Noget kedelig jura om #reklame. En historie om et sæt høretelefoner og en film med Jim Carrey

En hyldest til fædrene

img_20180605_183845_116

I anledning af fars dag må det være passende med en lille virtuel krammer til alle de mænd, der ved egen produktion har sikret artens overlevelse.

Det uforudsete

Det er nemlig ikke en nem opgave det dér med børn. Det er det jo hverken for faderen eller moderen, men lidt sværere må det alligevel være for den mandlige part (hvis vi trækker følgende fra: 9 måneders vand i kroppen, en fødsel, der minder om at presse en frossen kylling ud af skrævet, amning, brystbetændelse og aldrig at have mulighed for at hoppe i trampolin igen.. okay, vi leger det bare. Vi leger at det er hårdere for faderen. Det er vel deres dag..) Grunden til at det kan være sværere er jo først og fremmest, at selvom faderen til den kommende runkelroe, er helt bekendt med, at han skal til at være far, oplever han det ikke på egen krop. Som kvinde bliver man mindet om det hver dag. Faktisk en 7-8 gange i timen allerede 40 uger inden det bliver en realitet. Men manden, ja. Han bliver jo nærmest bare kastet ud i det.

Det hormonelle 

Faderens forudsætninger er også en del dårligere end kvindens i hele baby-showet. Kvinden er så heldig, at blive bedøvet af helt naturlige hjælpemidler. Faktisk udskiller kroppen helt af sig selv en form for narko til kvinden efter hun har født, der gør at hun nærmest får superheltekræfter og aldrig behøver søvn (Edit: Det ved jeg reelt ikke en skid om. Det var noget min sundhedsplejerske sagde til mig. Måske var det bare for at få mig til at tage mig sammen, da jeg sad der og var ynkelig og ikke havde sovet i en 2- 3 måneder. Altså en form for oplysning, der skulle give en placebo-effekt på samme måde som man giver børn tic-tacs som hjemve-piller, når de vil hjem fra spejderlejren og man ikke vil ringe til de stakkels forældre, der endelig har fået 3 dages fred.) Men det hormon får manden jo ikke. Så derfor er nætterne, jo meget hårdere for dem. De stakkels mænd.

Det der med signalerne 

Noget andet, hvor mændene kan komme lidt til kort, er de første måneder, hvor baby mest bare ligger på sofaen, som en anden lille rullepølse, der er røget af ens rugbrødsmad og nu bare ligger og venter på, at blive samlet op. Når man er mor, er det lille menneske stort set klistret fast til ens krop 24 timer i døgnet og man er helt bekendt med barnets foderstand, da hele ens øvre del af kroppen kan føles som at nærme sig en eksplosion, hvis det er for længe siden, at ens lillebitte afkom er blevet fodret. Den fordel har faderen ikke. Så derfor kan ethvert lille pip eller signal være en anledning til at give baby til moderen med ordene “Jeg tror, at han er sulten” eller “Jeg tror, at han skal sove” uanset hvornår fodring og søvn sidst er sket.

Men faderen er i den grad brugbar i denne periode. Hvis der er noget en far kan, er det at finde ud af babygrej, der skal pakkes ned og ind og rundt. Jeg tror ikke, der findes nogen som fædre, der er så seje til at få 3 kufferter, 1 klapvogn, 1 barnevogn, 1 cykel og halvdelen af Føtex konserves-udvalg til at passe ind i bagage-rummet på en Berlingo. Desuden har de fædre det med at steppe up, når det rigtig gælder. Fx. når baby har skreget 2/3 af lørdag nat og faderen bevæger sig ud i verden med en avis under den ene arm og en barnevogn i den anden og først komme tilbage efter 3 timer.

Og så sker der pludselig noget.. 

Omkring de 1 år begynder fokus at ændre sig. Pludselig indser barnet, at der findes andet i livet end at indtage føde, selvom det kan være svært at forstå. Barnet begynder at indse, at det andet menneske, der er en del af pakken også kan anvendes. De kan nemlig noget de fædre. De kan hoppe, de kan kaste, de kan lege, de kan kramme og de kan fixe. Og så kan de i den grad få alt til at gå op i en højere enhed. De kan de i hvert fald hjemme hos os. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad vi skulle gøre, hvis der ikke var en far herhjemme. Det var definitivt aldrig gået. Han er i den grad den, der får tingene til at lykkes.

Fædre er en forrygende opfindelse, så tak til alle jer, der er gode til det. Vi ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden jer.

2 kommentarer

  • Vi stod i den situation at amningen gik i vasken efter 3 uger (muligvis pga en ekstra operation 2 uger efter akut kejsersnit), og når man har flaskebaby så er far lige pludselig præcis ligeså god som mor! (Nogle gange endda bedre til at aflæse signalerne end jeg var)
    Jeg glemmer aldrig den første gang min mand sagde “du bliver bare liggende hele natten, jeg tager ham” – hvis det ikke er lige til at blive blød i knæene af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Han lyder dælme som en, der er værd at holde på <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget kedelig jura om #reklame. En historie om et sæt høretelefoner og en film med Jim Carrey