Hvordan kan alle andre?

Hvordan går det med flytningen?

 

[wpsocialite]Jeg fandt ét sted i huset, hvor der hverken var rod eller flyttekasser. Og det tog jeg naturligvis et billede af. Sådan er det med de sociale medier. Der skal i hvert fald være et enkelt spot i hjemmet, der er Instagram værdigt. Det kan muligvis være derfor, at jeg aldrig lægger billeder op af vores hjem. For pt. ser resten af huset således ud:

Men status er, at der nu er gået 10 dage siden vi officielt flyttede ind. Siden da er der da sket følgende:

Børnene opfører sig ikke længere som om, at de er kidnappede

Det er én af den slags ting, man sætter pris på som mor. At de hver dag, når de kommer hjem fra vuggestue, ikke spæner direkte ud til døren og hamrer på den, som om at man havde stjålet dem fra deres rigtige forældre i Føtex. Det er vi heldigvis kommet over.

De har indset at indre by er fortid, hvilket måske også ville få mig til, at storme ud til døren og gå i spontan gråd ved tanken om, at Lagkagehusets latté nu befinder sig 10 km. væk.

Men tværtimod går det faktisk rigtig godt. De har indset kvaliteten ved en have og hamrer rundt på deres små røde motorcykler i bar røv dagen lang. Der stod i forvejen et gyngestativ i haven og vi har indført små ritualer omkring vores nye bopæl. Fx tager Villum og jeg hver dag en lille gyngetur efter vi er kommet hjem, hvor han putter sig og får lov til at ryste den grumme, grumme køretur af sig.

For den køretur er virkelig træls. Det tager kun 20 minutter for os at køre ind, men 20 minutter med gråd og skrig i stereo kan få den stærkeste mand til at få et nervesammenbrud. Vi har dog opdaget et usædvanlig sær ting: Børnene holder op med at græde, når vi sætter sådan noget tambour-musik på. I ved, sådan noget musik som livgarden spiller igennem Københavns gader med trommer og trompeter. Det er fandme underligt, men nu hører vi altså tambour-musik på fuld drøn, så meget at mit hoved stadig laver ticks i samme rytme som stortrommen, når jeg rammer mit arbejde.

Vi har indset, hvad det i virkeligheden betyder at have et hus

Det er nemlig ikke bare lige sådan. Der er regler. Regler om alt. For eksempel er der en regel, der hedder at hækken skal klippes inden sankt hans. Altså jeg er jurist. Jeg har aldrig hørt om hække-klipnings-loven. Men den eksisterer åbenbart.

Men samtidig har vi også fundet ud af, hvor fantastisk det er at eje et matrikel-nummer. Men det hjælper i den grad på det, at hver aften sluttes med en pæn udsigt og ikke Store Kongensgades trafik, der blandt andet består af de der partybusser, hvor der hænger danse-damer i pæle halvt ude af bussen. Ikke et ondt ord om danse-damer, men da vores ældstebarn spurgte, om man mon skulle tage sit tøj af, når man tog bussen, tænkte jeg at det ville være fint at forlade indre by

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan kan alle andre?