Jeg føler mig (ikke) som en på 18.

Hvordan kan alle andre?

Jeg er ofte meget imponeret over mine medmennesker. Faktisk så meget, at jeg bruger meget tankevirksomhed på, at finde ud af, hvordan folk mon gør det.

Jeg har altid tænkt, at jeg en dag pludselig ville knække koden og finde løsningen på disse ting. Så hvis nogen har nogle råd til, hvordan man får styr på sit shit, så kom endelig med dit bedste råd.

Aflevere sidst og hente deres børn først i daginstitutionen? 

Seriøst. Jeg ved ikke hvordan andre forældre gør det, men mine børn har konsekvent altid været dem, der blev afleveret først og hentet sidst. Uanset sted og alder. Vi scorer nok ikke super højt i pædagogernes store forældre-point-bog.

Men jeg fatter simpelthen ikke, hvordan andre forældre gør det.

Det kan ikke være alle, der er så heldige at være på deltid, kører 3-holdsskift eller bare har fleksible arbejdstider? Der må da være andre, der er fanget i det helt almindelige 8-16 fængsel?

Lade være med at veje 5 kg for meget? 

Altså der findes så meget lækker mad. Hvordan kan man have så meget rygrad, at man kan stoppe efter 2 stykker chokolade eller 3 chips? Hvordan kan leve af broccoli og kylling ? Jeg er meget imponeret. Min garderobe ville ønske, at jeg kunne stoppe mig selv.

Have et rent hjem? 

Vores er det max 5 minutter af gangen. Selvfølgelig har vi 3 små skrigebavianer, der ikke ligefrem hjælper til, når man lige har støvsuget og de så vælger at smuldre en hel pakke Digestive-kiks ud over hele gulvet. Men det er nok ikke kun dem, man kan give skylden for, at vores hjem er det modsatte af et Bo Bedre hjem.

Jeg har aldrig lært at administrere et skab. Det lyder simpelt. Det er en forstørret kasse med hylder og en låge, men min hjerne kan ikke gennemskue, hvordan man holder orden i sådan et. Alt mit tøj ender konsekvent ud over hele gulvet og undertøj, joggingtøj og kjoler ligger i en stor rodebunke.

Vi er igang med at lave et Walk in-closet, men jeg ved jo godt, at det nok snarere bliver en form tøj-Lalandia, dvs. et lille rum med tøj man nærmest skal svømme igennem.

Hvordan gør de det ?

3 kommentarer

  • Pernille

    Jeg kunne heller ikke dén med skabet – så jeg har fået skuffet i stedet, eller filtkurve fra Ikea. Så kan tingene stadig svømme, men i det mindste er delene i hver kurv i samme kategori😉😄 mht. de resterende udfordringer, følger jeg gerne med🤔☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Godt at vide, at jeg ikke er den eneste med sådan et klædeskab! Kan ikke forstå hvad der går galt 🙈
    Og vi er dem der afleverer sent og henter tidligt – fordi min mand er arbejdsløs. Det tror jeg ikke jeg vil anbefale 😏

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, nej. Jeg føler heeeeele tiden, at jeg forsøger at holde det så fint og ordenligt. Men det ender bare konsekvent galt. Nej, ufrivillig arbejdsløshed er dælme ikke at foretrække! Men dejligt at han kan bruge det på lidt kvalitetstid i det mindste.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg føler mig (ikke) som en på 18.