ord var på grønlandsk (hvilket godt kunne være noget rod, når nu forældre ikke fattede det) Hun stortrivedes i det og elskede naturen og fjeldet.

Jeg kan i den grad anbefale alle at hive tid ud af kalenderen og opleve en anden kultur på den måde. Før man ved af det, sidder man låst til et realkredit-lån i et hus på Amager.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er vi på vej