Sandheden om at få børn

Børn og deres faser – det første år.

Jeg har indset noget. Det er nok noget pædagoger og psykologer, har indset for længe siden, men efter at have fulgt 3 børn relativ tæt i deres første leveår, er jeg begyndt at se et mønster.

De følger fandme alle sammen det samme. Arv, miljø og hårfarve er ligegyldigt. De små kræ er indkodet til at reagere på præcis samme måde. Nogen børn reagerer nok ikke helt efter mine observationer, men det følgende har med alle 3 været gældende for mine børn på et eller andet tidspunkt. Så måske er der noget om det.

0-2 uger

“Hej mor. Hej verden. Jeg er lige kommet ud. Mor har været igennem en relativ hård omgang, sådan at trykke noget der størrelses-mæssigt minder om en frossen kalkun ud. Fra steder, hvor ting i den størrelse normalt ikke skal presses ud. Jeg giver hende sgu lige en chance, inden jeg starter showet. Sådan for alvor.

Jeg ligger her helt stille. Jeg tager laaaaaange lure og smasker veltilfreds. Jeg hører mor og far sige til hinanden: “Det her børne-noget er da ikke så slemt. Hvorfor kører alle det sådan op?”

2 uger – 4 uger

“Nu har I restitueret, så det er nu passende, at jeg viser jer, hvad det her game i virkeligheden handler om. Forskel på dag og nat, siger du? Nej, det begreb er jeg ikke bekendt med. Jeg tror egentlig bare, at jeg sover om dagen og så skal vi dælme hygge om natten. Desuden har jeg fundet min stemme. Og hvis du troede, at du havde fornemmet stress tidligere, kan jeg meddele, at det du troede var stress, var en søndags-tur i Lagkagehuset. Nej, nu skal jeg fortælle dig lidt om stress: Fra nu af deler vi alt op i 3-timers intervaller. Og hvis du så meget som overvejer, at tage mig med ind i det netop nævnte Lagkagehus, når vi nærmer os de tre timer, kan jeg love dig, at jeg skriger og først holder op, når vi er løbet hele vejen hjem igen og du har stukket dit yver-tøj i skrutten på mig.”

1- 3 måneder

Jeg kan ikke helt huske denne fase. Det sjove ved det første år af ens barns liv er, at alt bliver til en sløret masse.

Nå jo. Nu kan jeg alligevel godt huske denne periode.

“Hej mor. Se hvad jeg har lært. Jeg har lært mig selv at skide mig selv helt op i nakken. Og jeg er især god til at gøre det igennem alt mit tøj. Helst lige efter du har skiftet mig, har givet mig 4 lag tøj på inklusiv en flyverdragt og har lagt mig i en barnevogn.. Nåeeeh, skulle vi nå noget i dag? Det tror jeg ikke. Jeg er ligeglad med baby-salmesang. Jeg vil bare gerne vise dig mit nye skide-trick. Helst en 7-8 gange om dagen”

3-5 måneder

“Nå, nu har jeg opdaget verden. Jeg er efterhånden ved at være træt af at ligge her. Jeg synes du skal underholde mig. Som i hele tiden. Kan du se den rangle, der ligger derovre? Afsted med dig Søster Lystig. Du har bare at holde den foran mit ansigt og ryste den. Jeg er ligeglad med, at der er gået halvanden time, at din hånd er blå og i kramper. Jeg skal ikke ligge her og være u-underholdt. Det kan du tro, skal være en gammel løgn”

6 måneder

“Sig mig engang, hvad fanden er det, du tilbyder mig nu? Har du lukket for mælke-buffeten? Det kan godt være, at du har været i Føtex og købe ukendte mel-sorter, som boghvedemel og majsmel og efterfølgende har stået og rørt i en grøde i dit ansigts sved, fordi du tænker, at dit barn skal have hjemmelavet mad. Hvad har du tænkt dig? At jeg skal æde tapetklister? Nej tak. Og bliv du bare ved. Uanset hvor mange timer du bruger på at røre i den gryde og hvor mange svesker, du søder det med, har jeg tænkt mig at spytte det ud. Og helst ud på dit rene tøj. For bagefter at skide mig selv op af ryggen. Giv du mig bare mælke-buffeten tilbage.”

7 -9 måneder

“Du er altså sød, mor. Du går rigtig nok og tror, at de hårdeste måneder er overstået. Men mens du står ude i køkkenet og tror, at du endelig skal have din første varme kop kaffe, har jeg fundet ud af, at jeg reelt kan bevæge mig frem. Næeeh, se – en potteplante med jord i. Det lyder lækkert. Og ja, du har svært ved at forstå, at jeg gerne vil æde jord, men jeg ikke vil spise dit BLW-måltid. Men der er også mange ting, jeg ikke forstår. Du kan jo forklare mig, hvorfor du hele tiden skal give mig den åndssvage Sophie Giraf og hvorfor jeg ikke må lege med det, der virkelig tæller. Som fjernbetjeninger og mobiltelefoner. Det kan godt være, at du har købt en mobiltelefon af mærket Fischer Price, for at du kan få din egen i fred. Men tager du mig for at være helt idiot? Jeg ved udemærket godt, at Fischer Price kommer uden sim-kort.”

9-12 måneder

Jeg har endelig fundet ud af, at de her små tykke ben faktisk har en funktion. Mig og min gå-vogn skal ud og overtage verden. Vi lover at hamre ind i alle møbler. Inklusiv tv-bordet. Og hvis møblerne ikke bliver blæst omkuld af gåvognen, er min taktik, at skrige indtil møblerne på magisk vis flytter sig selv.

Desuden har jeg fundet ud af, at jeg rent faktisk kan få en reaktion, hvis jeg for eksempel finder en hård genstand og banker den ned i bordet til der enten er hul i mors trommehinde eller i den baby-tallerken, hun har købt for 600 kr. i Babysam. 600 kr. for en tallerken i gummi virker som en rimelig pris.

Desuden kan jeg oplyse, at det nu er forbudt for dig at bevæge dig mere end 2 meter væk fra mig. Jeg har fået galoperende separations-angst. Og når jeg går tur med min gåvogn ind i det nærmeste rum, så følger du denundelyneme med. Ellers kan jeg i den grad love dig, at jeg sætter mig ned og skriger indtil du har bevæget dit korpus herind. Og jeg er ligeglad med, at du befinder dig i en radius på 3 meter fra mig og der er 8. gang, at jeg bevæger mig ind i det andet rum i dag.

Derudover er jeg glad for at meddele dig, at det er slut for dig at gå på toilettet uden mig. Du kan jo passende sidde og stirre på mig, mens du laver nummer 2. Og jeg kan jo passende lige tage toilet-rullen og rulle den helt ud. Ellers kan jeg jo ikke være sikker på, at den fylder HELE gulvet”

Skriv en kommentar

  • Susan

    Hahaha, fuuuck! Håber ikke at nogen uden børn læser med her, for æggestokkene står ikke ligefrem og vibrerer efter denne skræmmende sandhedsberetning

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • stinejosephine

      Haha, nej. Men det er vigtigt, at man er forberedt på, hvad man går ind til 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Du er så god til at skrive ❤️ Vi nyder den stille periode (2-3mdr.) hvor han nu sover længe om natten og en del om dagen stadigvæk, men også kommer med søde smil og grin uden de store anstrengelser

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • stinejosephine

      Tak, søde Lea. Han virker som en dejlig blid lille én <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie Kristin Pedersen

    Stine, jeg har aldrig rigtig fårt læst de dersens blogs, men det kan du tro, at jeg gør nu! 😀 Du skriver simpelthen så godt og rammer bare spot on! 😀 Jeg er helt tosset med det! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jessica hansen

    Jeg har en søn på 11 måneder, og jeg kan nikke genkendende til det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • stinejosephine

      Det er jeg SÅ glad for at høre. Så er det ikke mine børn, der er helt galt på den.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sandheden om at få børn