Hvad er det bedste, du kan give i barselsgave?

  Denne her må stå for helt egen regning. Den er alene baseret på egne erfaringer, så du må altså ikke komme efter mig, hvis din hormonfyldte veninde med en nyfødt baby, kaster din medbragte lasagne i nakken på dig, fordi det eneste hun ønskede sig var en Sophie Giraf. Men hvis du lige nu overvejer, hvad du skal give din veninde, der netop har reproduceret sig selv i barselsgave, kan jeg give mine allerbedste bud her: 1. Mad til fryseren Jeg ved godt, at det er meget lidt tjekket. Det er hverken pastelfarvet eller Instagram-venligt, men der er ikke noget så genialt som at få en fyldt fryser. Det er en kliche at ønske sig. Det ved jeg. Det…

“Jeg skal ALDRIG til Lalandia”

Det har jeg vist sagt et par gange. Og de ord klinger lidt hult henset til, at disse ord bliver skrevet i et sommerhus i selv samme. Og det er endda anden gang, at vi er her på få måneder. Denne gang var det min søde veninde og hendes kæreste, der inviterede mig, børn og mand afsted som fødselsdagsgave. En veninde der ikke har børn og alligevel orker skrigende unger og Monkey Tonkey-land. I morges hentede hun Ellie, der kartede rundt i vores lille soveværelse med ordene “Så kan du jo få lov til at sove lidt længere” Og således gør man en træt mor lykkelig. Jeg har det noget ambivalent med stedet. Man har hundrede fordomme om gæster, lyd-niveau…

Skiferie i Sverige og Norge

  Der var meget glæde ved at bo i Grønland. Én af de større var, at adgangen til sne. Sne i Grønland er noget andet end sne i København. Der er lidt større mængder frisk, nyfalden sne og knap så meget gullig grå sjap, der klasker op af benene på én, når man trasker igennem det. For med sne kommer skiløb. Og hvis der er noget, jeg elsker er det ski. Det er noget med vind i håret og følelsen af frihed (som er endnu mere tiltrængt efter 3 små abekatte tager patent på alt min tid.) Udsigten fra toppen af skibakken i Nuuk I Nuuk var der masser af muligheder for skiløb. Alpin-bakken lå ca. 3 km. fra, hvor…

Ting man skal sige til pladshenvisningen

  I juni sidste år flyttede vi på landet. Sådan føltes det i hvert fald, da vi skiftede Store Kongensgade midt i København med partybusser, fulderikker og Lagkagehuset på hjørnet ud med Dragør, heste, marker og stilhed. Nu skulle vores børn i den grad nyde livet. Vi skulle hygge os i haven hele sommeren. Når vinteren og mørket kom snigende, skulle vi bruge vores eftermiddage på at drikke varm kakao og gå ture på standen med snotnæser og kolde ører. Nu er der gået 8 måneder og intet af det, er blevet en realitet. Fordi… Tadaaaaa… tvillingerne kan ikke få en institutionsplads og derfor bruger vi ca. 2 timer ekstra hver dag på at hente og bringe, da de skal…

3 ting, der gør mig forarget

Auberginer har sådan set ikke gjort noget. Jeg synes bare det er længe siden, at jeg har vist et billede af noget mad.   Selvom jeg forsøger at være et positivt menneske, sker det indimellem at specifikke situationer får skabt en knude af nederenhed i brystet på mig. Den knude vokser sig større og større, hvis jeg ikke får lov til at være højlydt forarget. Til sidst er knuden vokset så stor, at der vælter ord ud af mig på knap så hensigtsmæssige tidspunkter. Så nu er jeg højlydt forarget. Direkte ud på det store internet, så ender jeg ikke med at råbe af en stakkels ekspedient i Netto, fordi min mælk bliver slået ind til 2 kroner for meget….

Kan man kombinere et familieliv med en karriere?

  Det spørgsmål ender tit i min indbakke fra kvinder, der er ved at være færdig med at studere og nu er på udkig efter deres drømmejob og også gerne vil have et familieliv. Jeg er absolut ikke ekspert på området, men jeg har da formået at have et arbejde i en branche, man ellers forbinder med benhårde arbejdstider og jeg har samtidig produceret 3 børn, så jeg har da en smule erfaring. Mange gør helt sikkert tingene på en hel anden måde, end vi gør, men her har jeg samlet lidt tanker om emnet. Kan man have en karriere, alt imens man har små børn? Eller skal man drosle ned og holde en pause mens børnene er små? Hjemmepasning…

Skal alting enten være helt perfekt eller helt i hundene?

  Det er lørdag aften. Aftenens planer er skiftet ud med et sygt barn. Resten af familien er sendt afsted og Kaya og jeg har indtaget sofaen. Livet med 1 barn er stille i forhold til livet med 3 lige nu. Der er reelt tid til at koncentrere sig om det, der sker på skærmen – Netflix-serien “You”, der minder om en kombination af Gossip Girl og Dexter. Vores lørdag har været lang. Det er lørdage med børn. De starter som regel tidligt og der skal helst ske noget hele tiden. Og hvis man ikke arrangerer noget for dem, arrangerer de det selv. Og det er som regel noget med at skrige af hinanden, smække med døre og slås om…

Om at blive bange for at leve

  Da jeg åbnede denne side var min plan egentlig at skrive om børns faser. Om børn der fordi de er indkodet til det og pludselig går fra at være et lille englebarn til at være djævlens værk. Men så rejse jeg hovedet og kiggede op fra skærmen. Ude foran vinduet drøner  der biler hastigt forbi den togvogn, jeg sidder i. På den anden side af mig ligger Storebælt og ser mørkt og koldt ud. Det er svært ikke at skænke den forfærdelige ulykke, der ramte landet som en chok, netop som 2019 lige var startet. Mennesker, der blot skulle transporteres fra A-B. Nøjagtig lige som mig lige nu. Mennesker med børn. Med ægtefæller. Med familier. Det er svært ikke at blive…

Så er det på tide at komme i teatret! (Sarah)

(Jeg blev inviteret til arrangementet, hvorfor det angives som reklame. Indlægget her er dog skrevet ganske frivilligt og uden aftale med henholdsvis Zangenberg teater og Madklubben Steak) Jeg blev i går inviteret i teatret. Og ud og spise. Jeg kan ikke helt huske, hvornår det sidst er sket. Måske engang i 2015.. Vi var inviteret i teatret og se gyserstykket Sarah på Zangenberg Teater. Og på trods af, at min hjerne går i overload af sindssyge tanker om monstre og spøgelser, besluttede jeg, at det turde jeg godt. Jeg er voksen! Jeg er ikke bange for spøgelser.. Ikke særlig bange i hvert fald. I hvert fald ikke mellem klokken 07 og 23. Med et hjerte i halsen tonsede jeg gennem byen,…

Hvad jeg pt. lytter til..

Indeni er jeg en lille bange 6-årig pige med lyse rottehaler, når det kommer til uhyggelige historier. Jeg har holdt mig fra gyserfilm de sidste 10 år, fordi jeg ganske enkelt ikke kan fungere efter, at jeg har set en. Og det er ligegyldigt hvor plat plottet er. Jeg så engang en film, hvor en masse mennesker på et skib fik kappet hovedet af af spøgelser. Efterfølgende trak jeg dynen op over min hals i 3 uger streg og turde ikke bevæge mig 2 cm fra den position, når jeg lå i min seng om natten.. Da jeg læste Danica Chloés indlæg om “Dear David” med en stakkels mand, der blev jagtet af et drengespøgelse i sin egen lejlighed, sov…

Om falske følgere og en verden med sociale medier

  Forleden læste jeg en artikel om falske følgere på sociale medier. Jeg anede ikke, at det eksisterede og for dem, der er ligeså uvidende, som jeg selv er, kan jeg fortælle, at der findes tjenester, hvor man kan købe flere følgere til ens Instagram-profil. En meget hurtig google-søgning afslører, at det faktisk ikke er mange surttjente penge, der skal kastes efter de små robotter, eller hvem det er, der fungerer som de falske følgere. 100 friske nye følgere koster nogenlunde det samme som 4 liter mælk i Fakta. Er det uskyldigt? Hvis man alene ser på den relativ lille gruppe af mennesker, der tjener penge på at være på Instagram, er det et problem. Det er nok noget, der…