Må man gerne skride fra sine børn ?

Jamen goddag voksenliv – Nu skal vi til at have det nederen over vores indkørsler.

Vi har nu været husejere i 10 dage.

Alle vores ting står stadig i København K, så jeg vil ikke ligefrem proklamere, at vi er flyttet. Jeg har det mere som om, at vi den sidste uges tid, har været på en form for telttur, hvor man har haft det samme tøj på i lidt for mange dage og ikke har haft ordentlig adgang til ordentlige køkken-faciliteter og derfor levet af pizza.

Èn ting jeg har bemærket, er dog at noget har ændret sig i mig. Allerede. Selvom vi ikke engang har flyttet postnummer endnu. Jeg er begyndt at gå op i andre ting. Virkelig latterlige ting.

I morges gik jeg en tur med et sæt overstimulerede tvillinger, der tydeligvis ikke er enige i, at vi nu skal agere under andre rammer. Hver gang vi ankommer til det nye hus, løber de skrigende ud til døren og står og hamrer, som om at de er blevet efterladt i en krybekælder. Jeg antager, at det ligesom er for at indikere, at vi ikke er rigtig hjemme og at de ikke har tænkt sig at acceptere, at vi flytter. Det er fedt nok. Så får man den der rare mor-fornemmelse i kroppen, der virkelig smækker 2 streger under, at ens børn er uimponerede over den beslutning, man netop har truffet på deres vegne.

Men det jeg pludselig indså var, at jeg gik op i noget dybt latterligt: vores nye naboers indkørsler. Hvem fanden går op i indkørsler? Det er en parkeringsplads. Intet andet. Det er lavet til opbevaring af skrammel og biler. Punktum. Men pludselig tog jeg mig selv i, at stå og glo ind i en indkørsel, der havde plantet roser. Det lignede en indkørsel fra Bo Bedre, hvis de altså overhovedet har indkørsler med i deres blade. Og så indså jeg, hvad det her voksenliv indebærer. Pludselig indså jeg min skæbne. Fra nu af skal man blandt andet til at have det nederen over følgende ligegyldige ting:

  • Ens hæk
  • Ens carport
  • Ens græsplæne (Hvor bliver den regn egentlig af?)

Det er endelig gået op for mig, hvorfor der er nogen, der kan tjene penge på at så græs på en mark og sælge det efterfølgene. Altså guys det er græs? Det vokser ca. alle steder. Men det er jo fordi, at der alvorligt sidder nogle derude og har det nederen over deres græsplæne.

Ja, voksenlivet har i sandhed mange glæder.

Jeg ville gerne vise et billede af min trætte græsplæne, men mine børn har druknet min telefon i en kop vand.

Ja, forældreskabet har i så sandhed også mange glæder.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Må man gerne skride fra sine børn ?