Udenlands-dansker blues.

Kender I det når man får fornemmelsen af, at universet forsøger at sparke til én, når man allerede ligger lidt ned? I hvert fald har der de sidste uger floreret en reklame på facebook, hvor der står noget i retning af, at man indimellem bare længes hjem.. Jeg ved ikke om reklamen er henvendt til udenlands-danskere, men den rammer i hvert fald hårdt. Lige i mellemgulvet.

For shit, hvor jeg længes hjem. Vi har været her i 8 måneder nu og der er meget og mange jeg savner. Sådan helt dybt ind i hjertet og så meget, at det godt kan gøre ondt helt ud i knoglerne, når jeg mærker rigtig godt efter.

Jeg har altid tænkt, at jeg på et tidspunkt skulle bo og arbejde i udlandet. Opleve en hel anden kultur og få noget eventyr. Det har vi en den grad fået. På godt og ondt. Jeg har virkelig set en hel anden side af den verden, jeg kender og fået rystet rundt i min opfattelse af mennesker. Igen på godt og ondt. Der er så sindssyg mange ting danskere kunne lære af grønlændere. Noget om tilgivelse og noget om, at man lever lidt mere i nuet.

Når det nu er sagt, kommer jeg aldrig til at skifte Danmark ud. I hvert fald ikke fast. Mange bliver hængende i udlandet, når de først har slået rødder. Men der er mange ting vi har i Danmark, jeg virkelig er begyndt at sætte pris på og som jeg ved, at jeg ikke kan sige farvel til.

Først og fremmest er det årstider. Og træer. At se træerne skifte farve, at dufte våd græs og mærke det under bare tæer.

Vi var i Danmark i hele april. Jeg har lige gennemgået de billeder, jeg fik taget, mens vi var væk.

Jeg faldt over det her, der er taget ind over en lille skov på Fyn.

Og jeg har stirret på det nu i 20 minutter.

Det er lige præcis det der Danmark kan. Det er lige det jeg savner. Sammen med de mennesker, jeg elsker, der befinder sig der og ikke her.

 

 

Erfaringer.

Man lærer meget om det land, man kalder hjem, når det skiftes ud med et andet for en periode.

Efter 6 måneder i Nuuk er vi første gang i Danmark.

Da vi landede i lufthavnen var det første der slog mig mængden af mennesker.

Danmark er jo Ikke ligefrem overbefolket, men alligevel var lufthavnen livlig der kl. 22.30 en almindelig tirsdag aften. Dertil kommer også mængden af nationaliteter og hudfarve. Jeg elsker, at vi mænger os med resten af verden og det faktum, at vi er et trygt lille land, hvor folk kommer til, fordi vi kan tilbyde noget godt.

Det velfærdssamfund vi har opbygget er i den grad noget vi bør være stolte af. På trods af en for travl offentlig sektor, problemer i sundhedsvæsnet og hjemløse på gaden kunne det i den grad være meget værre. Det er det nemlig i størstedelen af resten af verden.

Jeg lærer nye ting om mig selv og verden for hver dag vores postadresse ikke er i Danmark. Her er en lille liste:

– rå sællever smager nøjagtig lige så klamt, som det lyder.
– et råddent æble bliver ikke mere delikat af, at det koster 16 kr.
– grøntsager er ikke en selvfølge.
– Til gengæld kan man få frysepizza steder, hvor der nærmest ikke bliver tilført vand.
– Der er IKKE særlig langt fra Esbjerg til København. Der er faktisk ikke særlig langt mellem hvilke som helst 2 punkter i Danmark. Det kræver jo hverken fly eller helikopter, at blive transporteret der til.
– Naturen er ikke sådan at spøge med. Når der bliver sagt storm, så er der storm. Og så er det bare ærgerligt, at du mangler rugbrød. Du får ikke fat i det før naturen tillader det.
– Man kan sagtens have en riffel med i supermarkedet. Og i fitnesscenteret.
– Isbjørne er en fin motivation til at få øget hastigheden, når man løber.
– Man kan sagtens crave asparges. Det kræver bare lige, at man har levet af grøntsager på frost i et halvt års tid.

image

image

Verdens smukkeste udsigter ctr. virkelig sprøde grøntsager.

Uummannaq – Nissebandens ø.

I slutningen af februar var jeg så heldig at få lov til at besøge Uummannaq som en del af mit arbejde.

Det er ellers ikke et sted man lige besøger. Der er tale om en lille ø langt væk fra alt. Turen der til foregår fra Nuuk med 2 ture i et fly og i en tur i helikopter. Fra København koster en flybillet ca. 10.000 kr, hvilket jeg egentlig ikke synes er så slemt, når man tænker på, at helikopterturen også er omfattet.

Øen har ca. 1280 indbyggere. Der ikke kloakering, så de fleste toiletbesøg foregår i en spand, der er dog enkle steder i byen, der er så velsignede, at de har træk og slip.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det helt særlige ved besøget i de grønlandske byer og bygder er følelsen af, at hele verden omkring mig går i stå. Bekymringer om udenrigspolitik, valutabalancer og pensionsopsparing bliver til en grødet masse af ligegyldighed. Istedet går bekymringerne på mere vigtige ting. Som hvordan vi skaffer næste måltid eller om der er en storm på vej, der gør at vi ikke kan komme udenfor en dør de næste mange dage. Det er faktisk meget af det den grønlandske mentalitet går på. En jæger-mentalitet, hvor der leves fra hånd til mund og tvinger én til at tage stilling til livet, som det er lige nu.

Udover toiletforholdene er Uummannaq et civiliseret samfund. Byen har en politistation med flere betjente, en sportshal med et lille træningscenter, en café og et stort supermarked. Her kan man få alt hvad hjertet begærer. Frugt og grønt er dog af tvivlsom karakter, men alt skal flyves ind med helikopter, så der ikke noget at sige til, at æblerne var lidt rådne. Men de lå der. Klar til at blive solgt, hvis man skulle finde en trang til det.

image

Det stedet er mest kendt for er det fine hjertefjeld, der består af et bjerg, der med lidt god vilje er formet som et hjerte.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi havde en dag uden arbejde og det gav mulighed for at udforske øen lidt. Jeg havde særligt et mål. Jeg har før talt om min fascination af Grønland, der startede med, at jeg som 6-årig blev suget ind i isflagens magiske verden, da Nissebanden i Grønland blev sendt første gang. Og det er nemlig lige præcis i Uummaanaaq den blev optaget. Og ved I hvad? Julemandens lille fine hytte ligger der sørme endnu.

nissebanden-i-gronland

 

Julemandens kongsgård ligger på den anden side af øen. Noget angstprovokeret bevægede vi os ud på havisen og bevægede os de kilometer rundt om fjeldet til hvor den lille hytte er placeret på en strand midt i ingenting.

Jeg skulle virkelig trække vejret dybt ned i maven mange gange. Det der med at bevæge sig ud på havis er imod al barnelærdom og især, da vi havde fået af vide, at vi skulle gå 300 meter ude på isen, da det kunne være usikkert tæt på bredden.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Men det lykkedes. Og hytten stod der endnu. Ganske som den fremgik af tv-skærmen dengang i 1989. Der var stadig billeder af nissebandens medlemmer og der stod endda juletræ og pakker inde i hytten sammen med den seng, de sloges om at sove i.

image

image

image

 

Hvis man vil opleve “ægte” Grønland er det her virkelig værd at tage turen til.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Helikopter-turen over øen.

Hverdagsmad – pizza med kartoffel 🍕

Jeg vil ikke kalde den sund. Vi kan kalde den sundere.

Jeg tror på, at man sagtens kan spise pizza en torsdag. Især hvis den er hjemmelavet og man måske nøjes med et par stykker og spiser grønt ved siden af.

Pizzaen er lavet på en grov bund tilføjet gulerod. Skjulte grøntsager er nemlig godt.

Opskriften her giver 3 pizzaer.  Vi lavede en ekstra, vi har smidt i fryseren.

Pizzabund

25 gram gær
3 dl vand
1 tsk salt
3 spsk olivenolie
3 dl hvedemel
3 dl fuldkornshvedemel
1 dl grahamsmel
3 revne gulerødder.

Gær røres ud i lunkent vand sammen med olie, salt og gulerødder. Mel tilføres mens det æltes til den er fin i overfladen og dejlig blød.

Dejen må ikke være for våd, så hvis den bliver det, skal der tilføres lidt mere mel.

Dejen skal hæve en time.

Pizzasauce
1 dåse flåede tomater
1 fed hvidløg
1 tsk timian
Salt og peber
En smule chili (vores var pulver)

Smid det hele i en blender.

Fyld
Kartoffel skåret i tynde skiver
Ost
Rosmarin

Lækkert og simpelt.

Ca. 15 minutter i varmluftsovn. Osten skal være gylden og bunden sprød i kanterne.

image

image

De bedste legepladser i Nuuk. Part 1.

De første måneder i Grønland var hårde.
De var mørkt hele tiden. Vejret var ekstremt og enkelte dage brutalt. Der var ganske enkelt ikke plads til meget andet end indendørs aktiviteter og når man endelig var ude bed kulden så hårdt i kinderne, at man skulle være opmærksom på frostskader. 

I midten af januar kom solen igen.

Nu går det stærkt. Hver dager tiltager med 7 minutter. Der er virkelig plads til leg.

Og her er legepladser  nok, så jeg har tænkt mig at lave en række indlæg om de muligheder Nuuk har for aktiviteter.

Skibakken

image

Ved lufthavnen ca. 5 km fra vores hjem ligger skiliften.

Den består af 2 tallerkenlifter og 2 løjper. En lang og en lidt mindre, der måske kan betegnes som en børnebakke. For mig er den dog svær nok.

Et sæsonkort koster 1500 kroner og sæsonen kan være lang. Sidste år varede den fra december – juni. Desuden kan der lejes ski osv, så det er en oplagt mulighed at komme afsted flere gange om ugen, når nu det er så tæt på.

De har et hyggelig lille cafeteria, hvor man kan hygge indendørs, når man har brug for en pause.

image

image