Frygten for fjeldet. 

Noget af det mest fantastiske og samtidig skræmmende ved Grønland er naturen. 

Her er det naturen der sætter dagsordenen og på 2 sekunder kan naturen tage røven på dig og du kan ende i en situation du ikke kan magte. 

Mange har desværre måtte lade livet grundet fald i klipperne eller fordi de ganske enkelt fór vild i fjeldet efter vejret skiftede på et øjeblik. Det er ikke en overdrivelse, at det kan gå fra blå himmel til snestorm på et kvarter. 

Jeg besluttede i går at besøge det fitnesscenter, der er tilknyttet hotellet. Jeg løb de 2 km derned og tænkte, at det var dumt at skifte den smukke natur ud med et løbebånd. 

Så turen gik mod isfjorden. Bare lige for at nå der ud og så vende tilbage. Da jeg først nåede der ud blev jeg dog så grebet af stemningen, at jeg besluttede at udvide min løbetur til en tur rundt på en af de afmarkerede vandreruter. 

De første kilometer gik over stok og sten. Stilheden og den smukke natur kan virkelig få mig til at forsvinde ind i en verden, hvor alle bekymringer forsvinder. 


Pludselig gik det dog op for mig, hvor alene jeg reelt var og frygten tog over. Min mand er en rutineret friluftsmand og vi har talt meget om, hvad man skal gøre og hvad man ikke skal gøre i fjeldet. 

Første regel er at man altid skal fortælle folk, at man er taget afsted og hvor man er taget hen. Jeg stod der midt i ingenting med et svagt signal på telefonen og en følelse af, at ingen vidste hvor de skulle lede, hvis der skete noget. Eller hvornår nogen overhovedet ville opdage, at jeg var væk.  

Få minutter efter at jeg havde tænkt de tanker skete der lige nøjagtig det, der kan ske. På vej ned af et stejlt stykke, gled jeg på en våd sten og knaldede ryggen i det hårde underlag. 

Jeg kunne dog ryste oplevelsen hurtigt af mig og fortsætte videre, men det satte lidt tingene i perspektiv. Ruten er i sig selv ret kort, men kl. nærmede sig 19 og de fleste turister var tilbage på hotellet, så ingen ville nok lige faldet over mig, hvis jeg lå bevidstløs. 

Alt gik heldigvis fint og jeg var glad for, at jeg fik bevæget mig afsted, men man skal sgu være forsigtig. Det samme gælder reelt i Danmark, når man løber i øde områder. Man kan falde uheldigt og så er det jo vigtigt, at nogen ved, hvor man har bevæget sig hen. 

Billeder fra isfjorden.

Ilulissat er det mest turistede sted i Grønland. Og det er der ikke noget at sige til. Byen ligger ud til isfjorden, der er så imponerende, at man som menneske føler sig helt lillebitte.

Der er tale om så store isbjerge, at hvis de kælver (dvs. falder fra hinanden) skaber det tsunamier op af fastlandet.

Billederne taler vist for sig selv. De er desværre taget med min telefon, da vores gode kamera pt strejker.

image

image

image

image

image

image

image

image

Grønlands Nationaldag.

I går fejrede hele landet nationaldag. Så vidt jeg kan læse mig til, er det bare blevet besluttet at den 21. juni, hvor Grønland og de grønlandske traditioner bliver hyldet.

Dagen består primært af en række traditioner, der foregår i Kolonihavnen, som man kender fra billederne fra dronningens ture herop. Inden jeg flyttede her til havde jeg en forventning om, at alt lignede kolonihavnen med små farvede træhuse, der lå hulter til bulter. Sådan er det dig ikke.

Dagen starter med noget kanonskud, hvilket også sætter den store sæljagtskonkurrence igang. Den er ret simpel, hvem pløkker først en sæl.

image

Sælfangerne ligger klar med deres kæmpestore motorer på små både. De såkaldte inuitraketter.

Herefter er der taler og sang. I løbet af dagen er der flere arrangementer i byen.
Vi nød i hvert fald en fridag i virkelig lækkert vejr.

image

image

image

image

Søndag i fjeldet.

Sommeren har i den grad ramt de sidste dage. I torsdags målte de den højeste temperatur målt i Grønland i juni nogensinde. Det er en lille smule bekymrende i forhold til klimaet, men jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke nød at kunne lufte mine utrolig blege ben.

Weekenden har derfor virkelig været brugt på at få så meget ud af det gode vejr som muligt. Man ved aldrig hvornår sneen kommer igen.

I går deltog vi et løb inde i byen. Det var et familieløb på 3.5 km, hvilket er helt tilpas for en næsten 2 årig, der har en holdning til hvor længe hun vil sidde i babyjoggeren.

image

Desuden løb vi turen tilbage, så det endte ud i i alt 10 km. Min krop er tung. Så den slags kan mærkes.

Efter en lidt hård grillaften i går skulle vi ud og have noget luft. Ellies små ben skulle derfor sættes lidt på prøve, men hun formåede at gå distancen op til fjeldet, hvor den smukke Cirkussø ligger.

Der er simpelthen så imponerende, at der under 2 km fra vores hjem findes et sted, hvor man i den grad bliver slået ud af naturen.

image

image

image

image

image

Sød-kartoffel og jordskokke-suppe.

Ja, jeg ved jo godt,  at I kører sommer for fuld udblæsning i Danmark og vejret nok opfordrer mere til koldskål og jordbær en suppe. Men det kan jo være at det på et tidspunkt bliver regnvejr og så kan denne opskrift virkelig anbefales.

Sød kartoffel og jordskokkesuppe

  • 1 pose jordskokker (750 gram med skræl)
  • 2 store søde kartofler (ca. 500 gram)
  • 1 porre
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk. philadelphia eller anden flødeost
  • 1/2 squash.
  • 1 liter grøntsagsbullion
  • Evt. citron

Jordskokker, hvidløg og søde kartofler steges i en stor gryde i lidt smør eller olie. Når grøntsagerne er let gyldne smides squashen i tern op i gryden og steger i ca. 1 minut.

Grøntsagsbullionen hældes over og det hele koges i ca. 35 minutter sammen med stilkene fra porren.

Når det hele er meget mørt blendes det hele med en stavblender eller i en blender sammen med philadelphiaen. Hvis der ønskes en mere cremet konsistens tilføres der mere philadelphia. Resten af porren strimles og det hele varmes op i et par minutter.

Det smages til med salt, peber og citron.

 

Vi serverede det med pandebrød, der ses her