Når man pludselig udvikler sublim dødsangst

Parforholdets konflikter, når man bliver forældre

Pt. er vi i gang med en flytning. Flytninger er ca. ligeså sunde for forhold, som arbejdspladstyveri er for ens karriere. Og det fik mig så til at tænke på parforholdets faser i forbindelse med at få børn. 

Inden børn: 

Så meget kærlighed og så mange muligheder. I er så gode sammen, jer to. Hvis man skulle skrive en bog om det perfekte parforhold, ville der være billeder af jer på side 1.

Hvidvin på altanen, dybe snakke, kys og stirren hinanden dybt i øjnene til sent om natten. Og rejserne? I er så mega gode til at rejse. I har trasket hånd i hånd igennem Borneos jungle, Balis strande og Nepals bjerglandskaber.

I har nu været sammen et par år og føler, at I efterhånden er klar til at stifte familie. I har både haft en hund og en plante med relativ stor succes og tænker, at det der baby-noget nok skal få jeres sublime kærlighed til at vokse endnu mere.

Graviditeten: 

Nu skal jeres kærlighed til hinanden komme til udtryk i et lille nyt menneske.

Den kommende far går amok i at undersøge nyt grej. Især autostole og barnevogne. Der bliver nørdet sikkerhedsforskrifter, test af barnevognes forhjul og Forbrugerrådets hjemmeside om de mest sikre autostole. Baby skal i al fald ikke mangle noget og prisen er nærmest ligegyldig, så længe baby opretholder den bedst mulige levestandard.

Du føler dig dog ikke altid helt forstået. Faktisk bliver du en lille smule anstrengt over, hvordan din søde kæreste løber let-på-tå rundt som en lille danseprinsesse, mens du mest af alt føler dig som en strandet hval. Hvem fanden har egentlig besluttet, at det er dig, der skal have vand i kroppen, hævede fødder og halsbrand?

Ud over det er alt dejligt. I har lange dybe snakke om, hvordan baby skal opdrages, hvad baby skal hedde og hvilken barnevogn baby skal transporteres rundt i. I er helt enige om, at I skal være sådan nogle forældre, der tager alt med et smil og bliver ligeså laidback som Phil i Modern Family. I bliver enige om, at den lille baby ikke kommer til at ændre noget. Hverken i forhold til jeres sexliv, rejseliv eller kærlighed til hinanden.

Baby kommer

Baby er lige blevet født. I er tilbage på stuen efter en fødsel, hvor du mest havde lyst til at hive armen af din kæreste og tæve ham med den. Både fordi, at det gjorde så ondt, men også fordi han ikke fattede, at det var den gule saftevand fra gangen du vil have og ikke den røde.

Men noget har ændret sig i dig. Da far skal give baby sit første sæt tøj på, gør han det helt forkert. Seriøst, fatter han ingenting? Det er altså et lille menneske, ikke en kludedukke han har med at gøre. “Pas nu lige på babys arm!” Du er allerede begyndt på det, som du lovede dig selv, at du aldrig ville gøre. Du retter på ham. Fordi din måde at gøre tingene på er den rigtige. Du kender trods alt baby. Den har altså boet inde i din mave i 9 måneder! Og du er blevet sådan en, der skælder ud. Sådan rigtig sammenbidt og spidst.

Hjemme

Da I kommer hjem fra hospitalet, bliver du helt bekræftet i alle de samtaler,  I har haft om, at ingenting skal ændre sig. I lægger jer på sofaen – med baby imellem jer – og I har aldrig været så forelskede i jeres fælles liv, i jeres baby og i hinanden før. Det hele er en lille hule af kærligheds og lykke.

Far starter på arbejde

Far forlader den lille hule og du mærker en lille snert af misundelse, når han kommer hjem efter en lang dag, der startede med et langt bad og varm kaffe.

Du har lyst til at knække hans nakke, da han en dag kommenterer, at han ikke kan forstå, at du ikke har nået at hente den pakke på posthuset, der nu er blevet sendt tilbage. Tiden er gået og den har ligget dernede i 1o dage. Du har forsøgt at hente den flere gange, men er blevet forhindret af gennemskidninger, skrig og babys lur, der bare ikke lige har passet. “Hvorfor fanden har han ikke selv hentet den pakke? Der er trods ingen, der hænger i hans brystvorter 8 timer om dagen.”

Velkommen til livet som logistik-makkere

Jep. Det er sket. Lige det I aftalte ikke skulle ske. Jeres sexliv er blevet ikke eksisterende. Når I en sjælden gang imellem er ude uden baby, taler I kun om baby. Jeres hjem ligner et bombe-nedslag og I er bare så trætte… Hele tiden…

Men en sjælden gang imellem ser du din kæreste med det lille barn. Barnet klukker lystigt, mens far prøver at lave fagter til “Lille Peter Edderkop”. Lige dér mærker du det helt nede i maven. Kærligheden. Selvom du hele tiden savner jeres tid alene i Borneos jungle, savner du det pludselig slet ikke mere. Det eneste du ser, er din fremtid. Hvordan din kæreste skal tumle, gynge og kaste med jeres lille pige de næste mange år. Og så indser du, at det hele nok går alligevel.. I hvert fald indtil 30 minutter senere, hvor far skal give baby rent tøj på og propper 2 ben ned i det samme bukseben og vælger en forkert ble.. Så bliver du lidt træt igen.

Gode råd til jer, der er forældre til et barn under 6 mdr:

  • Hold ud. Det bliver bedre. Indenfor de næste 1-3 år.
  • Gå ud og tal om noget andet end barnet.
  • Kys hinanden, selvom I lugter ud af munden og mest af alt bare er trætte.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man pludselig udvikler sublim dødsangst