Børn og deres faser - det første år.

Børn og deres faser – 12-18 måneder.

Vi kan ligeså godt fortsætte, hvor vi slap i går. For bedst som man tror, at man har luret de små kræ, finder de nye og mere udfordrende sider af dem selv. Når første år er gået, er man begyndt at vænne sig til, at ens parforhold er overgået fra kærester til at være logistik-makkere og at man mest bare ønsker at glo ind i en væg eller ligge sig i fosterstilling, når barnet endelig sover. Du er begyndt at vænne dig til, at folk kommenterer, at du ser træt ud og har efterhånden indset, at et års børneslid har fået dit ansigt til at ligne en kvindelig udgave af den grønne Yoda fra Star Wars,

12-15 måneder: Nææ.. Se hvad jeg kan. Jeg kan kravle på ting. Og jeg kan nå ting, der står på stueborde og i skabe og reoler. Min primære opgave i livet er, at sørge for at der ikke står eller ligger noget på nogen glatte overflader, jeg kan nå. Vandglas, reklamer, kaffekopper, fjernbetjeninger. Jeg skal vise dig, hvor det hører til. Det er på gulvet. Desuden skal jeg vise dig, at jeg kan smække med alle døre og låger, jeg kan komme i nærheden af. Og gerne med mine egne fingre placeret strategisk inden, så de bliver mast imens.

Derudover har jeg opdaget tyngdekræften. Det skal jeg naturligvis udfordre. Igen, igen, igen. Det skal du slet ikke blande dig i. Jeg skal nok stirre dig intenst i øjnene, mens jeg tømmer mit glas med mælk ud på gulvet. For 4. gang under morgenmaden.

Jeg er pænt træt af, at du ikke forstår, at ting jeg ikke gider at æde, hører til på gulvet. De dér klamme grønne bønner, skal ikke ligge på min tallerken og glo på mig. De skal væk. Væk fra mit åsyn. De skal på gulvet. Og du skal ikke prøve at stoppe mig.

15-18 måneder:

Vil du skifte mig eller give mig tøj på, siger du? Det synes jeg bare, at du skal forsøge.

gah

Desuden kan jeg berige dit liv med:

Alt er en hat-fasen: Alt skal enten op på mit hoved eller rundt om min hals. Så hvis du ikke havde dårlige nerver før, skal jeg nok sørge for, at du får det nu. Brugte underbukser, bælter, legetøj. You name it. If you got it – skal det ovenpå mit hoved.

Alt er en telefon-fasen: Hvis du ikke har fået dårlig samvittighed over alt omkring dit moderskab endnu, skal jeg nok sørge for at give dig det nu. Først synes du, at det er nuttet, når jeg tager din mobiltelefon og fører op til øret og siger noget, der minder om et hej. Indtil du begynder at overveje, hvorfor jeg gør det. Men ved du hvad. Det har intet med dit Instagram-forbrug at gøre. Det er en del af min indkodning. Eller jo måske, har det lidt. Alt skal og kan i hvert fald udnævnes som telefon: fjernbetjeninger, legetøj og sko. Men det jeg allerhelst ønsker, er naturligvis den ægte vare. Og så snart du giver mig den, fordi du synes, at jeg er lidt nuttet, mens jeg står der og fører den op til øret, skal jeg nok sørge for at hamre den med fuld hammer og overhåndskast direkte ned i gulvet. Tyngdekraften du ved. Det er stadig sjovt.

Apropos telefoner. Selvom det tager mig 52 minutter at få tøj på, kan jeg love at jeg indenfor 7 sekunder med din telefon i hånden, kan få addet 3 af dine eks-kærester på facebook, slette 22 apps og få ringet op til din chef.

Skriv en kommentar

  • Ninie Perlt

    Lillesøster fik en morgen ringet til min souschef.
    Klokken 05:20.
    Souschef sover heldigvis tungt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • stinejosephine

      Hahaha. HVORDAN FINDER DE FREM TIL DEM? Jeg fatter det ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker din blog, du må aldrig stoppe med at skrive!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • stinejosephine

      Taaaak søde du. Jeg fortsætter lidt endnu 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn og deres faser - det første år.