Hvordan det foregår, når man køber et hus

Noget kedelig jura om #reklame. En historie om et sæt høretelefoner og en film med Jim Carrey

En pige og et sæt høretelefoner

Der var engang en pige, der konsekvent faldt for alt, hvad andre skrev. Hvis nogen fx skrev om en stegepande, der var helt vildt god, tænkte pigen straks, at den stegepande måtte hun da have. Selvom hun faktisk ikke lavede mad. Eller overhovedet havde et køkken. En dag var der en masse på de sociale medier, der skrev om et sæt høretelefoner. De skamroste dem til skyerne og pigen tænkte igen, at dem måtte hun da have. Selvom pigen faktisk ikke rigtig manglede høretelefoner. Men pigen købte dem alligevel og blev svært skuffet, fordi de slet ikke var så gode. Måske havde de andre skrevet, at de var gode, fordi de fik dem gratis. Måske havde pigen bare et abnormt stort hoved. Det er heller ikke at afvise.

Product placement og Jim Carrey

Inden der kom lovgivning om markering af reklame og en person på de sociale medier fx skamroste lasagneplader ud af det blå, tænkte jeg altid på Jim Carreys kone i “The Truman-show” Kender i den film? Plottet går på, at en manden Truman allerede, mens han ligger i sin mors mave, bliver adopteret af et tv-selskab og nu lever hele sit liv i et filmstudie omgivet af skuespillere – uden at være bekendt med det. Selvom det dengang i 1998 var ment som en joke, at hans kone hele tiden hev produkter frem og skamroste dem, er det jo lidt det, vi ser i dag. Når man ser klippet nu, virker det jo ikke helt fjernt.

Jeg kan nu sagtens forstå, hvorfor man indgår samarbejde med virksomheder og viser et produkt frem. Særligt selvstændige bloggere har jo reelt bloggen, som primær indtægtskilde og så er det jo sådan set på den måde, der kommer penge i kassen til huslejen. Jeg har også selv gjort det, når det har givet mening, så det er ikke dem, der laver den type indlæg, jeg er træt af. Det er tværtimod dem, der ikke kan finde ud af at overholde den meget simple lovgivning, der er på området.

Markedsføringsloven – gælder den nu også for mig? 

Jeg vil ikke kede jer for meget med juraen. Det har aldrig rigtig ophidset andre end jurister selv. Men sidste år trådte en ny markedsføringslov i kraft, der i den grad stillede nogle strengere krav for at undgå skjult reklame.

Før i tiden kunne virksomheder i vildskab sende produkter ud. Hvis der ikke var nogen aftale med modtageren om, at de fik produktet tilsendt med henblik på at reklamere for produktet på de sociale medier, var der heller ikke noget krav om, at det skulle markeres som markedsføring. Sådan er det ikke længere. Så snart noget bliver sendt med henblik på, at virksomheden skal markedsføres sig selv, skal det markeres.

Men svaret på ovenstående spørgsmål er egentlig nej. Og så alligevel ja. Bestemmelsen om skjult reklame omfatter virksomheden. Det er virksomhedens ansvar, at du markerer det som reklame og de skal altså sørge for, at du overholder reglerne. Fx ved at tjekke dine opslag løbende og gøre dig opmærksom på, hvordan du overholder reglerne. Gør de ikke det, kan de blive straffet med bøde. Jeg ville dog også som blogger og influencer være sikker på, at reglerne bliver overholdt, da Forbrugerombudsmanden har givet udtryk for, at man også selv kan blive gjort ansvarlig.

Men hvad skal der så til?

I loven står der bare, at det klart skal oplyses, når der er tale om reklame. Hvordan dette gøres i praksis beror som alt andet lovgivning på en konkret vurdering.

Først og fremmest er det væsentligt om din målgruppe er børn. Hvis den er det, stilles der endnu større krav til markeringen. Formuleringer, som børn har svært ved at forstå, vil derfor ikke være nok. Et eksempel på angivelser børn ikke kan forstå, kan fx være “annonce”

Hvis din målgruppe er voksne, vil “annonce” dog godt kunne gå.

Instagram

En tendens jeg ser på Instagram, er at “reklame” drukner lidt i et billedet. Det kan fx være ved, at det bliver skrevet så småt på billedet i en story, at man ikke kan se det eller det bliver skrevet med en farve, man reelt ikke kan se. Umiddelbart vil jeg tro, at det er en overtrædelse.

En anden tendens er, at der bliver skrevet “reklame” sammen med et hashtag i en hel gruppe med andre. Fx #sommer #sol #is #børn #reklame. Det dur nok heller ikke.

Forbrugerombudsmanden skriver, at forbrugeren ikke skal lede efter det i billedet. Hvis de skal det, er der tale om en overtrædelse.

Hvad skal jeg gøre for ikke at overtræde loven? 

  • Hvis du er i tvivl, så angiv det som reklame.
  • Angiv tydeligt, at der er tale om markedsføring og brug ord man kan forstå
  • Skriv det tydeligt i billede eller tekst.

Kilder: 

Forbrugerombudsmanden vejledning om skjult reklame

Markedsføringsloven med kommentarer

Kromann Reuters artikel om skjult reklame

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan det foregår, når man køber et hus